Vi holder jul for alle, der kommer her

Leder Hanne Okwera kommer ind fra gården, hvor hun har brugt de sidste par timer i fine skurvogne, der tilsammen udgør stedets varmestue ’Hotel Jens’. Hun har netop fortalt brugerne, hvad de seneste anbefalinger og restriktioner fra myndighederne i forhold til Covid-19 betyder for det sociale arbejde – for dem og deres liv.  

En af dem kiggede alvorligt på hende og spurgte: 

At et udsat menneske allerede der - i slutningen af oktober - spekulerer på, hvordan det dog skal gå til jul, er for Hanne Okwera et billede på, hvor meget julen fylder og betyder for brugerne. 

Traditionerne holdes i hævd 

Her på Drejervej finder man alt fra genbrugsmarked til varmestue, kvindegrupper og familiestøttende arbejde - og det, der ligger imellem. Gennem årene har man en række traditioner omkring juletiden, fortæller Hanne Okwera, der selv har arbejdet på stedet i over 20 år.  

- Det er vigtigt for os at holde fast i noget, som i resten af samfundet er helt normalt. Vigtigt, at vi markerer højtiderne i vores lille land. Det betyder noget for os mennesker, når vi bliver del af noget større, forklarer hun.  

- Julen er indbegrebet af familien, der sidder rundt om bordet og hygger. Vi ved godt, at verden tit ser anderledes ud - men det er svært at give slip på det billede. Og mange af vores brugere længes efter det. Vi kommer aldrig til at kunne give eller erstatte det, men vi kan give dem et fællesskab, mad, sang og traditioner, de kan være en del af.  

Copyright

Kirkens Korshær

Julen starter i november 

Startskuddet på julen er det traditionsrige julemarked, som de holder i gården i november. Her kan man købe julegodter og pynt og gå på opdagelse i genbrugladens gemmer efter en skjult skat eller julegave. Der er tradition for, at varmestuen den dag serverer æbleskiver og andesteg, som de besøgende kan mæske sig i.  

Både i varmestuen, børne-familiearbejdet og kvindegrupperne er der tradition for, at julen starter med en dag, hvor man mødes og laver juledekorationer, som kan pynte på Drejervej eller derhjemme i december.  

For man pynter op i huset. Hænger en enkelt julestjerne eller to i vinduet og stiller lidt ekstra lys på bordene og hænger dem ude i gården. Ligesom en enkelt bruger har tradition for hvert år at tage sin egen juleløber med, som bliver dekoreret med en juledekoration og lagt frem på den faste plads i varmestuen.   

Julebuffet, banko og gaver 

Nordvestkvarteret er kendt for at være et meget etnisk mangfoldigt område. Det gælder også her, hvor en kvindegruppe består af muslimske kvinder.  Selvom julen er et udpræget kristent fænomen, der normalt ikke fejres og markeres i islam, har gruppen igennem årene opbygget deres egen juletradition.  

Der bliver budt indenfor til den helt store julebuffet, når en kvindegruppe tæt på jul mødes og medbringer hver sin ret – og Hanne Okwera sørger for en risalamande. Efterfølgende bliver der spillet julebanko, drukket kaffe og the, og så har kvinderne som regel samlet sammen og købt en gave til personalet – en omdiskuteret tradition. 

- Det er en stor del af deres kultur, at de giver til andre under højtiderne, som vi også ser det under ramadanen og Eid. Det betyder virkelig meget for dem, at de kan få lov til at give os en gave. Den takker vi dem for. Vi er kommet frem til, at man ikke skal underkende værdien i, at man nogle gange kan få lov til at give i stedet for altid at modtage, siger Hanne Okwera.  

Et lys i et svært børneliv 

Hvert år giver man på Drejervej julehjælp til omkring 100 børnefamilier. Noget, som fylder rigtigt meget i tiden op til december. For der ligger et stort arbejde i at indsamle de sponsorater og donationer, der nødvendige for at kunne give. 

De plejer at gøre en dag ud af det, hvor de mødes i den lokale sognekirke - Kapernaumskirken. Her holder præsten en kort gudstjeneste, der synges et par salmer og bliver læst højt fra juleevangeliet. Så det er tid til at uddele julehjælpen.  

- Det er ikke et stort nok beløb til, at det kan dække alle juleudgifterne, men det er en tiltrængt hjælpende hånd. De bliver så glade og overvældede, og nogle begynder at græde. For det er en helt enorm lettelse for dem. Med julehjælpen kan de finde ro i, at de har lidt at glæde deres børn med. Det betyder rigtigt meget, for de vil rigtigt gerne være ligesom alle andre familier, siger Hanne Okwera. 

Det er netop kernen i meget af Kirkens Korshærs arbejde, at organisationen kan være med til at give lidt lys i liv, der ellers er fyldt med mørke, mener hun. Især når det kommer til børnene.  

- Det er svært ikke at tænke på, at dem, vi ser i vores varmestue, er de her børn, som er blevet voksne. Kan vi gøre en positiv forskel i deres børneliv, så er det det hele værd, siger Hanne Okwera og bliver et øjeblik helt stille.  

Et ordentligt farvel og på gensyn 

I varmestuen får de grå borde dug på, og der dækkes op med servietter og lidt julepynt, når omkring 30 af varmestuens gæster kommer til julefrokost i ugen optil jul. Det er ikke kun bordene, der er ekstra fine den dag. Mange af brugerne gør noget ud af dagen og trækker i det stiveste puds. 

Programmet ligger fast. Først bliver der sunget, så kommer der en juleplatte på bordet, og efter maden er det tid til banko. Efter et par timer lakker arrangementet mod enden og afsluttes med en enkelt salme og højtlæsning af en julehistorie. Så begynder brugerne lige så stille at sive ud – for de fleste kan ikke rigtigt holde til mere end det.  

Den sidste dag før julen bliver der serveret andesteg i varmestuen. En sidste fejring inden man går hver til sit. For det meste af huset og dets tilbud lukker ned mellem jul og nytår – og kun varmestuen holder åbent i en del af perioden.  

- Det er en rigtig god måde at sige farvel og på gensyn på, når vi afslutter året med god mad, fællesskab og samvær, fortæller Hanne Okwera. 

Det må ikke blive discountløsninger 

Som alle andre steder i samfundet skal man på Drejervej i år holde afstand, spritte af og tages særlige hensyn for at undgå smittespredning. Derfor ser hverdagen i dag væsentligt anderledes ud end for et år siden.  

- Vi må indse, at det her er virkeligheden langt frem i tiden. Derfor kan vi heller ikke lave discountløsninger til vores brugere, for der skal stadig være kvalitet i vores tilbud. Også selvom det bliver med mere fysisk afstand og i nye rammer, mener Hanne Okwera.  

I år bliver det store julemarked småt, julebuffeten i kvindegruppen er droppet, og den fysiske julehjælpsuddeling i kirken aflyst. Julen bliver med andre ord ikke, som den plejer. Men så vidt muligt forsøger man i hele huset at holde fast i traditionen om, at alle skal mærke julen.  

Det er en stor arbejdsopgave, der lægges oveni alt det, som medarbejderne i forvejen skal. Derfor kunne de godt sige, at det ikke var det værd. At de ekstraordinære omstændigheder betyder, at julen i år er aflyst. 

- Vi har aldrig spurgt os selv om, hvorvidt det er noget, som vi skal lade være med – vi gør det bare, siger Hanne Okwera. 

- Det er det hele værd og mere til.