Høringssvar

Zoneforbud er uetisk og kriminaliserende

Zone- og lejrforbud er en kriminalistering af fattige og hjemløse. Det er uetisk, og vi kan ikke straffe os ud af problemerne med hjemløshed og fattigdom, lyder det fra Kirkens Korshær i et nyt høringssvar til justitsministeriet.

Kirkens Korshær logo

I Kirkens Korshær mener vi, at forbuddet mod såkaldt utryghedsskabende lejre de facto er en kriminalisering af det at mangle et hjem og/eller være fattig i Danmark. Men fattigdom og hjemløshed er komplekse sociale problemer - og vi kan ikke straffe os ud af det.

Sådan lyder det fra Kirkens Korshær i et nyt høringssvar om, hvorvidt udløbsklausulen på bemyndigelsen i forhold til zoneforbudet skal ophæves.

Kirkens Korshær mener, at konsekvenserne af forslaget vil være, at mennesker, som er nødt til at overnatte på gaden bliver yderligere udsat. Fordi der er markant større risiko for, at de bliver udsat for vold, tyveri med videre, hvis de sover alene og på øde steder - end når de sover i fællesskab med andre. Derfor presser det også folk til at overtræde zoneforbuddet.

- Det er en uetisk forudsætning i lovgivningen, at man - alene fordi man mangler et hjem - skal leve mere risikofyldt og farlig, lyder det i høringssvaret.

Derfor håber Kirkens Korshær også, at de i fremtiden bliver inkluderet i høringer om emner, der relaterer sig til hjemløshed, fattigdom, misbrug med videre.

Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud.

Du kan læse mere om baggrunden for høringssvaret her.