Fremtidens herberger

 

Denne analyserapport søger at besvare spørgsmålet:

Hvordan kan herberget som institution bedst muligt understøtte en udrulning af Housing First som tilgang til bekæmpelse af hjemløshed i Danmark?

Som svar giver foranalysen et bud på en ny model for fremtidens herberg. En model som vi folder ud i en række scenarier for fysisk omdannelse af herbergerne i Aalborg, Sønderborg og Aarhus. Modellen er udtryk for et ideal, og fokus er alene på herbergets kernefunktioner. Virkeligheden er som bekendt ofte langt mere kompleks, ligesom udgangspunktet på mange herberger i dag er meget langt fra idealet. Men modellen tilbyder en klar retning, og er som sådan målrettet både politikere og praktikere, der i disse år kæmper for at finde nye og virksomme veje til bekæmpelse af hjemløsheden i Danmark. En kamp som forudsætter et stærkt samarbejde og en fælles kurs.

Analysen har haft et begrænset format i tid og omfang og skal derfor opfattes - ikke som en konklusion, men som et bidrag til den verserende faglige og politiske debat. Foranalysen er baseret på erfaringer fra særligt Kirkens Korshær og tre af organisationens herberger, samt screening af den tilgængelige litteratur og input fra en følgegruppe med forskere, kommuner og boligorganisation.

Foranalysen skal læses i lyset af, at meget endnu er uvist i forhold til konkretiseringen af selve lovgivningen i den nye hjemløsereform. Et arbejde som først forventes afsluttet i sommeren 2023. Omvendt er der mulighed for, at analysens refleksioner kan blive et input i dette arbejde.

Rådgivningsvirksomheden Carlberg har sammen med arkitektfirmaet Cubo Arkitekter været ansvarlig for udarbejdelsen af foranalysen.

Model for fremtidens herberger

 

 

 

ET KONTAKTSTED

... hvor alle mennesker i hjemløshed kan henvende sig og få tilbudt en bolig. Kontaktstedet forestår indskrivning i overgangsbolig, afklaring af bolig- og støttebehov og formidling af permanent boligtilbud.

OVERGANGSBOLIGER 

... som er små, selvstændige enheder, der funktionelt ligner den permanente bolig, som den hjemløse borger kan forvente at blive tilbudt. Overgangsboliger målrettet unge bør ligeledes være selvstændige boliger, men kan suppleres med udvalgte fællesfaciliteter, som de unge kan vælge til og fra.

BOSTØTTE OG EFTERFORSORG 

... som tilbydes efter individuel afklaring til borgerne – i nogle tilfælde allerede i overgangs-boligen, og sidenhen i det permanente boligtilbud.
Alle herberger er i dag forskellige og tilpasset lokale målgrupper og behov, det vil de også være i fremtiden. Sammensætningen og udformningen af de tre kerneelementer vil være forskellig, og det samme vil behovet for at supplere de tre kerneelementer med andre tiltag (alternative plejehjemspladser, fremskudt sagsbehandling, mødesteder, rådgivningstilbud etc.)

Fire nye designprincipper

I analysen ‘Fremtidens herberger’ fremlægges fire designprincipper for, hvordan herbergerne også i fremtiden kan bidrage til arbejdet med at nedbringe antallet af hjemløse mennesker. 

Et design, som fremmer borgernes velbefindende

Beboerne på et herberg har typisk komplekse problemer og traumer med i bagagen, og vil ofte være stressede og i højt alarmberedskab. Herbergets fysiske rammer har derfor en vigtig egenskab i forhold til at skabe ro, tryghed og stabilitet. Ved at indtænke en traumebevidst tilgang i designprocessen, er det muligt at tage højde for eventuelle ‘traume-triggers’. Et traumeinformeret design kan blandt andet handle om at give brugerne overblik, muligheder for retræte.

Et design, som fremmer borgernes værdighed og empowerment

Hjemløshed vil for de fleste være forbundet med oplevelser af ikke at blive anerkendt som ligeværdig, at blive mødt med fordomme og måske endda afsky. Her kan herbergets fysiske rammer understøtte det grundlæggende socialfaglige mål, at borgerne mødes som ligeværdige mennesker, som anerkendes ud fra deres egne behov. Helt central i denne sammenhæng er at fremtidens herberger tilbyder den hjemløse borger en reel, midlertidig overgangsbolig. At have egen indgang, mulighed for et privatliv og ikke være tvunget til at dele toilet og bad er en respektfuld anerkendelse af den hjemløses ret til egen bolig.

 Et design som skaber sikkerhed for både borgere og medarbejdere.

For mennesker i hjemløshed er sikkerhed et af de fundamentale behov, som herbergerne skal være med til at opfylde - og her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle.

Her kan faktorer som gode oversigtforhold, tilstrækkeligt med plads, flugtveje og muligheder for at se an, gøre at konflikter kan nedtrappes eller helt undgås.

Et design, som understøtter det social faglige arbejde med overgang

Den nye hjemløsereform betyder, at borgeren i fremtiden skal opholde sig kortest mulig tid på herberget. De fysiske rammer skal understøtte, at opholdet er midlertidigt, og at herbergsindsatsen skal opfattes som et forløb, der hjælper borgeren i overgangene – fra hjemløshed til overgangsbolig på herberg, og fra overgangsbolig og videre ud i egen bolig. Det betyder, at fremtidens herberg grundlæggende skal indrettes, så det understøtter afklaring af bolig og bostøtte, frem for langvarigt ophold med service og fællesfaciliteter. Bl.a. skal kontaktstedet rumme faciliteter til rådgivning, udkørende bostøtter og fremskudt sagsbehandling. De fysiske rammer skal gøre det nemt at søge vejledning og hjælp, når behovet opstår. Ligeledes skal overgangsboligen rumme alle boligens basale funktioner og have plads til, at bostøtten kan være på besøg og enten samtale eller bistå borgeren med rengøring, madlavning eller andre hverdagsaktiviteter.

Tak!

Arbejdsgruppen vil gerne sige en stor tak til ledelsen af de tre herberger i Aarhus, Sønderborg og Aalborg for at gå ind i udviklingsarbejdet med masser af mod, viden og erfaringer. Tak for at tage så godt imod os og for at give os muligheden for at forstå.

Også en stor tak til projektets følgegruppe bestående af seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE); projektchef Mette Margrethe Elf fra Realdania; centerchef TinaMaria Larsen, Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune; direktør i Brabrand Boligforening og tidl. rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz; boligstrategisk konsulent Tom Pedersen Rønning, Beskæftigelse og Socialforvaltningen i Odense Kommune; Søren Romar fra Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse; Anne Bergvith Sørensen, Hjem til Alle Alliancen; udviklingskonsulent Maj Kastanje fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade samt chefkonsulent Heinz Wolf, Kirkens Korshær.

Uden jer havde vi ikke oplevet at have et solidt fundament at stå på i et relativt kortvarigt analyseforløb. Tak for at tage jer tid til at mødes, diskutere, læse og kommentere. Vi har lært en masse.

Arbejdsgruppen v. Emma Nielsen, Nicolai Carlberg, Line Kristiansen og Sune Nielsen.