En beboer i Kirkens Korshærs skæve bolig, Hyttebyen, i Vejle vander sine potteplanter

Housing First

I kampen mod hjemløshed er Housing First et af de bedste redskaber vi har. For med den enkeltes behov i centrum, kan vi hjælpe mennesker fra hjemløshed til egen permanent bolig.

Ingen mennesker skal leve i hjemløshed!

Det er Kirkens Korshærs klare holdning og erklærede mål. Derfor arbejder vi med – og bakker op om - Housing First i kampen mod hjemløshed i Danmark. For vi ved, at det for langt de fleste mennesker er nøglen til at komme ud af hjemløshed.

Idéen bag Housing First er simpel:

Giv alle et permanent sted at bo – med det samme – uden betingelser. Og støtte til at gøre boligen til et permanent hjem.                

Housing First er mere end en bolig                                                                                                  

Housing First virker, fordi det handler om meget mere end en bolig først. Med indsatsen giver man ikke bare mennesker et sted at bo, man giver dem en individuel støtte til at blive der. En støtte, der bliver ved så længe, der er behov for det.

Den individuelle støtte er helt central, hvis boligen skal blive et permanent hjem. For manglen på bolig er ofte et symptom på et komplekst virvar af sociale problemer; psykisk sårbarhed, afhængighed, fattigdom og brudte relationer. Det oplever Kirkens Korshær hver eneste dag i vores møde med mennesker, som lever i eller på kanten af hjemløshed.

Mennesker er forskellige. Har forskellige behov, livssituationer og drømme for eget liv. Et centralt element i Housing First er derfor, at det tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Ligesom retten til selvbestemmelse vægtes højt. Skal Housing First blive en succes, skal vi tage det seriøst.

Vi skal give mennesker i udsathed den respekt og værdighed som ligger i, at de selv kan tage beslutninger for eget liv. Vi skal tage udgangspunkt i mennesket – ikke i systemet.

Kontakt
Sille Alstrup Yrt - politisk konsulent

Sille Alstrup Yrt

Politisk konsulent

40 29 15 67

Say@kirkenskorshaer.dk
Heinz Wolf - chefkonsulent

Heinz Wolf

Chefkonsulent

28 10 31 96

h.wolf@kirkenskorshaer.dk