Kirkens Korshærs frivillige fortæller: 'Hjælpen skal fejres'
I anledning af Kirkens Korshærs 110-års-fødselsdag har vi spurgt tre frivillige medarbejdere om, hvad de holder mest af ved deres arbejde, og om der overhovedet er noget at fejre, når så mange udsatte stadig rækker ud
Fortalt til Rasmus Adserballe, foto: privat
Birgitte ’Biggo’ Wesley, frivillig i både genbrugsbutik og varmestue/herberg ’Stubben’ i Helsingør:
Vi hjælper dem, der er lige rundt om ørerne på os. Man ved, man gør en forskel, for man kan se den, og man hører det. Jeg kan godt lide, at vi kan gøre noget – og det gør vi! Det, at man kan hjælpe andre på denne måde, synes jeg er fantastisk.
Som pensionist kunne jeg godt bare lave ingenting, men det har jeg jo ikke lyst til. Der er for meget krudt i mig. Derfor er jeg er også frivillig på Stubben, hvor jeg nu gennem flere år har haft et yogahold med beboerne. Blandt dem en ældre mand, der altid fortæller mig sin livshistorie. Jeg har nok hørt den 50 gange nu, men jeg lytter hver gang, for jeg kan mærke på ham, at det er godt for ham at fortælle den.
Jeg kan godt lide at høre, hvad folk har oplevet. Det er spændende, men historierne kan også være tragiske. Mange af dem er jo endt dér, hvor trygheden er – på Stubben, og jeg er glad for at gøre en forskel for dem og hjælpe. Nogle af dem har jeg fået i arbejde, og en er kommet med i et kor.
Kirkens Korshærs 110-års-fødselsdag skal fejres, også selvom det er sørgeligt, at så mange har brug for hjælp. Vi skal fejre det ved at gøre opmærksom på os selv, så folk får øjnene op for at man kan støtte ved at handle hos os i genbrugsbutikken.
Tina Sallberg, frivillig i varmestuen i Esbjerg:
- Her kan jeg gøre noget godt i nuet. Man kan med det samme se, at man giver en glæde til og gør en forskel for brugerne.
Jeg ser varmestuen som et fristed. Her ser man mennesket inde bag ved. Også dem, der måske ikke altid opfører sig mest hensigtsmæssigt i forhold til samfundets normer. Vi rummer dem, som de er.
Jeg vil gerne have, at de også skal føle, at de er noget værd som mennesker.
Vi bruger en positiv indgangsvinkel. Vi snakker med dem, roser dem og prøver at opbygge deres selvtillid. Det styrker også mit selvværd, at jeg føler, at jeg gør noget godt for andre.
Jeg har tidligere i mit liv arbejdet med udsatte, med misbrugere, og har været ansat på en metadonklinik. Jeg er uddannet sygeplejerske, så på en måde har jeg måske mere øje for dem, der har mest brug for hjælp og omsorg.
Mange af dem har haft en kummerlig barndom. Samfundet har forsømt at samle dem op i tide. Der bliver ved med at være nogle, som falder igennem.
Så det man skal fejre er, at der er nogle, der hjælper dér, hvor samfundet er stået af.
Sarah Andersen, frivillig i familiearbejdet i Thisted
- Her får jeg en følelse af, at jeg gør en forskel. Jeg kan se udviklingen. Den kommer til udtryk hos børnene. I deres reaktioner og deres tilknytning til mig. Jeg er socialrådgiver, så jeg brænder for socialt arbejde. At have en funktion i målgruppens liv er værdi for mig.
At være frivillig i en fritidsklub ville også give mig noget, men dér er der ikke på samme måde børn, der har et særligt behov. Og dem vil jeg gerne være der for.
Det føles rigtigt godt, når det, vi har arbejdet på, lykkes helt vildt godt. Og det føles godt for mig at kunne rose et barn og se barnets øjne lyse op, når noget lykkes.
Så I år skal vi fejre, at vi har mulighed for at give den hjælp, der er brug for.
Uden frivillige kræfter ville Kirkens Korshær ikke kunne eksistere. Der er altid brug for frivillige og der er plads til mange forskellige kompetencer. Man kan blive frivillig i butik eller på et af vores sociale arbejdssteder f.eks. på en varmestue eller i samtaletjenesten Sct. Nicolai Tjenesten. Der er altid plads til én til i fællesskabet.
Find dit næste frivilligjob lige her.
Artiklen blev oprindeligt bragt i Korshærsblad #3 2022. Du kan læse mere om bladet, og hvordan du modtager det her.