Menneskeretsdom bør føre til ændring i lov om tiggeri
Det var et brud på menneskerettighederne, da en kvinde i Schweiz blev idømt først bøde- og senere fængselsstraf for tiggeri, slår en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast. Det bør føre til en ændring i den danske lovgivning, mener Kirkens Korshær.
Det var disproportionalt og et brud på menneskerettighederne, da en schweizisk domstol idømte en rumænsk kvinde først en bøde og efterfølgende ubetinget fængselsstraf for tiggeri. Det slår en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) fast.
En dom, som hurtigst muligt bør få direkte indvirkning på såvel håndhævelse som udformning af den danske lovgivning, mener chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.
- I Danmark straffer vi tiggeri endnu hårdere end i Schweiz og har mulighed for at føre retssagerne gennem en fasttrack-ordning. Det gør det vanskeligt at inddrage den enkelte anklagedes livssituation og sikre deres grundlæggende menneskerettigheder, siger hun.
I 2017 valgte den daværende regering at stramme lovgivningen på området i et forsøg på at komme såkaldt ’utryghedsskabende tiggeri’ til livs. Det betyder, at tiggeri under dansk lovgivning bliver straffet med ubetinget fængsel uden forudgående varsel, hvis det bliver begået i en gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Derudover er det under lovgivningen muligt at give ubetinget fængselsstraffe på op til seks måneder, bøder og udvisning fra Danmark. Det er en markant hårdere straframme end den schweiziske, som menneskerettighedsdomstolen har behandlet.
Et spørgsmål om overlevelse
Den schweiziske sag handler om en rumænsk kvinde, som blev stillet foran en domstol, fordi hun havde tigget på gaden i Geneve. For forseelsen blev hun i første omgang idømt en bødestraf på 500 CHF (3.449 kroner). Et beløb, som hun med sit beskedne indkomstgrundlag ikke var i stand til at betale. Derfor blev hun idømt og afsonede en fængselsstraf på fem dage.
Det er den straf, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget stilling til. Konklusionen var klar og enstemmig:
Det var et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi det var en krænkelse af hendes ret til at leve værdigt og respekten for hendes privat- og familieliv, som er bestemt i konventionens artikel 8. Derudover fandt menneskerettighedsdomstolen, at straffen var disproportional i forhold til de ønskede effekter af den schweiziske lovgivning.
Afgørelsen begrunder domstolen med, at kvinden var analfabet, kom fra en ekstremt fattig familie, stod udenfor arbejdsmarkedet og ikke modtog offentlige ydelser. I en åbenlyst sårbar situation, var tiggeri derfor en nødvendighed for hendes overlevelse.
Kriminalisering fjerner ikke fattigdom
I Kompasset, som er Kirkens Korshærs rådgivningstjeneste for migranter med lovligt ophold i Danmark, oplever leder Allan Bærentzen, at der siden 2017 er blevet slået hårdt ned på tiggeri. Ikke mindst i forhold til de mennesker, som Kompasset møder i deres daglige arbejde.
Ligesom ved sagen i Schweiz, er der tale om ekstremt fattige og sårbare mennesker, som ofte er kommet til Danmark for at søge arbejde, men som ender med at være nødsaget til at tigge for at overleve.
- Vi bliver nødt til at se i øjnene, at fattigdom ikke er et problem, vi kan løse med straf, siger Allan Bærentzen.
- For fattigdommen forsvinder ikke, fordi vi tvinger dem væk fra gaden. I stedet skal vi hjælpe dem socialt, og selvom det er en svær opgave, må vi finde måder at løse og løfte den.
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær