Gavebrev

Har du årligt givet Kirkens Korshær større gaver eller påtænker du at gøre det, kan du med fordel tegne et gavebrev.

Med et gavebrev forpligter man sig til at give en bestemt gaveydelse hvert år i mindst ti år, til gengæld er hele beløbet fradragsberettiget. Man kan dog maksimalt få fradrag for op til 15% af den personlig indkomst.

Gavebreve giver samtidig Kirkens Korshær mulighed for at kunne planlægge det sociale arbejde ud i fremtiden, fordi vi ved, at pengene kommer ind. Det betyder utrolig meget og er med til at sikre kvalitet og stabilitet i arbejdet for udsatte mennesker i Danmark.

Ønsker du at oprette et gavebrev?

  1. Udskriv, udfyld og underskriv kontrakten i to eksemplarer.

     

  2. Udskriv og udfyld oprettelsen af BS-aftale.

     

  3. Send den ene underskrevne kontrakt samt 'oprettelse af BS-aftale' til:
    Kirkens Korshær
    Nikolaj Plads 15
    1067 København K.

Har du spørgsmål til gavebreve eller betaling så kontakt os på telefon: 33 12 16 00 eller kk@kirkenskorshaer.dk.

Alle kan få fradrag for gaver op til 17.700 kr. (2023) om året. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter Kirkens Korshær din donation til SKAT.