Klassiker

Er Danmark virkelig Europas varmestue?

Strømmer migranter ind over grænsen og tager brødet ud af munden på de danske hjemløse? Har udenlandske hjemløse overtaget varmestuerne og fordrevet de danske hjemløse? Nej, lyder det fra Kirkens Korshærs varmestuer.

Spisetid i varmestuen
Det er de færreste migranter, der ender på en af Kirkens Korshærs varmestuer. Størstedelen af brugerne er da også danske statsborgere - Foto: Massimo Fiorentino.

Skrevet af Martha Madsen

Siden 1912 har Kirkens Korshær arbejdet med Danmarks hjemløse, misbrugere, psykisk syge, fattige, ensomme. I dag har vi væresteder, varmestuer og herberger i 27 byer rundt om i Danmark. Her hjælper vores medarbejdere de mennesker i Danmark, der har det svært. Og størstedelen af brugerne, 70%, er fra Danmark. De sidste 30 procent udgøres af 9 % mennesker fra Grønland, 13% borgere fra EU-lande og 8% fra øvrige lande.

De arbejdssøgende migranter og hjemløse fra andre EU-lande kommer ofte til de store byer og dukker derfor hovedsageligt op på vores væresteder i København. Nogle af varmestuerne dér får besøg af flere udenlandske hjemløse end før udvidelsen af EU, mange af de andre varmestuer gør ikke. Varmestuerne i Odense, Aalborg og Aarhus får besøg af et lille antal udenlandske hjemløse og migranter.

Debatten ude af proportioner

- Proportionssansen er gået fløjten i debatten om migranter og udenlandske hjemløse, siger Niels Bjørnø, korshærsleder i Aarhus.

Han forklarer, at i Danmarks næststørste by er 10 procent af varmestuens brugere fra andre lande. De fleste af dem på varmestuen, der har en anden baggrund end dansk, er ifølge Niels Bjørnø:

- Gode gamle aarhusborgere, der bare er efterkommere af mellemøstlige og somaliske forældre.

Håbet om et bedre liv


Uanset hvor hårdt livet på gaden er i Danmark, så er der mere håb, end der er dér, hvor den rumænske hjemløse er vokset op.

- Man overvurderer altså kvaliteten af vores havregrød, hvis man tænker, at det er den, der får rumæneren til Danmark, siger Sharon Parker, leder af varmestuen Fedtekælderen i København, der siden udvidelsen af EU i 2005 har oplevet en markant stigning i antallet af mennesker fra de tidligere østlande, der opsøger varmestuens tilbud om en skål havregrød og et sted at hvile sig.

- De kommer jo ikke hele vejen til Danmark blot for at få en skål gratis havregrød, et smil og et sted at sidde ned, forklarer Sharon Parker, der siden 2001 har set grupper af udsatte mennesker komme og gå i Fedtekælderen.

Går til grunde uden hjælp

Hvis du er i Danmark for at søge arbejde, så har du ganske rigtigt ikke brug for Kirkens Korshær – som udgangspunkt.

- De er ikke vores målgruppe, når de kommer hertil, men det bliver de meget hurtigt, fortæller Lea Juhl Ringstrømm, der leder varmestuen i Aalborg.

Hvis de ikke får en hjælpende hånd, så går nogle af dem simpelthen til grunde på gaden. Og så hører de pludselig til på Kirkens Korshærs varmestuer.

- De ressourcestærke tager videre til andre lande. Dem, der ender på gaden, det er de svage, der ikke har andre muligheder, forklarer Lea Juhl Ringstrømm.


Denne artikel blev oprindeligt bragt I Korshærsbladet #1, 2018
Artiklen er redigeret og antallet af byer Kirkens Korshær arbejder i opdateret september 2020.