Mindeord om Bjarne Lenau Henriksen

Danmark er blevet en af vores stærkeste røster for socialt udsatte fattigere. Bjarne Lenau Henriksen var lige til det sidste dybt optaget af at fortsætte sin gerning som fortaler for ’dem, der ikke kan klare at tale for sig selv’, som han sagde.

Så sent som i 2020 udgav han ’Kristendommens menneskelighed’, som han runder af med en præcis opsummering af sit syn på den religion, der fulgte ham hele livet; ’Hvis kristendommen ikke rummer de fattige, negligerede, ringeagtede og undertrykte ofre for uretfærdighedens mangfoldighed, er den ikke længere kristendommen ifølge mig’.

Bjarne Lenau Henriksen var den ubetingede chefideolog for den diakonale teologi og samtidig frontkæmper i dens praksis. Igen og igen kunne han beskrive mødet med mennesker med indlevelse og solidaritet, så det samtidig var begrundelsen for en helhedstilgang i tilværelse. Han fik næsten et livsmotto fra en af Kaj Munks prædikener: ”At vidne om Gud, det vil først og fremmest sige at leve, så livet bliver dyrebart for andre, og det gode i dem styrkes”. Derfor er det også sigende, at den meget læseværdige bog om hans liv og virke (2008) hedder ”Det dyrebare menneskeliv”.

Bjarne var som en fisk i sprogvandet. Han boltrede sig i ord, både det talte og det skrevne. Hans ord havde vægt og sank ind i omgivelserne. Hans bagsidekommentarer i Korshærsbladet var legendariske. De havde vid og bid, altid med fokus på det udsatte menneske og måden, vi behandler hinanden. Bagsidekommentaren var vist det første, modtagerne af bladet læste. Kom læserne ikke længere, havde de til gengæld fået ammunition nok til den engagerede indignation og eftertanke, Bjarne ønskede at skabe omkring sig. Han havde den selv, men skånede heller ikke sig selv for det skarpe eftersyn for ”uordentlighed”. For ordentlighed var for ham den største ros, man kunne opnå.

Bjarne var kendt og elsket i alle dele af Kirkens Korshær. Ikke kun blandt brugere og medarbejdere, men i særdeleshed også blandt frivillige. Ingen kunne som han tage et årsmøde med storm, når han gik i rette med de vilkår, socialt udsatte mennesker i Danmark bliver budt.

Det var især Bjarnes meget fine evne til – tilsyneladende ubesværet og dybt interesseret – at komme ind under huden på folk; høre dem, se dem og rumme dem, der gjorde ham til noget ganske særligt. Alle i Kirkens Korshær var på fornavn med Bjarne – og han var på fornavn med dem.

Bjarne udfordrede sine omgivelser og sig selv hele tiden til ikke at hvile i det nemme. Karakteristisk er titlen på hans meget brugte lærebog: ”Livskvalitet, en udfordring”, hvor han søger at konfrontere sin viden om mennesker i svære livssituationer med den gængse opfattelse af ”det gode liv” og den ”rigtige” livskvalitet.

Kirkens Korshær udgav et festskrift til Bjarne, da han fyldte 60 år under titlen ”Protesterende, provokerende og solidarisk”. De tre ord kendetegner ham som menneske og som korshærschef. Bjarne Lenau Henriksen rejste en højlydt protest mod ”den omsiggribende levende død, som er resultatet af et samfund og en verden med stigende ulighed”, hvor nogen tillader sig at tale om andres liv som ”forspildte”. Han provokerede igen og igen med sin insisteren på hvert eneste menneskes umistelige værdi. Både samfundsmæssigt og kristeligt, når han skrev, at ”det en evangelisk kendsgerning, at ingen kan komme til Gud uden med sine synder.” Her er ingen mere lige end andre. Og det samme skal gælde i livet her og nu, samfundsmæssigt.  

Bjarne var inspireret af samfundstænkere som Z. Baumann, og med inspiration herfra genskrev han Saligprisningerne fra Matthæusevangeliet kapitel 5:

”Salige er de forspildtes liv, for Guds Kærlighed er deres. Salige er de arbejdsløses liv, for Guds Kærlighed er deres. Salige er de udstødtes liv, for Guds Kærlighed er deres. Salige er de flygtendes liv, for Guds Kærlighed er deres.”

Som en stærk hilsen kommer Bjarnes ord i relation til Alle Helgens Dag, hvor Saligprisningerne høres i gudstjenesterne: ”Hvis vi tror på, at Mattæuses Himmerige tager form allerede her og nu inde i os og midt iblandt os, lige som Lukases Guds Rige gør det, må vi være sammen om at forsøge at fastholde en fælles jordisk salighed af himmelsk tilsnit, hvor alle vore åbne, sårbare og forspildte liv kan leves og elskes igennem, håbes og døes til ende i en verden, hvor intet menneskeliv kan forspildes, så længe Guds kærlighed varer.”

I dyb taknemmelighed for Bjarne Lenau Henriksens virke i Kirkens Korshær – for protesten, provokationerne, solidariteten og ikke mindst for at vise og være kristendommens menneskelighed.

Helle Christiansen, forhenværende Korshærschef, Jeanette Bauer, Korshærschef, Ian Ørtenblad, formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse. 

 

Disse mindeord blev bragt I Kristeligt Dagblad