Fattigdomslov skal binde politikere til eget løfte

Copyright

Eva Anker

Af Rikke Bolander – Foto: Iben Gad & Eva Anker 

Det kan være irriterende, når børn plager, men det modsatte scenarie er decideret hjerteskærende. Det er ikke desto mindre virkeligheden i alt for mange danske familier, at børn hellere vil have vabler på fødderne, når skoene bliver for små, end at bede deres forældre om nogle nye. De vil ikke gøre deres forældre kede af det, og de vil ikke være en byrde.  

Det er sådan nogle skæbner, Kjartan Sveistrup Andsbjerg har mødt i sit arbejde som politisk konsulent i Kirkens Korshær, og sammen med statistikkerne, der taler deres tydelige sprog, er det baggrunden for det nye forslag om en fattigdomslov, som Kirkens Korshær har præsenteret for politikere fra alle partier på Christiansborg.  

Ikke færre fattige på trods af verdensmål 

Vi har i Danmark ikke nogen officiel fattigdomsgrænse, men ifølge Danmarks Statistik lever 214.000 danskere i relativ fattigdom. 240.000 husstande oplever, at de ikke har råd til at holde boligen tilstrækkeligt opvarmet. 139.000 husstande svarer, at de ikke har råd til at spise kød, kylling, fisk eller en tilsvarende vegetarret hver anden dag. 

Med verdensmålene har Danmark ellers forpligtet sig til at halvere antallet af fattige i 2030, men indtil videre er der ikke sket noget.  

- Der er lige så stor en andel fattige danskere i dag, som der var i 2015, da vi underskrev verdensmålene, som Kjartan Sveistrup Andsbjerg nøgternt konstaterer. 

Derfor mener Kirkens Korshær, at det er på tide, politikerne tager deres ansvar alvorligt. En fattigdomslov vil betyde, at fattigdomsbekæmpelse ikke kan blive parkeret som en hensigtserklæring, hvor man håber, problemet på mirakuløst vis har løst sig i 2030.  

Copyright

Iben Gad

Tre elementer i forslaget 

Ideen med en fattigdomslov er nemlig at gøre de internationale forpligtelser, der ligger i verdensmålene, til en bindende del af dansk lovgivning.   

- Og så skal loven også forpligte enhver regering til at fremlægge et program med konkrete initiativer til, hvordan den vil bidrage til at nå målene, siger Kjartan Sveistrup Andsbjerg. 

Ud over forpligtigelsen til at leve op til vores internationale løfter og kravet om konkrete initiativer, er der et tredje element i forslaget fra Kirkens Korshær, nemlig oprettelsen af et fattigdomsråd. 

- Rådet skal årligt vurdere, om den politiske handling, der er lagt for dagen, anskueliggør, at vi kommer i mål, eller om Folketinget bør pålægge regeringen at fremlægge nye initiativer, siger han. 

Politikere vælger selv indhold 

En fattigdomslov er altså tænkt som en form for ramme, hvor de siddende politikere selv skal udfylde lærredet. Og netop fordi fattigdomsloven vil være blottet for konkrete løsninger, tror Kjartan Sveistrup Andsbjerg på, at der rent faktisk er en stor chance for, at den fører politisk handling med sig.  

- Vi plejer altid at starte debatten om fattigdom med, at snakke om løsninger, og så bliver det ideologisk, og folk hopper ned i deres skyttegrave, hvor nogen synes noget, og andre per automatik afviser det. Men hvad nu hvis vi prøver at vende det hele lidt på hovedet, og i stedet for snakker om løsninger først og siger: ’Hey, kan vi ikke blive enige om, som et første skridt, at vi har et problem, som vi har lovet overfor omverdenen, at vi vil løse?’. Og så lad os så binde os til det gennem lovgivningen, og så må vi bagefter finde ud af, hvilke konkrete løsninger, der skal på bordet, forklarer han.  

Inspiration fra klimaloven 

Det var en frustration over denne uproduktive skyttegravskrig, der bragte den politiske konsulent og hans kollegaer frem til forslaget om en fattigdomslov.  

- Vi satte os i virkeligheden ned og kiggede på, hvornår der sidst er sket sådan et politisk paradigmeskifte. Og der syntes vi, at klimaområdet passede bedst. På kort tid lykkedes det at samle nærmest hele Folketinget om en bindende klimalov, og det er jo det, vi har ladet os inspirere af, ligesom vi har ladet os inspirere af de konkrete mekanismer, der er i klimaloven. De to områder er jo åbenlyst forskellige, men de minder altså også om hinanden med de internationale forpligtelser om at reducere både klimaudledninger, og fattigdom inden 2030, fortæller han.  

Selvom fattigdom i Danmark ikke har de samme verdensomspændende konsekvenser som klimaforandringerne, så mener Kirkens Korshær, at fattigdom er et ligeså fundamentalt problem.  

- Fattigdom har at gøre med noget, der er helt basalt. Det handler om, hvorvidt folk får nok at spise, om de har varmt tøj på, om de kan få deres medicin. Det er de helt grundlæggende, basale fornødenheder, som er nødvendige for at kunne leve en værdig tilværelse uden stor mistrivsel og forringede livsmuligheder. Det, synes vi også, retfærdiggør, at det er noget, som man tager ekstra alvorligt, og noget, som man binder politikerne til, siger han. 

Siden klimaloven i 2019 blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, er loven blevet kritiseret for at være flotte ord uden indhold. Alligevel mener Kjartan Sveistrup Andsbjerg at,
den er værd at bruge som forbillede.  

- Om klimaloven er blevet til nok handling eller ej, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men den har trods alt ført til handling. Der er blevet lavet aftaler om reduktioner på en lang række områder, som fører os ganske langt i forhold til vores klimamål. Og hvis det samme kan lade sig gøre på fattigdomsområdet,
så vil vi være glade, for her er vi ikke engang kommet i gang med at reducere endnu, siger han. 

Hverken rødt eller blåt forslag 

Da Kjartan Sveistrup Andsbjerg og hans kollegaer havde formuleret deres bud på en fattigdomslov, var næste skridt at invitere sig selv på en masse kopper kaffe på Christiansborg. Ordførere fra flere partier tog sådan set imod med åbenhed og lydhørhed, men i skrivende stund er det kun Enhedslisten, SF og Alternativet, der offentligt har tilkendegivet deres støtte til forslaget. Det er dog ikke udtryk for, at forslaget per definition er spor rødt, fastslår han. 

- Det er klart, at der er nogle af de værktøjer, som vil gøre en stor forskel i forhold til at halvere andelen af fattige, traditionelt måske er blevet set som værende mere røde, men vi synes egentlig, der er blevet præsenteret forslag på begge fløje i de seneste 10 år, som vil være ekstremt brugbare. Der er også liberal politik på det her område. Det kunne for eksempel være at sænke bestemte skatter og afgifter eller at udvide det sociale frikort, som jo er liberal politik. Det er noget, som også vil gøre en forskel for de mennesker i Danmark, der har mindst. 

- Det er imidlertid ikke til at komme udenom behovet for at hæve de laveste ydelser, som ifølge den såkaldte Ydelseskommission fastholder folk i fattigdom. Men i det store og hele er tanken, at politikerne kan putte det indhold ind, som de finder bedst.  

Bekæmpelse af fattigdom som folkesag 

Skulle det ikke lykkes at få alle partierne med i første omgang, vil Kirkens Korshær dog arbejde ufortrødent videre, understreger Kjartan Sveistrup Andsbjerg.   

- Det vil ikke være noget, som vi betragter som en afslutning. Vi har en ambition om, at vi skal have aktiveret danskerne omkring det her forslag. Vi skal have gjort bekæmpelse af fattigdom til en folkesag, ligesom det var nødvendigt at gøre på klimaområdet. Vi er egentlig meget fortrøstningsfulde om, at danskerne godt kan se, at det er uacceptabelt, at der lever mennesker i fattigdom i et af verdens rigeste lande, siger han med henvisning til en Epinion-måling, der bl.a. viser, at 62 pct. af danskerne mener, politikerne skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom i Danmark – også selvom det tager penge fra andre politikområder. 

- Så hvis ikke politikerne i første omgang selv kan se musikken i forslaget, så må vi få deres vælgere til at overbevise dem om det. Det handler jo bare om at få dem overbevist om, at det er det rette at binde sig til masten og forpligte sig til at gøre noget på et område, hvor vi i forvejen har lovet noget over for omverdenen, slår han fast.