Det familiestøttende arbejde skal gøre os arbejdsløse

15. maj 2019

Af: Martha Madsen

– Vi ved jo, hvor meget barndommen betyder for, hvordan resten af dit liv former sig. Så det er vigtigt, at vi sætter ind her, siger Hanne Okwera, der er konstitueret leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej i Københavns Nordvestkvarter.

Det familiestøttende arbejde findes i dag i fem større danske byer, snart følger tre mindre byer efter. Det er et af de områder i Kirkens Korshær, der er i vækst. Både fordi det giver mening at sætte ind tidligt i livet, men også fordi der kommer flere og flere udsatte familier til os og beder om hjælp.

På Drejervej har der været socialt arbejde siden besættelsen, hvor man delte basale fornødenheder ud til Københavns fattige. Det fortsatte man med efter befrielsen, hvilket satte udsatte mennesker i kontakt med Kirkens Korshær. Når man uddelte tøj, kunne man samtidig tale om, hvordan personen havde det, og hvilken slags hjælp de havde brug for, og dermed udviklede det sociale arbejde sig.

I dag driver Drejervej fire netværksgrupper. Mange af kvinderne har en psykisk sårbarhed, de har ødelagte forhold til familie, venner og deres børns fædre, økonomien er presset, og så har de svært ved at håndtere samfundets og det offentliges krav.

– Flere af kvinderne har angst eller andre psykiske lidelser og har måske derudover tidligere haft dårlige erfaringer med samarbejdet med kommunen, og derfor kan det være rigtig svært for dem at skulle til møde med en sagsbehandler i det offentlige, forklarer Trine, der er uddannet socialrådgiver og i dag arbejder med kvinderne i det familiestøttende arbejde.

Trine tilbyder nogle gange kvinderne at være bisidder ved møder i jobcentret eller familieafdelingen. Så kan hun hjælpe kvinderne med at forberede sig på mødet og efterfølgende støtte op om de aftaler, der er lavet.

Kvinderne giver udtryk for, at det er en ”tryghed” at have en med, som kender deres situation, og som de har tillid til, og derfor klarer de ofte møderne bedre.

Hvis medarbejderne kan hjælpe en mor til at påtage sig sit ansvar som forælder, hjælper de også børnene. Det er børn, der ikke er vant til at blive set som et positivt bidrag nogen steder. Derfor lægges der vægt på at fremhæve de positive styrker hos børnene over for mødrene, også mens barnet hører på det.

Et tilbud, der direkte retter sig mod børnene, er Den Røde Drage. En gammel campingvogn, der har fået nyt liv som et mobilt værksted, hvor børn kan få en pause fra bekymringer, begrænsninger og besvær i skolen og derhjemme.

Dragen kører ud og holder ved krisecentre, ved Rigshospitalets patienthave, i fængsler på besøgsdage og i gården på Drejervej.

”Dragemor”, Janne Kjærsgaard og hendes dragepassere sørger for, at børnene får en god og positiv kontakt med de voksne, mens de maler, læser, laver teater osv. Her bliver de behandlet som nogen, der er noget værd. Nogle, der er savnet, når de går, og som er velkomne, når de kommer tilbage.

Vigtigheden af at blive mødt i øjenhøjde – også i barndommen – kan ikke overvurderes.