Ly for natten

Fra oktober til april kan 76 hjemløse mennesker søge ly for natten på nødherberget i Hellig Kors Kirke og Korshærens migranthus, Kompasset. Overnatningstilbuddet kom til verden for syv år siden for at hjælpe et stigende antal hjemløse migranter fra blandt andet Østeuropa, der er kommet til Danmark i håb om arbejde og bedre levevilkår, men er endt i en negativ spiral af hjemløshed i et dansk system, der ikke ser dem som medborgere med sociale rettigheder.

Den nye fattigdom i EU

I Kirkens Korshær møder vi som bekendt mennesker der er faldet mere eller mindre igennem det sociale sikkerhedsnet og kæmper for at holde hovedet oven vande i tilværelsen. Hvem vi møder udvikler sig gennem tiden i takt med samfundet og dets sociale slagsider.

Fra midten af 00’erne mødte vi således en ny gruppe af mennesker med akut behov for hjælp. Det var i forbindelse med udvidelsen af EU mod øst i 2004 og 2007 – et stort skridt på vejen mod ophævelse af den Kolde Krigs jerntæppe mellem øst og vest. I flere af de nye medlemslande lever mange i en nød og fattigdom, vi ikke har set i Danmark i mange år. Udvidelsen har således skabt en ny dynamik på EU's indre marked, hvor mennesker derfra søger mod rigere lande i håb om arbejde og en bedre fremtid for dem og deres familier.

I stedet for et job og en chance venter imidlertid nye mareridt for mange af disse mennesker i landene de rejser til, herunder Danmark. Mens EU’s arbejdsmarkedspolitik umiddelbart ligner en vej mod social fremgang, kan den nationale socialpolitik bedst karakteriseres som endnu en mur, som de fleste går langsomt til grunde af at ramle mod igen og igen.

Kompassets vidnesbyrd

I 2017 udgav vores migrantservice Kompasset en erfaringsopsamling vedrørende hjemløse migranters vilkår i København, som de opleves i praksis af Korshærens medarbejdere og migranterne selv. Rapporten bygger på vidnesbyrd og dokumentation fra vores arbejdssteder samt relevant forskning på området. Skønt der er sket forbedringer siden 2017, er de grundlæggende oplevelser i rapporten desværre stadig højaktuelle. Denne artikel er baseret på rapporten, som du kan læse i sin helhed via linket i bunden af siden.

Onde cirkler i det danske system

Skønt høj motivation og ressourcestyrke til at etablere sig, opkvalificere sig og tage arbejde er det en nærmest umulig opgave for en arbejdssøgende fra Østeuropa at etablere sig på det danske arbejdsmarked.

De fleste er ufaglærte arbejdere – noget Danmark mangler masser af inden for fx service. Mange arbejdsgivere afviser imidlertid ansøgere for ikke at have dansk cpr, selvom dette ikke er et lovmæssigt krav. Ifølge den danske lovgivning kan man nemlig først få cpr når man har fået arbejde og dermed kan registrere sig som arbejdstager.

Samtidig kræver langt de fleste danske jobs sprogkundskaber i dansk eller engelsk, som migranterne ikke har med sig.  Al kommunikation i forbindelse med jobsøgning, ansættelse, bolig m.v. foregår desuden i digitale systemer, der er svære at navigere i som udefrakommende.

EU-borgere har ret til samme hjælp i jobcentrene som en selvforsørgende dansker, herunder rådgivning og støtte til opkvalificering, jobtræning og løntilskudsordninger samt oprettelse på jobnet.dk. I praksis bliver disse rettigheder imidlertid ikke opfyldt, da man også i jobcenteret afvises for ikke at være registreret.

Lykkes man, trods alle disse forhindringer, med at finde arbejde på det regulerede arbejdsmarked venter en ny ond cirkel på vejen mod reel indtægt og bolig. For at modtage sit skattekort og sin lønkonto skal man nemlig allerede have en folkeregisteradresse. En adresse, man ikke har, fordi man ikke har bolig, fordi man ikke har indtægt, fordi man ikke har et skattekort eller en lønkonto.

Migration og hjemløshed som permanent vilkår

Disse cirkelslutninger i systemet betyder, at selv de der har fundet arbejde må leve i hjemløshed i minimum to-fire måneder efter ansættelsen. I denne periode skal man således både passe et job og samtidig klare sig i hjemløsemiljøet uden hjælp fra det offentlige – vilkår der knækker mange, og sender dem ud i en hurtig social deroute og langvarig hvis ikke permanent hjemløshed. Fordi det er så svært at etablere sig i Danmark og andre lande, ender mange i en cirkulær migration rundt i Europa i årevis, nogle for evigt.

Livet på gaden byder på et væld af udfordringer og al energi må bruges på at opfylde sine basale behov på daglig basis. For overlevelse tyr man hovedsageligt til kontraktfri småjobs, salg af hjemløseaviser og pantsamling. Når desperationen er på sit højeste, tyr nogle også til tiggeri, hvilket tilføjer skam, social stigmatisering og risiko for problemer med loven til listen af udfordringer. Stramningen af Tiggeriloven, vedtaget i 2017, betyder at tiggeri nu udløser 14 dages ubetinget fængsel – et tiltag der i overvejende grad rammer udenlandske tiggere.

Overnatning er en anden stor udfordring, især i vintermånederne. De der ikke sover på nødherbergerne, sover blandt andet på gaden, i parker, under halvtage og i legehuse. Sover man alene, er man i fare for overfald og tyveri. Sover man sammen for beskyttelse, kan man straffes efter den såkaldte Lejrlov fra 2017, der gør det ”forbudt at etablere og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nærområdet”.

Problemerne med at komme ind på det regulerede arbejdsmarked sætter migranterne i en desperat situation, hvor de er sårbare for udnyttelse fra arbejdsgivere. Det kan eksempelvis indebære at man arbejder uden kontrakt, udsættes for ekstremt overarbejde, underbetaling eller ingen betaling overhovedet.

Ræset mod bunden

Mange danskere har den idé, at migranterne kommer til vores land for at lade sig forsørge af vores fordelagtige velfærdsydelser. Danmark og andre velfærdsstater frygter at blive ”Europas varmestue”, og konkurrerer i et såkaldt ”ræs mod bunden”, hvor man med politiske stramninger søger at skabe værst mulige vilkår for migranterne, i håbet om at jage dem til andre lande.

Problemet med denne idé er, at den ikke stemmer overens med virkeligheden. Stramningerne jager ikke migranterne væk fra Danmark, da det ikke er velfærdsydelser, der lokker folk hertil, men derimod armod hvor de kommer fra, der tvinger dem afsted. I denne forstand er disse mennesker, som Kompasset skriver, ”relativt immune over for dårlig behandling”. Vi erfarer, at kun de færreste af migranterne overhovedet kender til eksistensen af velfærdsydelserne eller finder det moralsk forsvarligt at leve af dem. De ønsker at forsørge sig selv, og finder det skamfuldt og nedværdigende at lade sig forsørge af andre.

I stedet resulterer stramningerne i en nedbrydning og forråelse af det enkelte menneske, der blandt andet kommer til udtryk ved fysisk og psykisk forfald. I mangel på andre muligheder tyr man til overlevelsesstrategier, som man så efterfølgende kritiseres for på politisk plan, hvor handlingerne tilskrives éns moralske karakter og bruges som argument for, at man ikke hører til i Danmark.

Den politiske linje på området kan generelt karakteriseres som ukoordineret og omskiftelig, vejende i vinden af forskelligartet medie-pres og skiftende regeringer, og baseret mere på følelser og ideer end på viden. Flere af migranternes rettigheder mangler desuden juridisk afklaring.

Kompasset

Den vaklende politik og uklare lovgivning fører til at migranternes skæbne ender i hænderne på lavtærskeltilbud som vores og fx akut sundhedshjælp hos Røde Kors. Omkring 2007 oplevede Korshæren således en markant stigning i andelen af hjemløse udlændinge der opsøgte vores tilbud. Behovet var større og anderledes end vi var indrettet til, og vi måtte gennemføre strukturelle og organisatoriske ændringer for at imødekomme det.

Kompasset, vores multihus for hjemløse migranter, kom således til verden i 2013 på Worsaaesvej på Frederiksberg. I 2016 flyttede det til Kæmnervej i Nordvest, hvor det findes i dag. Her kan man få støtte og rådgivning i forhold til at finde vej i Danmark – på jobmarkedet, i systemet og på gaden.

I samarbejde med Hellig Kors Kirke åbnede Kompasset nødovernatningen i kirken i november 2016, og efterfølgende på Kompasset i oktober 2019. Tilbuddet løber hver vintersæson fra oktober til april. Der er 40 pladser i Hellig Kors og 36 på Kompasset. Disse trækkes der lod om ved døren hver aften når der åbnes – en hjerteskærende, men nødvendig løsning.

 

Du kan læse hele Kompassets rapport her.

 

Læs mere: