Da jeg kom til Kirkens Korshær, havde jeg ingen håb og ingen drømme
Peter havde aldrig troet, at han en dag skulle bo på et af Kirkens Korshærs herberger. Men opholdet på herberget blev et vendepunkt i hans liv. Og siden han igen flyttede i egen lejlighed, er han fortsat med at bruge Kirkens Korshær som støtte og hjælp i hverdagen
Det kan være svært at tro på, at livet kan blive bedre, når man altid har oplevet det modsatte. At gøre en bolig til et hjem, man har lyst til at være i, når man i en periode har været hjemløs. Med omsorg, nærvær og respekt står Kirkens Korshær klar til at hjælpe mennesker tilbage på fode - og vi bliver ved med at hjælpe og støtte, så længe der er brug for det.
En af dem, der har fået hjælp hos Kirkens Korshær, er Peter. Det her er hans historie, fortalt med egne ord:
Jeg fandt ud af, at det kan blive bedre, hvis man får den rigtige hjælp. Det fik jeg på herberget.
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville ende på et herberg. Men det satte verden i et nyt perspektiv for mig. Da jeg efter noget tid blev tryg ved personalet og begyndte at snakke med dem, fandt jeg ud af, at det var muligt for mig at opnå en mere tålelig livssituation end den håbløshed, jeg altid har været tvunget til at affinde mig med. Jeg fandt ud af, at det kan blive bedre, hvis man får den rigtige hjælp. Det fik jeg på herberget.
Det har givet mig tillid til mennesker. Nu forsøger jeg trods alt at give folk en chance.
Jeg kan ikke som sådan præcis sætte ord på, hvad der hjalp. Men den støtte, den vejledning, de råd jeg fik… i det hele taget bare det, at jeg kunne få lov at komme og få et kram og sige: ”Puha, det hele det er bare for meget i dag”. At gå fra det seriøse til at sidde og hyggesludre, så man ligesom fik tankerne flyttet. Det har været altafgørende for mig.
Da jeg kom til Kirkens Korshær, havde jeg ingen håb og ingen drømme.
Min kontaktperson fra Herberget har fulgt mig til forskellige lægesamtaler og overleveret sit kendskab til mig, så de kan hjælpe mig med henvisninger til psykolog og den slags. Her kan jeg mærke, okay, hun er virkelig interesseret i, at jeg skal have et bedre liv, og vil gøre alt hvad hun kan for, at jeg skal få det. Det motiverer mig rigtig meget.
Herberget var klar over, at jeg på igen måder er klar på at bo alene, da jeg fik min egen bolig. For jeg har PTSD. Jeg får flashback 24 timer i døgnet både i sovende og vågen tilstand – det er værst, når jeg er alene.
Efter jeg er kommet i lejlighed, har jeg brugt varmestuen til at fylde det tomrum, der er, når jeg ikke har min bostøtte. Som del af varmestuen er der et kreativt værksted. Med hjælp fra herberget og min sagsbehandler fik vi udarbejdet, at jeg kan bruge det som et frivilligt aktiveringsprojekt.
På værkstedet får jeg træning i at lære at omgås mennesker socialt i forskellige udstrækninger. Og jeg bruger personalet, når jeg er i tvivl om, om jeg har opfattet ting rigtigt eller forkert.
Jeg føler mig noget værd som menneske nu
Det har været rigtig gavnligt for mig. Jeg kan mærke, at jeg er kommet til at fungere langt bedre med andre mennesker og det er nemmere for mig at snakke med folk, uden at få de her overreaktioner, som typisk er skyld i mine problemstillinger.
Jeg føler mig noget værd som menneske nu. Tidligere i mit liv både skole, arbejds- og kommunemæssig sammenhæng har jeg ikke har fået lov til at føle mig som et menneske, men kun som et problem. Så at komme her og blive anerkendt for det menneske man er, det gør en verden til forskel. Det gør, at jeg lige pludselig også begynder at tro på at ting kan blive bedre.
Kirkens Korshær tror på, at de mennesker, som kommer på vores sociale arbejdssteder skal have et fristed hos os. Som udgangspunkt anonymiserer vi det derfor, når vi fortæller deres historie. Peter er derfor et opdigtet navn, men organisationen kender til hans rigtige identitet.
