Nattens Relationsarbejde

Read article in English

Kirkens Korshær har en utrolig bred og dygtig gruppe af medarbejdere, som hver dag går på arbejde og gør deres bedste for socialt udsatte. Fagligheden er høj og mennesket er i fokus, hvad enten du er ansat i det børne-/familiestøttende arbejde, laver mad på en varmestue, sidder som rådgiver eller noget helt andet. I denne artikel får du et indblik i hverdagen hos to medarbejdere på nødherberget i Kompasset i Københavns Nordvestkvarter, om deres arbejde, deres værdier og hvad der driver dem, når de påtager sig et arbejde, hvor udsathed og armod er en del af hverdagen.

En svær begyndelse

Både Daniela og Giuseppe har selv prøvet kræfter med, hvor svært det kan være at komme ind i det danske system som udlænding, der gerne vil bo og arbejde her. Giuseppe har hentet hjælp hos venner og fra netværk med andre italienere og boede endda hos en ven i halvanden måned så han kunne fokusere på at etablere sig i Danmark.

Daniela havde ikke planer om at komme til Danmark, men endte her blandt andet på grund af finanskrisen. Hun kom hertil tre måneder før sin familie for at finde arbejde, men løb selv ind i nogle af de udfordringer, vores udenlandske brugere møder. Det viste sig at være meget vanskeligt at få oprettet en NemKonto, for overhovedet at kunne få udbetalt løn fra sin arbejdsgiver - en velkendt problematik for mange af dem der kommer i vores tilbud. Da Daniela henvendte sig på migrantkontoret i Danmark, vidste medarbejderne ikke hvordan de skulle hjælpe hende. Kun fordi Daniela kender sine rettigheder som EU-borger og havde nok ressourcer og viden til at tale sin egen sag, kunne de ikke slippe af sted med at afvise hende.

Giuseppe Peleo & Daniela Botti kom til Danmark for henholdsvis fire og ni år siden.

Langt fra alle mennesker har ressourcerne til at tage kampen op når systemet svigter, men Daniela og Giuseppe ser deres egne oplevelser med at komme ind i det danske system som et redskab til at hjælpe og forstå de mennesker de møder i deres arbejde.

Nattens relationsarbejde

På nødherberget i Kompasset møder de både mennesker der er psykisk og somatisk syge, og som samtidig er under et enormt pres for fortsat at tjene penge, så de kan forsørge deres familier i hjemlandet. De afvises af næsten alle andre sociale tilbud og ender ofte i Kompasset, hvor en varm seng om natten og rådgivning om dagen kan være med til at danne grundlag for at de kan tage de nødvendige skridt videre i livet.

Enkelte dage er der nogle der slet ikke kommer ind om vinteren, da de enten kan opleves som værende for støjende eller udfarende – ofte et udtryk for deres ulykkelige livssituation. Det er noget Daniela og Giuseppe beskriver som det hårdeste ved deres arbejde. Når de ikke kan lukke mennesker ind for natten, men ser sig nødsaget til at passe på de andre gæster, deres kollegaer og sig selv. En hård, men desværre til tider nødvendig beslutning i et job som deres. Her forsøger de dog altid at kontakte andre nattilbud, for at høre om muligheden for at de kan rummes andre steder denne nat.

Om dagen yder Kompasset rådgivning, opfylder basale behov og laver relationsarbejde, men det udføres også om natten. Der er faktisk ofte bedre tid til dem, der ønsker samtalen og nærværet. Daniela og Giuseppe er personligt investeret i deres arbejde og mener faktisk, at det er svært at være andet. Som Daniela beskriver det:

”Hvordan kan du gøre det uden at elske dem? Det er umuligt ikke at blive involveret. Du ser nogle af dem komme igennem, klare det, nogle andre kæmper, og du venter bare på, at de finder det rigtige tidspunkt at komme ud af deres afhængighed eller vælge at ændre deres liv. Og vi er der, og de skal se, at vi tror på dem, ellers fordømmer man dem. "

Giuseppe er enig med Daniela, og de ser det som en gave for dem selv som ressourcestærke individer at kunne bruge de menneskelige ressourcer, de har til at hjælpe andre mennesker. Det er et stort ansvar at have så meget vægt på sine skuldre og også vigtigt at kunne lægge det fra sig, når man har fri. Men de motiveres af at hjælpe en gruppe mennesker, der ikke har nogen andre tæt på, der hvor de er i livet. De gør hvad de kan for at få gæsterne til at føle sig som mennesker frem for en byrde. De møder dem med nærvær, omsorg og respekt.

Det vigtige kollegaskab

At arbejde med så udsatte mennesker er hårdt arbejde, og det er alfa og omega at dem, der er på arbejde, har tillid til hinanden og ved, at de kan regne med hinanden. De lærer hele tiden af hinanden og ser en stor gevinst ved at udvikle sig fagligt – hvilket også sker når de er på arbejde med kollegaer de ikke har været på vagt med før. Giuseppe siger med egne ord:

"Man har altid et særligt bånd til sine kolleger. Passer på hinanden, er åbne og ærlige over for hinanden. Nogle gange har man brug for at kunne aflæse hinanden ved bare ved øjenkontakt (...) i år arbejder jeg med to, jeg ikke har arbejdet med før, og jeg kan godt lide at stjæle fra mine kolleger - arbejdsteknikker og deres måde at være på - og det er fantastisk."

Den samme støtte finder de i deres leder, som altid har deres ryg når situationen er presset. De er trygge ved ham og ved at han er der når de har brug for det – mere eller mindre døgnet rundt i vinterhalvåret når nødherbergerne er åbne. Samtidig er han bindeleddet når dagens og nattens medarbejdere skal kommunikere med hinanden om særlige udfordringer.

Med et stærkt kollegaskab og en afdelingsleder, der er der til at bakke dem op, er grundstenene lagt for at yde den bedst mulige hjælp og støtte til en gruppe mennesker, der har så meget brug for det. Det er nærvær, omsorg og respekt for både vores ansatte, vores frivillige og vores gæster.

Læs også: