Kirkens Korshær logo (hvid)
København
Kirkens Korshær logo (hvid)

Gå til hovedside

Nikolaj Plads 15
1067 København K

CVR: 82883711
EAN: 5790002333897

Bankoplysninger:
Reg.: 9541 konto: 5401429

Telefon: 33 12 16 00
kk@kirkenskorshaer.dk

Lyngbykirkernes Suppekøkken front

Lyngbykirkernes Suppekøkken

Varmestue i Kongens Lyngby.

På Lyngby Lokal St. har vi indrettet et suppekøkken i det gamle stationshus. Rummet er lille, men humøret højt. Her rummer vi alle, som har brug for en snak og en skål suppe, og vi har plads til alle, som giver plads til andre.
Der kommer mange forskellige mennesker i Suppekøkkenet, men især mange enten med udfordringer ift. hjemløshed, misbrug, ensomhed og/eller psykiske problemstillinger.

Lyngbykirkernes Suppekøkken er et samarbejde mellem Kirkens korshær og kirkerne i Lyngby-Taarbæk. Det er kirkerne, der står bag initiativet og sørger for økonomien og frivillige medarbejdere, mens Korshæren står for ansættelse af de to lønnede medarbejdere. Suppekøkkenet er på omkring 20 kvadratmeter med små hyggelige caféborde og med siddepladser til 18 gæster.

Målgruppe

Suppekøkkenet er et værested for nødstedte mennesker, der har brug for varme og omsorg. Målgruppen er ensomme, misbrugere, hjemløse, psykisk syge m.v.

Tilbud

I suppekøkkenet kan man både få tid til sig selv og en snak med vores frivillige - eller de andre gæster.

Der kan købes suppe, og man kan få kaffe og brød til små penge.

Priser: 5 kr. pr. måltid

Vi tager imod alle, som giver plads til andre.

Bliv frivillig

Vi har altid brug for frivillige, som har lyst til at være en del af vores team, aktuelt bestående af 25 frivillige. Tre dage om ugen serverer vi suppe m.m. og skaber rum for samtale og en god atmosfære for vores besøgende.

Som frivillig er det derfor vigtigt, at du er god til at lytte og rumme menneskers forskellighed, men samtidigt også vigtigt, at du klart kan sige fra.

Vi ser gerne, at frivillige kan tage 1-2 vagter om måneden. Vagterne ligger i tidsrummet 16-20, og køkkenet er åbent fast hver tirsdag, torsdag og søndag, hele året.

Vi er altid to, og ofte tre, på vagt. Som ny vil du dog det første stykke tid altid være på vagt med suppekøkkenets leder, så du er godt klædt på til arbejdet.

Har du lyst til at være en del af fællesskabet, så kontakt os endelig! Så tager vi en snak.

 

Adresse
Toftebæksvej 22
2800 Kongens Lyngby

Leder
Annette Nielsen
a.nielsen@kirkenskorshaer.dk

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 17.00 - 20:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 17.00 - 20:00
Fredag: Lukket
Lørdag:  Lukket
Søndag: 17.00 - 20:00