Nyhed

Kirkens Korshærs årsberetning 2020

Årsberetningen 2020 er en beskrivelse af et år, hvor intet var som det plejer. Et år, som på godt og ondt har stået i coronakrisens tegn, og hvor Kirkens Korshær har insisteret på fortsat at hjælpe hjemløse og socialt udsatte mennesker.

Kirkens Korshær i tal '21
Kirkens Korshær i tal er et overblik over, hvordan organisationens arbejde fordelte sig og så ud i 2020, hvor der blandt andet blev åbnet flere nye familiestøttende arbejdssteder.

Året 2020 blev et år på trods.
På trods af corona …

På trods af begrænsninger i det sociale arbejdes muligheder for at møde mennesker, på trods af  lukkede genbrugsbutikker og deraf manglende indtægter, på trods af afstand, sprit og mundbind, på trods af ….

Men 2020 blev også et år med erfaringer, der kan listes under ”på grund af”:

På grund af corona begrænsningerne blev det meget tydeligt gennem året, hvilken betydning Kirkens Korshærs arbejde har.

På grund af corona oplevede vi, hvor stor afhængighed vi har af fællesskaber og åbne døre.

På grund af corona så vi, at vi ikke kan undvære fællesskabet i genbrugsbutikkerne, hverken menneskeligt eller økonomisk.

Sådan skriver chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen som indledning til Kirkens Korshærs Årsberetning 2020. Dermed sætter hun ord på noget af alt det, der har prægede og fyldte i Kirkens Korshær i det forgangne år.

Årsberetningen 2020 er et indblik i, hvem Kirkens Korhær er og, hvor vi som organisation er på vej hen. Blandt andet kan du læse om "En ny virkelighed med corona", om Kirkens Korshærs fortalervirksomhed under coronakristen og blive klogere på tal, tanker og handlinger.

Den fulde årsberetning kan læses og downloades ved at trykke på den lilla knap.