"For at de ikke skal blive en af de mange"
Fra Kirkens Korshærs første år har arbejdet med at hjælpe udsatte og sårbare børnefamilier været en del af Kirkens Korshærs DNA. Et arbejde, som har haft mange forskellige former, men altid har hvilet på det samme fundament. At alle børn fortjener en god start på livet, og at forældre nogle gange skal have en hjælpende hånd med at give den.
Tekst: Kitte Fabricius, foto: arkiv og Massimo Fiorentino
Hun er seks år gammel, men styrer hjemmet, når mor er ude. Ansvaret, som hviler på hendes skuldre, har gjort hende underligt gammel. De alvorlige øjne og den bestemte mund vidner om, at hun trods sin unge alder allerede har mødt livets alvorlige virkelighed. Hun er sin mors fortrolige. Har ofte grædt med hende, når far er kommet beruset hjem. Og hun er indviet i alle mors økonomiske sorger, længes bare efter den dag, hvor hun selv kan blive stor og tage rigtigt fat og hjælpe mor. Indtil da træder hun til og hjælper så godt, hun kan.
Hun er 12 år gammel og bor alene sammen med sin mor og lillebror, for far er flyttet. Forældrene ligger i en bitter skilsmisse, og bølgerne går højt imellem dem. Det er hende, som mor læsser af på i forhold til bekymringer om familiens økonomi, forholdet til faren og hendes angst for sygdom og død. Det giver en knude i maven. Og når hun tager i skole, bekymrer hun sig om, hvordan moren skal klare sig i de timer, hvor hun ikke er der.
To pigeliv – to børneliv – skrevet ned og fortalt af Kirkens Korshær med næsten 100 år imellem. Et trist vidnesbyrd om den barske virkelighed, som alt for mange børn i Danmark hvert eneste år vokser op med. Men også et billede på den bevidsthed om behovet for at kunne hjælpe og støtte sårbare og udsatte børnefamilier, der har været en del af Kirkens Korshærs DNA, siden organisationen blev stiftet.
Svagt stillede kvinder og børns vilkår
I de første år var det beværtermissionen, arbejdet i logihusene og gademissionen, som var hovedfokus for Kirkens Korshær. Men for mange af de første korshærssøstre var det særligt vigtigt også at arbejde med ’svagt stillede kvinder og børns vilkår’. Blandt andet gennem husbesøg hos nogle af de familier og kvinder, som de mødte gennem gademissionen.
Et egentligt familiearbejde kan man dog først for alvor tale om i 1926. Her blev Børnely indviet i Charlottenlund. Et fristed for børn i alle aldre og deres ’trætte mødre’. Et hyggeligt hjem, hvor familierne sammen kunne bo, få hjælp til hverdagen og samtidigt mærke Guds kærlighed. En vigtig del af datidens korshærsarbejde.
En trængt økonomi betød i mange familier, at børnene enten måtte tidligt ud på arbejdsmarkedet, eller måtte træde til og hjælpe derhjemme, hvis enderne skulle mødes. At det havde konsekvenser for børnene var tydeligt for Kirkens Korshær. For en opvækst under trange kår kunne så let blive indgangen til, at barnet en dag ville blive ’En af de mange’, som fandt vej til Kirkens Korshærs dør.
Anført af daværende stabssekretær Poul Østergaard Gade oprettede Kirkens Korshær i begyndelsen af 30’erne en boligfond, som skulle skaffe boliger til ’vanskeligt stillede’. Et af de første projekter blev en bebyggelse i Valby – og her var børnene tænkt ind fra starten.
En pionerindsats sættes i gang
I Valby ønskede Kirkens Korshær at bygge både en vuggestue og en børnehave, som kunne høre sammen med den nye bebyggelse. En pionerindsats i en tid, hvor der var langt mellem institutionerne, og mange kvinder kæmpede med at få deres børn passet, mens de gik på arbejde. Samtidigt var det et sats for korshæren i en tid, hvor der ikke fandtes offentlige tilskud til den slags, og driften dermed udelukkende lå på deres skuldre.
De to institutioner blev fra første færd en bragende succes. Og herfra fik børnearbejdet hurtigt vokseværk. Godt 30 år senere, i 1965, havde Kirkens Korshær på landsplan en vuggestue, en fritidsklub, to fritidshjem og tre børnehaver. Godt halvdelen af børnene kom fra udsatte og sårbare hjem. Dem havde man et særligt ansvar overfor, mente Kirkens Korshær.
Bag arbejdet med institutionerne lå et syn på familierne og deres livssituation, som er uforandret til i dag. Som leder af Kirkens Korshærs fritidshjem i Roskilde, Anker Bohsen, fortalte til Korshærsbladet i 1975:
- Forældrene kan lide deres børn, og går det galt, skyldes det ofte samfundets alt for store pres på familien… Børn er børn – og børn er dejlige. Der er en hel masse muligheder, når man står sammen med et barn, og så gælder det om at kalde det positive frem i barnet og hjælpe det frem. Problemet er samfundet og ikke barnet!
En æra slutter
I januar 1998 overgik børnehaven og vuggestuen i Valby som en af de sidste korshærsinstitutioner til Menighedernes Daginstitutioners hænder. En æra i Kirkens Korshærs historie var dermed slut. Men arbejdet med at hjælpe sårbare og udsatte børn og deres forældre fortsatte. Som daværende chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau skrev i forbindelse med lukningen:
- Korshærens målgrupper og arbejdsformer forandrer sig hele tiden. Børn er stadig en væsentligt målgruppe i Kirkens Korshær, men vi udvikler især vort arbejde med de socialt og menneskeligt belastede familier med børn, som har brug for en særlig indsats.
Et væld af idéer
Mødregrupper, syværksteder, udflugter og feriekolonier. Eksempler på det væld af aktiviteter til gavn for børn og deres familier, som Kirkens Korshær etablerede op gennem det 20. århundrede. På mange måder er det Drejervej i det københavnske nordvestkvarter, som har været fanebærer for familiearbejdet.
Her etablerede Kirkens Korshær i de første efterkrigsår et syværksted for krigsenker og unge udsatte mødre, som både havde et praktisk mål, men måske lige så vigtigt gav muligheden for at socialisere og blive en del af et fællesskab. Man begynder ligeledes at uddele julehjælp til familierne. Og i 1970’erne etablerede Kirkens Korshær et decideret familiestøttende arbejde, som på mange måder lagde kimen til det familiearbejde, som Kirkens Korshær har i dag.
Når overskuddet er småt
De seneste fem år er Kirkens Korshær gået fra 7 til 19 steder med familiearbejde. Et trist billede på det voksende behov for hjælp og støtte, som organisationen oplever over hele landet.
De familier, Kirkens Korshær i dag møder, kæmper med en høj grad af udsathed og kompleksitet i livet. Med fattigdom, spinkle netværk, dårlige relationer, ensomhed, sygdom og andre ting, som gør det svært at finde overskuddet til at være familie og forældre. Det er her, Kirkens Korshærs familiearbejde træder til.
I dag handler familiearbejdet mestendels om at tilbyde praktisk hjælp til hverdagen. Eksempelvis i forhold til økonomien, hvor der er brug for hjælp til budgetplanlægning. Eller ved uddeling af madpakker, tøj og sko til børnene, som det kan være svært at få råd til, hvis man lever med en presset økonomi.
Men lige så vigtigt er det uforpligtende fællesskab, der rummer alle – også på en dårlig dag. Blandt andet med tilbud om fællesspisning, udflugter, arrangementer og ferielejre. Samtidig har en stor del af familiearbejderne børne- og ungdomsklubber samt forskellige former for mødre- eller forældregrupper.
På landsplan har Kirkens Korshær 19 familiearbejdssteder. Nogle steder er familiearbejdet et fysisk sted. Andre familiearbejdssteder er organiserede som en opsøgende indsats eller ud fra de aktiviteter, som det enkelte arbejdssted tilbyder. Fælles er, at de er tilrettelagt efter de behov, som familierne i nærområdet har.
Steder med familiearbejde
Drejervej (København), Christianshavn (København), Aakirkeby, Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Herning, Holstebro, Ulfborg, Vinderup, Ørnhøj, Videbæk, Randers, Horsens, Silkeborg, Aarhus, Nordborg og Haderslev.
Artiklen blev oprindeligt bragt i Korshærsblad #3 2022. Du kan læse mere om bladet, og hvordan du modtager det her.