Historie
Kirkens Korshær blev grundlagt med det formål at hjælpe mennesker i nød, uanset baggrund og tro. I mere end 110 år er formålet forblevet det samme, også selvom organisationen har forandret og udviklet sig for at kunne hjælpe der, hvor nøden er størst.
Historien om Kirkens Korshær begynder en oktober aften i 1912. Helt præcist den 12. oktober efter aftengudstjenesten i den københavnske Frihavnskirke. Her blev kirkens præst Hans Peter Mollerup sammen med 11 ligesindede enige om at stifte den organisation, vi i dag kender som Kirkens Korshær. Formålet dengang, som nu, var at hjælpe mennesker i nød – uanset deres baggrund og tro.
Inspirationen til Kirkens Korshær havde H.P. Mollerup fundet, da han i sine yngre dage var udsendt som sømandspræst i England. Her havde han stiftet bekendtskab med The Church Army (Kirkehæren), som på mange måder mindede om det, man i Danmark kendte som Frelsens Hær. Dog med den forskel, at Kirkehæren i høj grad opererede med og brugte frivillige kræfter i deres arbejde for samfundets svageste. Noget som fra første færd blev en grundsten i Kirkens Korshær.
Forkyndelse var ikke nok
I den første tid arbejdede Kirkens Korshær primært med at forkynde det evangeliske budskab på beværtninger og gader i København. Men de første korhærsfolk indså hurtigt, at forkyndelsen og Guds ord ikke kunne stå alene. I mødet med mennesker, som levede i dyb fattigdom, måtte man gøre andet og mere end at forkynde.
Allerede i 1913 oprettede Kirkens Korshær et kvindehjem i Ryesgade i København, hvor ubemidlede kvinder kunne få gratis ophold i mindst to år. Og snart oprettede Kirkens Korshær såkaldte ’missionstationer’, hvor man kunne give omsorg og hjælp til den enkelte, rundt omkring i byen. Ligesom korshæren begyndte at opsøge de københavnske hjemløse og prostituerede for at tilbyde både åndelig og materialistisk hjælp.
En landsdækkende folkekirkelig bevægelse
Mollerup var chef for og en ledende kraft i Kirkens Korshær helt frem til sin død i 1929. Hans efterfølger på posten som chef for Kirkens Korshær blev den tidligere kaptajn i marinen Kai Hammerich.
Siden stiftelsen havde Kirkens Korshær haft vokseværk, og arbejdet var udvidet til ikke kun at være i København. I takt med at organisationen voksede og udviklede sig, gjorde fundamentet under det også.
I 1929 brød Kirkens Korshær på fredelig vis med Indre Mission og blev i stedet en landsdækkende bevægelse inden for rammerne af den danske folkekirke. Og sådan er det stadig godt 100 år senere, hvor folkekirken eksempelvis stiller korshærspræster til rådighed for det sociale arbejde.
1912-1929 Hans Peter Mollerup
1930-1940 Kai Hammerich
1940-1946 Hans Boyen Rasmussen
1946-1964 Haldor Hald
1964-1986 Ole Jensen
1987-2011 Bjarne Lenau Henriksen
2011-2021 Helle Christiansen
2021- Jeanette Bauer
Kirken der forarger
I 1946 blev Haldor Hald chef for Kirkens Korshær, en stilling han besad i næsten 20 år. Hald var uddannet teolog og arbejdede ved siden af stillingen som chef for Kirkens Korshær som sognepræst og skrev igennem sit liv flere bøger. En af dem var ”Kirken der forarger”.
I bogen argumenterer Hald for, at der er nogen mennesker, som aldrig ”kan bringes tilbage til det normale samfund”. Som ikke kommer deres misbrug eller problemer til livs. Et grundvilkår man som kirke og social hjælpeorganisation må og skal acceptere.
En anden af Halds grundtanker var, at Kirkens Korshærs opgave var at være et sted, hvor der var plads til alle – også dem, der ikke altid var rare eller nemme at have med at gøre. Og at alle, der rakte hånden ud efter hjælp skulle modtage den uden krav om forandring, fordomme eller fordømmelse.
De er mennesker, og vil regnes som mennesker. Jeg så, at skulle der være vej frem for at nå til arbejdsmuligheder, måtte jeg være menneske med dem, hverken ’redningsmand’ eller ’malkeko’, men mennesker.
På mange måder bliver Haldor Halds skriverier det ideologiske fundament, som det moderne Kirkens Korshær bygger på. Og man kan genkende mange af hans tanker i det arbejde, som organisationen i dag gør for samfundets svageste og mest udsatte.
En samtaletjeneste ser dagens lys
Det blev også Haldor Hald, som stiftede Kirkens Korshærs samtaletjeneste Sct. Nicolai Tjenesten. Med inspiration fra en svensk præst tilbød chefen for Kirkens Korshær, at alle der overvejede selvmord kunne ringe til ham. Opfordringen blev bragt i Ekstra Bladet, og Haldor Hald blev kimet ned.
De mange opkald blev en øjenåbner for Hald, som så et kolossalt behov. Med hjælp fra 100 frivillige københavnske sognepræster åbnede Sct. Nicolai Tjenesten den 12. september 1957. Allerede året efter åbnede også afdelinger i Aalborg og Odense, og i dag finder man afdelinger af tjenesten otte forskellige steder i hele landet. Alle arbejder de efter samme normer:
Man henvender sig anonymt, og medarbejderne har tavshedspligt. Målet er at yde udømmende, interesserede og nysgerrige samtaler med et medmenneske.
En ny indtægtskilde
At begå socialt arbejde er ikke gratis og i takt med, at organisationen voksede og udviklede sig, gjorde behovet for en stabil indkomst det også. I 1972 åbnede Kirkens Korshærs sin første genbrugsbutik i Aarhus. Det blev en bragende succes.
Snart blev en butik til flere. Og gennem årene er genbrugsbutikkerne blevet en del af Kirkens Korshærs DNA. I dag driver organisationen godt 240 genbrugsbutikker, som ledes og bemandes af frivillige medarbejdere.
Et arbejde i konstant forandring
Kirkens Korshær har altid haft en ambition om, at de skal være der, hvor ingen andre er. At hjælpe mennesker, som af den eller anden grund havde det svært. I den første lange periode af organisationens levetid betød det, at man arbejdede med fattigdom, hjemløshed, alkoholmisbrug og prostituerede. Men i takt med at samfundet har ændret sig, har Kirkens Korshær det også - altid i et forsøg på at imødekomme de behov og strømninger, som kom til udtryk i samfundet.
Med ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne og begyndelsen 1970’erne gjorde narkotika og hårde stoffer sit indtog i Danmark. Stofafhængighed blev et samfundsproblem. Og under ledelse af korshærschef Ole Jensen begyndte Kirkens Korshær at arbejde med narkomanerne på Christiania og Christianshavn - og senere på Vesterbro, hvor de hårde stoffer rykkede hen.
Samme villighed til at hjælpe der, hvor behovene opstod, fik i starten af det nye årtusinde Kirkens Korshær til at åbne dørene for migranter. For den øgede fri bevægelighed fik mange især østeuropæiske mænd til at søge mod Danmark, hvor de levede under kummerlige forhold eller på gaden.
Kirkens Korshær i dag
Kirkens Korshær blev stiftet med forkyndelsen i sin kerne. Senere blev arbejdet udvidet til at handle om at hjælpe fattige, nødlidende og dem, der har det svært. Stofbrugerne. Migranterne. Socialt udsatte børnefamilier. Men op igennem 1990’erne skete et andet nybrud.
Som organisation var Kirkens Korshær vred over, at vi som samfund tillod, at der var mennesker som levede i nød. Vred over dem, der blev svigtet af systemerne. Med Bjarne Lenau Henriksen i spidsen begyndte Kirkens Korshær i stigende grad at bruge den vrede i samfundsdebatten og blev talerør for de mennesker, som organisationen møder og hjælper hver eneste dag.
Tålmodig. Rummelig. Protesterende. Det er tre ord, man kan bruge til at beskrive Kirkens Korshær i dag. Organisationen driver varmestuer, herberger, væresteder for børnefamilier og rådgivningstjenester i 29 byer over hele landet. Og med tiden er den vokset fra de oprindelige 12 til en medarbejderstab på over 450 og over 9000 frivillige.
Det er mere end 110 år siden, at 12 ildsjæle stiftede den organisation, vi i dag kender som Kirkens Korshær.