Kirkens Korshær logo (hvid)
København
Kirkens Korshær logo (hvid)

Gå til hovedside

Nikolaj Plads 15
1067 København K

CVR: 82883711
EAN: 5790002333897

Bankoplysninger:
Reg.: 9541 konto: 5401429

Telefon: 33 12 16 00
kk@kirkenskorshaer.dk

Kaffebønner

Ode til kaffen!

Vi hylder den varme drik, der løber gennem korshæren i stride strømme og hjælper os med at bringe mennesker sammen.

1. marts 2021

Af: Martin Lundager Pedersen

Note fra skribenten:

Okay, før vi går i kast med denne artikel, skal jeg lige slå fast, at følgende tekst ikke er en ode i ordets egentlige forstand, da det ville kræve, at undertegnede var lyrisk anlagt, hvilket ikke kan siges at være tilfældet.

Men en hyldesttekst er dog helt på sin plads, når emnet falder på kaffens rolle i Korshæren!

Så må I undskylde de manglende rim…

Kaffe: Danmarks nationaldrik?

Man kan nærmest ikke overvurdere, hvor vigtig kaffe er for vores samvær og socialliv i Danmark. Og det er den på trods af, at den først relativt sent er kommet til landet. Selv om kaffens første indtræden på den danske scene skete allerede i 1665, så var det først omkring 1820’erne, at sjællandske bønder for alvor tog den til sig.

En kuriositet i dén forbindelse er, at kaffen – sjovt nok – deler historie med en anden madvare, som vi i dag ser som noget af det mest ’danske’: kartoflen. Den blev nemlig første gang importeret fra Irland i 1709. Men helt op til samme årti, som kaffen vandt indpas – 1820’erne – blev den ifølge Danmarks Kartoffel Museum (ja, et sådant findes!) anset for ”uværdig til menneskeføde”.

Men nok om kartofler…

For det er kaffe, denne artikel skal handle om!

Kaffehånd

 

Hvordan kaffe er blevet et symbol på og en vej til den nærværende samtale i Danmark og dermed også er blevet en fast grundsten i Korshærens arbejde. Og hvordan kaffe byder mennesker indenfor i vores tilbud.

Desuden er der for den tålmodige læser også lidt om en leder af et socialt arbejdssted, der virkelig gik den famøse ‘ekstra mil’ i jagten på at finde en måde at kvantificere mængden af kaffe, de når igennem på en dag. Det skulle nemlig vise sig at være sværere sagt end gjort.

Kaffe: et billede på det sociale arbejde

Kaffe.

Denne opkvikkende, varme, brune – i Korshæren ofte kulsorte – drik er blevet en nærmest klichéagtig visualisering af vores varmestuer.

Både fordi kaffe virkelig er betydningsfuld i vores arbejde, men nok også fordi vi har en politik om aldrig at bruge billeder, hvor vores gæster er genkendelige. Billedpolitikken er med til for at sikre, at alle kan besøge vores varmestuer og herberger uden at skulle bekymre sig om, om hvorvidt de kan forblive anonyme.

Af denne grund er motiver fra vores tilbud rettet mod hjemløse næsten altid ens: et nærbillede af to menneskers hænder, selvfølgelig med en kop kaffe imellem disse. De sidder overfor hinanden ved et bord. Det ene par hænder (den hjemløses) er ofte ru, prægede af et hårdt liv og måske med lidt skidt under neglene. Det andet par (den frivilliges) er ofte mere ’delikate,’ spinkle og rene.

Kaffehånd og brød

 

Ovenstående skal ikke forstås som en kritik! En kliché bliver jo ofte til en kliché, fordi den er meningsfuld. Og samtalen over kaffen, som det dogmatiske foto beskrevet ovenfor er et billede på, er nemlig ret præcist beskrivende for en stor del af Korshærens arbejde.

Den ensomme, den hjemløse, migranten, den psykisk lidende eller stofbrugeren, der modtager den frivilliges omsorg.

Det er kernen i det kirkeligt sociale arbejde. Og altid med buddet om en kop kaffe at varme sig på!

kaffehånd igen

 

Kaffe: den varme ’ice-breaker’

Mange kommer netop i vores varmestuer og familiestøttende tilbud, fordi der her er nogen, som vil dem. Nogen, der ser dem i øjnene og betragter dem som de helt almindelige mennesker, de er.

Mennesker som du og jeg, der af den ene eller anden grund har mødt svære udfordringer i løbet af deres liv. Udfordringer, som de ofte har stået med alene.

Dog kan det for nogle være svært at tale om en selv og ens liv, hvis man på grund af samfundets pres, krav og normer føler en skam forbundet med at have brug for hjælp eller omsorg. Her spiller kaffen igen en rolle.

Fedtekælderen folk ved borde

 

For som hos alle andre glider samtalen bare lidt lettere, når man mødes over en kop kaffe. Måske skyldes dette, at det er nemmere at gå ind et sted og ”drikke kaffe” end at ”tale sammen”. Kaffen bliver derfor en (rigtig god!) undskyldning for at gøre det, som for mange kræver mod; at tale sammen om de ting, der gør ondt, og de ting, der gør godt – og alt derimellem.

Hvis du udelukkende ønskede at læse om kaffens rolle i Kirkens Korshær, så kan du stoppe med at læse her.

Men hvis du derimod her lyst til at få et lidt dybere indblik i præcis hvor meget kaffe, der bliver drukket på en varmestue, hvor dyrt det er samt lidt om baggrunden for, at denne artikel overhovedet blev til, så læs endelig videre nedenfor!

Kaffens lange rejse fra mail til artikel

Kaffe: en dyr fornøjelse

Idéen til denne artikel tog sine første, spæde skridt i forbindelse med en helt almindelig mail fra en kommunikationsmedarbejder i Korshærens regionale sekretariat for det københavnske arbejde. Nogen havde doneret syv kasser kaffe, og derfor blev lederne i de sociale tilbud spurgt, om de havde interesse i at få lidt ekstra kaffe.

Den slags mails med informationer, der går ud til alle lederne, er der mange af. Informationer som potentielt set kan være relevante for alle. Mængden af tilbagemeldinger på denne specifikke mail var til gengæld usædvanlig. Syv ud af 11 tilbud, der kunne takke ja, takkede ja. Og de, der takkede nej, gjorde det mest i solidaritet, fordi de sådan set havde kaffe nok lige nu.

Altså understregede responsen, hvor stor en gavn sådan en donation kan gøre. Kaffe er jo ikke en billig vare. Af samme grund tager vi altid imod enhver kaffedonation, vi bliver budt, for at begrænse de store udgifter, som de mange kopper kaffe hver måned udgør i budgetterne.

Men hvor mange kopper er det så egentligt lige, de drikker i tilbuddene? Og hvad svarer det til i kilogram?

Efter at have set de mange mails valgte en anden kommunikationsmedarbejder at stille ledergruppen netop dette spørgsmål.

Det skulle vise sig at være et alt for forsimplet spørgsmål at stille…

Kaffe: en kande er ikke bare en kande!

Som beskrevet i denne artikel når vi at drikke utroligt mange kopper kaffe på en given dag i Korshærens sociale arbejde her i Storkøbenhavn. Men når det handler om at give et nogenlunde kvalificeret bud på, hvor mange der er tale om, viser det sig noget sværere.

Ja, faktisk så svært at denne artikel aldrig ville været blevet til uden hjælp fra Lene Rindal Nielsen, der er leder i Istedgade 100.

Da de fleste andre kom med forsigtige bud i kilogram per måned, valgte Lene derimod at gå ’all in’ på spørgsmålet.

Hun sendte, hvad der bedst kan betegnes som en mindre PhD-afhandling komplet med udregninger og potentielle variabler, for at kunne svare på det ellers på overfladen simple spørgsmål ”hvor mange kopper kaffe drikker I, og hvor mange kilogram svarer det til?”.

For hvordan gør man det egentligt op?

Tæller vi alle kopper kaffe med?

Inkluderer vi eksempelvis også de kopper, der nåede at blive kolde, fordi den vigtige samtale betød, at man glemte at drikke den? Eller hvad med den kop, der væltede? I begge tilfælde blev kaffen jo brygget, men er det fair at tælle dem med, når de ikke blev drukket?

Hvad nu, hvis man køber de mildere arabica-bønner og ikke en blanding af arabica- og robusta-bønner, som er den mest udbredte her i Danmark? Hvilken indflydelse har det på mængden af kaffe, der går på en kande? Og er det rigtigt, at dyr kaffe rækker længere end billig?

Lenes ‘PhD-afhandling’ om Istedgade 100’s kaffebehov- og forbrug

Og betyder det noget for kaffedrikningen, at det nogle steder er gratis, mens andre tager to kroner for en kop? Måske betyder de to kroner, at de ikke serverer lige så mange kopper, men så er der til gengæld en stolthed over selv at betale.

Alle disse variabler er relevante, hvis man vil vide, hvor mange kopper kaffe, der bliver drukket dagligt. Lene havde fået blod på tanden.

På nettet fandt hun en kilde, der skrev, at der skulle kunne brygges otte kander kaffe på ”en pose”. Men ligegyldigt om denne pose indeholder et gammeldags pund kaffe (500g), eller om det som oftest nu til dags er 400g, kan det ikke passe i forhold til virkeligheden.

I hvert fald ikke i Istedgade 100. De får nemlig cirka 4,5 kander ud af en pose på 400g.

Efter at have regnet efter alle kunstens regler nåede hun frem til følgende ’formel’:

”400 gram kaffe: 4,5 kande = 88,9 gram kaffe pr kande. Lad os sige 90 gram pr kande.

6,5 kande kaffe pr vagt x 6 vagter pr uge= 39 kander kaffe pr uge.

90 gram kaffe pr kande x 39 kander pr uge = 3510 gram pr uge. Dvs. godt 3,5 kg kaffe pr uge, når vi kører på fuldt blus.”

Her har vi altså mængden per uge.

Kaffe: i store – og dyre – mængder

Antallet af kopper er dog et lettere regnestykke, da Lene allerede havde regnet ud, hvor mange kander de gennemsnitligt bruger på en vagt. Én kande giver fem kopper kaffe, så det er altså bare at gange de 6,5 kander med fem: 32,5 kopper per dag gennemsnitligt.

Prisen? Det er så til gengæld sværere, da der jo som bekendt er stor forskel på kiloprisen for kaffe alt efter kvaliteten og tilbudspriser. Et forsigtigt bud ville være, at en pose billig kaffe (eller en lidt dyrere på tilbud) koster 30 kroner for 400g. Det er en kilopris på 75 kroner. Ganget med de 3,5kg per bliver det 262,5 kroner per uge, 1136,5 kroner per måned og til sidst (rundt regnet) 13.650 kroner årligt.

Det er altså mange penge for et relativt lille tilbud som Istedgade 100, hvis ikke de får en del af kaffen doneret.

Det var ikke alle ledere, der kunne komme med et bud på hverken antal kopper, kander eller kilogram per uge, men for dem, der svarede, ser tallene således ud:

Natcaféen i Stengade bruger ligeledes 3,5kg kaffe per uge. Det er 13.650 kroner årligt

Drejervej bruger 7,5kg per uge. Det er 29.250 kroner årligt.

Paradiset i Lyngby bruger 9kg per uge. Det er 35.100 kroner årligt.

Nu har I efterhånden nok også fået nok af at læse om kaffe og udregninger…

Pointen er sådan set også bare dén, at jo mere kaffe, vi får doneret, jo flere penge har vi til vores brugere. Husk på, at kaffe jo kun er én udgift blandt mange, når man driver en varmestue eller et herberg.

Altså er kaffedonationer en stor hjælp for vores gæster. Hvis I har lyst, kan I donere et beløb på vores MobilePay og skrive “Til kaffe” i beskedfeltet. Så sørger vi for at det bliver til en varm kop kaf’ til dem, der har allermest brug for det!

Donér et beløb til kaffe på vores MobilePay: 697702

Skriv “Til kaffe” i beskedfeltet

På forhånd mange tak! 🙂