Mor er sårbar
Alle kan ramme bunden, men er der nogen, der rækker dig en hånd og hjælper dig op? For Mette var det Kirkens Korshær, der måtte træde i familiens sted.
I Danmark lever drømmen om den såkaldte sociale mobilitet – at kunne klare sig bedre end sine forældre. Se bare på Mette. Hun voksede op med omsorgssvigt og en misbrugende mor – alligevel tog hun en pædagoguddannelse og fik arbejde, mand, børn og hus.
Hun klarede sig. Så hvorfor kommer hun hos Kirkens Korshær?
Den klassiske historie, manden fandt en anden og ville skilles. De havde tre små børn på 2, 4 og 6 og havde lige lånt penge til et lille hus.
- Det var fuldstændigt uventet. Han var én, jeg stolede på, og så trak han tæppet væk under mig. Det var en kæmpe sorg, fortæller hun.
Sorgen lagde sig som en dyne, der udviklede sig til en stresstilstand. Ikke mindst fordi hun stadig måtte blive boende i huset med eksmanden, fordi hun ikke kunne finde en bolig, hun havde råd til. Hun blev sygemeldt, mistede jobbet og indtægt.
Hvem griber dig?
Mette kunne ikke finde en bolig, så hun kunne flytte. Hun var så langt nede, at tanken om at finde et job virkede som en fantasi. Og så var hun bare grundlæggende ensom. Hun følte sig helt alene i verden.
- Man er sårbar, når man ikke har et netværk, fortæller Mette med henvisning til sin opvækst, der landede hende i voksenlivet uden et bagland, der kunne gribe hende, da hun faldt.
Der var ingen mor, der kunne passe børnene, når det hele blev for meget. Ingen sofa, hun kunne sove på, indtil hun fandt sin egen bolig. Ingen, der kunne låne hende penge til mad.
- Man får altså ikke længere noget i samfundet. Så kan det godt være, at det er akut, men der er ikke noget at komme efter, fortæller Mette, der fik lov at forblive sygemeldt, fordi hun havde en god læge, der kunne se, at hun havde behov for ro til at komme ovenpå igen.
Kirkens Korshær bliver familie
Det var i sidste ende ensomheden, der skubbede hende over Kirkens Korshærs dørtærskel.
- Man skal huske at kigge på opslagstavlen på biblioteket, griner Mette.
Det var der, hun så et opslag om noget med noget fællesspisning. Hun kunne ikke længere overskue indkøb, madlavning og opvask og ensomhed.
- Jeg blev nødt til at række ud efter et eller andet! Så jeg tænkte, måske kan jeg finde noget varme dér, hos Kirkens Korshær, fortæller hun.
Varmen fandt hun. Og et netværk, en slags familie. En masse hjælp. Medarbejderne hjalp hende med at blive skrevet op til en lejlighed, hun havde råd til. Den er lille og slidt, men hun kan betale den på sine sygedagpenge. De hjalp hende også med at søge en fond, så hun kunne købe nyt tøj til sine børn.
- Medarbejderne giver mig den støtte og hjælp, man normalt ville få af sin familie og venner, forklarer hun.
De lytter og vejleder, spiser sammen, drikker en kop kaffe og følger med i stort og småt.
- Her kan jeg trække vejret – det kan jeg ikke mange andre steder, fortæller Mette.
Det er vigtigt at kunne trække vejret. Mette er stadig sygemeldt nu to år senere, men hun har fundet ro og overskud til at finde en praktikplads, der endda passer til hendes uddannelse som pædagog.
Lige børn
Det er også et frirum for hendes tre børn. Ligesom deres mor finder de her andre, der er i samme situation. Mette kan tale med de andre mødre, der er enlige, sygemeldte, prøver at finde vej i systemet, er ensomme. Og børnene leger med andre børn, der lever for små penge og slet ikke kan leve op til det liv, de ser deres skolekammerater leve. Så i perioder har børnene det også svært.
- De andre forældre i skolen kan holde nogle kæmpe fødselsdage for deres børn!
Det kan Mette ikke på sine dagpenge. Heldigvis kan medarbejderne i Kirkens Korshærs
familietilbud arbejde træde i familiens sted – også her.
- I Kirkens Korshær bliver vi fejret, når vi har fødselsdag, fortæller Mette.