Menneskerettighedsdomstol: fængsel for tiggeri strider mod menneskerettighederne

26. januar 2021

Af: Martin Lundager Pedersen

Tirsdag d.19/1 underkendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) en dom fra højesteret i Schweiz. Dette kan have stor betydning for nogle af de københavnske udsatte, som benytter vores tilbud.

Den schweiziske sag handlede i korte træk om en rumænsk kvinde, der tilhører roma-folkeslaget, som blev straffet med fem dages ubetinget fængsel, fordi hun ikke kunne betale en bøde, som hun havde fået for at tigge på et offentligt sted.

Menneskerettighedsdomstolen afgjorde enstemmigt, at dette forbrød sig mod artikel 8, der bl.a. sikrer, at staten ikke blander sig unødigt i ens privatliv. Dette skete med henvisning til ”menneskets naturlige værdighed” samt det faktum, at kvinden, ”som var analfabet og kom fra en ekstremt fattig familie, ikke havde et arbejde og ikke modtog nogen offentlige, økonomiske ydelser.” På grund af disse omstændigheder havde hun ifølge dommen ret til at ”forsøge at imødekomme sine basale behov.”

Dansk lovgivning endnu strammere end schweiziske

Hvis alt dette med fængsel til hjemløse lyder bekendt, er det fordi, det minder om situationen i Danmark.

Og dog…

Forskellen er nemlig den, at det var på baggrund af en manglende bødebetaling, at den rumænske kvinde fik en fængselsstraf. I Danmark ville hun slet ikke have fået en bøde, men være sendt direkte i fængsel. Og dét tilmed (mindst!) i 14 dage – ikke ’kun’ fem.

Derfor synes vi i Kirkens Korshær, at det ville være helt naturligt, at de danske politikere på baggrund af denne afgørelse overvejer, om de fremadrettet vil stå inde for en lov, der med al sandsynlighed krænker menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Og noget kunne tyde på, at den nuværende, socialdemokratiske regering måske er enig.

For i forbindelse med at en litauisk mand i efteråret sidste år fik fri proces til at anke sin tiggeri-dom på hele 60 dages fængsel samt udvisning i seks år til Højesteret, udtalte retsordfører Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet på sit partis vegne følgende til Netavis Pio om anken:

“Jeg mener, at det igen er en del af vores demokratis indretning. Vi laver love, og de love skal selvfølgelig være i overensstemmelse med grundloven og de rammer, der er omkring vores lovgivning. Og hvis man er uenig i det, kan man jo få det efterprøvet ved domstolene”

Nu har domstolene talt, og derfor må loven laves om – i hvert fald hvis man følger regeringens egen argumentation. Det er svært at se, hvorfor den nye dom ikke skulle gælde i Danmark, især når fængselsstraffen i den litauiske mands sag herhjemme er mere end ti gange længere end den, som ECHR tog stilling til.

Dansk lovgivning kriminaliserer fattigdom

Vi har længe ment, at både den danske tiggeri- og lejr-lovgivning de facto kriminaliserer fattigdom ved at sende udsatte, hjemløse mennesker i fængsel for ’forbrydelsen’ at spørge, om der er nogen, der kan undvære lidt småpenge uden for et supermarked eller for at sove på et stykke pap et diskret sted.

Og nu har vi altså fået et klart signal fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om, at de er enige i, at denne type kriminalisering af mennesker, der bare prøver at overleve, ikke er i overensstemmelse med basale menneskerettigheder.

Nu håber vi i Kirkens Korshær så bare, at politikerne opfanger dette signal.

Værdighed

Af de mange migranter, vi møder, er det få af dem, der tigger til dagen og vejen. Og af de få, der gør, er der nok ikke nogen, der synes, det er en synderlig værdig måde at overleve på.

Vi kan samtidig se, at mange af migranterne ikke engang under COVID-19-nedlukningen tager tilbage til deres hjemlande på trods af, at indtjeningsmuligheder begrænses, navnlig pantindsamling og (igen, for et fåtal) tiggeri. Det tyder på, at der vitterligt ikke er nogen muligheder for dem derhjemme.

I stedet går mange af de migranter, hvis livssituation ofte har mange lighedstræk med den rumænske kvindes i den schweiziske sag, rundt i vinterkulden for at samle de få flasker, der måtte være.

Eller de sidder og tigger den smule penge, som venlige sjæle kan undvære, i den smule varme, der findes på de københavnske S-togsstationer. Alt imens de fleste mennesker omkring dem end ikke ænser, at de er der. Samtidig skal de være bange for, at politiet opdager dem og domstolene sender dem i fængsel i 14 dage – som minimum.

Det er i sandhed ikke værdigt for en af verdens rigeste nationer, at vi sender mennesker, der tyer til at tigge for at overleve, i fængsel.

Ekstrem fattigdom er et europæisk problem – men Danmark kan vise vejen

Når der er mennesker i Europa, der lever i en så ekstrem fattigdom, at de vælger at rejse fra alt, de kender, for at søge arbejde og leve på gaden i et andet land, må vi som et samlet EU sørge for, at de ikke kriminaliseres, og at også de, der lever miserable liv, får respekteret deres menneskerettigheder.

Den nuværende situation er ikke Danmark værdig. Det er ikke Europa værdigt. Og det er slet ikke værdigt for de fattige migranter, vi møder i Korshærens arbejde i hovedstaden.

Så vores opfordring til de danske folketingspolitikere er altså slet og ret:

Fattige mennesker skal ikke straffes for deres fattigdom!

Lyt til Menneskerettighedsdomstolen og ændr Straffelovens §197!