Arresthustjenesten sidder med, når det er allersværest
Uvished, frygt og tankemylder, det er hårdt for psyken at sidde i fængslet og vente på sin dom. Med omsorg, nærvær og respekt - et lyttende øre og medmenneskelighed – besøger Kirkens Korshærs tre arresthusmedarbejder varetægtsfængslede over hele landet
Tekst: Charlotte Lund Didriksen - Illustrationer: Genereret med AI
Det er en hård oplevelse at finde sig selv i en otte kvadratmeter lille celle som varetægtsfængslet. Uvisheden om hvad der skal se og frygten for, hvad det kan betyde kan være overvældende. At særligt de første døgn i varetægtscellen opleves som meget kaotiske, er Sean Nohilly – en af Kirkens Korshærs tre arresthusmedarbejdere – ikke i tvivl om.
- Tankerne flyver rundt, og det er som om de har deres egen lille gyserfilm kørende i rundt hovedet, fortæller han.
- De er virkeligt hårdt ramt. De er i chok, de græder og de er vrede og hektiske. Og så er det vigtigt at jeg bringer ro og empati. Og at jeg lytter til dem. Min opgave er at få dem ud af den boble af tankemylder og panik, og hjælpe dem med at få ro på.
De er virkeligt hårdt ramt. De er i chok, de græder og de er vrede og hektiske. Og så er det vigtigt at jeg bringer ro og empati. Og at jeg lytter til dem.
Arresthusmedarbejder i Kirkens Korshær
Besøg med omsorg, nærvær og respekt
Kirkens Korshær har haft en arresthustjeneste siden 1915. Den allerførste bestod af en enkelt kvindelige medarbejder, der fik lov til at tale med de indsatte i kvindefængslet på Christianshavn i København. Siden blev aftalen udvidet til at tælle flere medarbejdere og flere arresthuse. I dag er Kirkens Korshærs arresthustjeneste landsdækkende. Sidste år besøgte arresthusmedarbejderne 34 ud af landets 44 arresthuse, hvor de havde 3691 samtaler med de indsatte.
I nogle straffesager vurderer ankeklagemyndigheden, at det er nødvendigt at frihedsberøve den anklagede, mens sagen efterforskes. Det sker i sager, hvor der kan gives fængselsstraf på halvandet år eller mere, eller hvis der er risiko for, at den anklagede kan hindre efterforskningen. Det er en dommer, som afgør længden på varetægtsfængslingen, som skal være så kort som muligt og ikke mere end fire uger. Men retten har mulighed for at forlænge den, hvis det anses som nødvendigt.
Kirkens Korshærs arresthusmedarbejdere blander sig ikke i den forbrydelse, som den varetægtsfængslede er anklaget for. Den del er politiets opgave. I stedet forholder de sig til mennesket i cellen. For eksempel spørger de ind til, hvordan de har det, og hvordan den sidste tid har været. Hvis tankerne kredser sig om børn eller familie, så er det dem, der tales om.
- Og så plejer jeg at slutte af med en lille joke, inden jeg går ud ad døren. Det skal der også være plads til, siger Sean Nohilly.
23 timers ensomhed
De varetægtsfængslede i de danske arresthuse er som udgangspunkt låst inde i op til 23 timer af døgnet. For selvom varetægtsfængslede betragtes som uskyldige, før dommen er fældet, så er de underlagt mere restriktive regler end de indsatte, som allerede er dømt og afsoner en dom. Og deres forhold er ikke lige så gode.
Europarådets årlige rapport om fængselspopulation viser, at I Danmark sidder 38 procent af alle indsatte i varetægt. I Norge er det tal 19 procent, og det er 21 procent i Tyskland.
I 2022 blev der foretaget 3.600 varetægtsfængslinger i Danmark. I 125 tilfælde var den varetægtsfængslede person under 18 år. Den gennemsnitlige varighed af en langvarig varetægtsfængsling var omkring 8.5 måneder.
Det skyldes blandt andet, at de ikke må påvirke situationen, mens deres sag bliver undersøgt. Familie og bekendte har derfor ofte begrænset mulighed for at besøge dem. Det kan betyde, at relationen til de nærmeste smuldrer væk. Varetægtsfængsling er en meget hård belastning for psyken, viser forskning fra Rockwoolfonden. Hårdere end efter en eventuel fængselsdom. Det i en sådan grad, at Rockwoolfondens undersøgelse viste, at risikoen for at begå selvmord er højest. Så kan det være guld værd at have en at tale med.
I det første møde med en indsat lægger Sean Nohilly vægt på, at han kommer med nærvær, omsorg og respekt. Det er udgangspunktet for samtalen, som kan handle om alt mellem himmel og jord. Som eksempel nævner arresthusmedarbejderen en samtale, han lige har haft.
- I går bad jeg en af de indsatte, en fåmælt fyr, om at nævne de sange, der betød noget for ham. Det hjalp ham faktisk ud af de dårlige tanker, han sad med. Og han fik rum til at fortælle om den sang, som hans mor og far satte på, når dansede i stuen, dengang han var barn. Når vi er der i samtalen, så er det et trygt og positivt sted. At bringe de gode minder frem, det giver meget.
Tøj, læsestof og puslespil
- Folk er utrolig lettede over at der kommer en, der har tid til at sidde der og til at være til stede. For det har de fleste andre, de møder derinde, ikke. Men jeg har ikke et skema, der skal udfyldes eller nogen måltal. Jeg er der bare og bliver siddende. Jeg holder dem i hånden, hvis de har brug for det, og jeg lytter, siger Sean Nohilly.
Selvom samtalen, den lille joke og det lyttende øre er den primære opgave for arresthusmedarbejderen, så hjælper han også med konkrete og praktiske ting. For han har mulighed for at hente tøj, ting og sager i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.
- Når jeg møder en ny indsat første gang, er de ofte stadig iført den hvide malerdragt, som de fik på, da de blev anholdt. Også selvom det er flere dage efter det skete. Så er det rart med noget rigtigt tøj. Puslespil er mange glade for, det tager lige toppen af den værste stress. Og så har jeg ofte en hel pose forskellige briller med, så finder vi sammen et par, der passer, fortæller han.
- Og så råder jeg dem altid til at slukke TV’et nogle timer om dagen. Særligt hvis deres sag kører i nyhederne. Og måske erstatte det med en bog. Jeg tager nogle med, og så har jeg altid en lille bog med bibelvers med, som de kan få. Det er jo en lille lomme fuld af håb.
Artiklen blev oprindeligt udgivet i Korshærsblad #2 2024. Du kan læse mere om Korshærsbladet, og hvordan du modtager det her.