Varmestuen er et værested – herberget er et handlingssted

15. maj 2019

Af Martha Madsen

Kirkens Korshær har varmestuer i 27 byer rundt om i Danmark, og hver af dem adskiller sig i større eller mindre grad fra de andre. Hver af dem er farvet af de behov, der er i netop deres område.
I Silkeborg har de omkring 200 faste brugere af varmestuen. Det er både hjemløse, misbrugere, alkoholikere, psykisk syge og ensomme mennesker, der har brug for at komme ind i varmen.

– Det er et fristed, hvor de kan være, som de nu er, uden at skulle forklare sig. For nogle er vi det eneste stabile i deres liv. Her kan de gå hen, når de ikke kan overskue livet, fortæller korshærsleder i Silkeborg, Birger Rask.

Det er lige, hvad der er brug for i et ofte kaotisk liv med bekymringer, rod i relationerne og gæld. Er du hjemløs, slipper du aldrig bekymringen for, hvor natten skal tilbringes. Misbrugerne er altid i stoffets og bagmændenes kløer. Det er skruen uden ende.

Derfor er det godt med et sted, hvor de bare kan være. Og hvis brugeren beder om hjælp, så står de socialfaglige medarbejdere klar til at bygge bro til det offentlige system.

Forstået som menneske

Herberget er en mellemlanding. Herfra skal turen gå til egen bolig. Heldigvis står medarbejderne klar til at hjælpe og støtte beboerne, der ofte har flere andre problemer end bare hjemløshed.

– De fleste har et misbrug, og mange har også en psykiatrisk diagnose. Nogle af dem kommer til os direkte fra en indlæggelse, forklarer Jette Sølvhøj, der er forstander på Kirkens Korshærs herberg, Tre Ege, udenfor Aarhus.

Kirkens Korshær driver seks herberger rundt om i Danmark efter servicelovens § 110, der kræver, at beboeren samarbejder med en kontaktperson om at komme ud af sin hjemløshed. Hvad, der så skal til, afhænger af den enkelte. Hvis man gerne vil ud af sit misbrug, så formidler medarbejderne kontakt med den kommunale misbrugsbehandling. Hvis beboeren beder om hjælp til at genoprette kontakten til sin familie, gør medarbejderne, hvad de kan for at hjælpe.

– Vi er villige til at prøve igen og igen for at få et ophold til at fungere, men det er en værdi, at vi accepterer mennesket, som det er, forklarer Jette Sølvhøj. Der er krav om forandring på et herberg, men forandringen skal komme fra beboeren selv, ellers er den ikke holdbar i længden.

– De skal opleve at blive hørt og forstået som mennesker. Mennesker med et misbrug eller mennesker med en psykisk sygdom, men mennesker først og fremmest, siger hun.