Kirkens Korshær logo (hvid)
København
Kirkens Korshær logo (hvid)

Gå til hovedside

Nikolaj Plads 15
1067 København K

CVR: 82883711
EAN: 5790002333897

Bankoplysninger:
Reg.: 9541 konto: 5401429

Telefon: 33 12 16 00
kk@kirkenskorshaer.dk

Fernisering - Maria Projektet - Hanne Lise Thomsen

Billeder og fortællinger fra stofmiljøet på Vesterbro

Fotoudstilling og publikation i Mariakirken

I forbindelse med kunstprojektet Maria Projektet står kunstner Hanne Lise Thomsen bag en publikation, der beretter om stofmiljøet på Vesterbro i billeder og tekst. Publikationen akkompagneres af en fotoudstilling med billeder taget af Ali Golzaripour, én af bidragsyderne til publikationen.

Publikationen indeholder vidnesbyrd fra en række personer, der på forskellige måder er en del af stof- og udsattemiljøet på Vesterbro. Der er dagbøger, livshistorier og rapportager fra hverdagen bl.a. fra en gadebetjent, en Hus Forbi-sælger, en stofbruger, en social iværksætter, en præst og en gadejurist, samt medarbejdere og frivillige fra de sociale væresteder.

Vi hører historier fra folk, der beretter om hårde liv med utroligt svære vilkår fra barndommen af, og hvor meget styrke, der skal til, for at blive ved med at kæmpe for at få et bedre liv. Forstanderen på Mændenes Hjem fortæller om hans kald for at arbejde for det han kalder ”social retfærdighed”. Og Emil fra Kirkens Korshærs Mariatjenesten fortæller om de positive, men også hårde, oplevelser, der opstår i relationen til de mennesker han møder i det sociale arbejde.

Fotoudstillingen og publikationen kan ses i Mariakirken frem til 31. januar 2023, hvor der også afholdes en række offentlige samtaler om emnet.

Læs mere om udstillingen og se publikationen online her.