Nyhed

Nyt projekt styrker det sociale arbejde

Med puljemidler fra Socialstyrelsen igangsatte Kirkens Korshær i foråret udviklingsprojektet ’Være, Gøre og Handle’. Et projekt, der skal styrke Kirkens Korshærs arbejde med at give udsatte mennesker styrket livskvalitet, bedre trivsel og mening med livet.

Frivillig i Århus - de mange muligheder

En varmestue er et værested, sagde man engang i Kirkens Korshær. Men sådan er det ikke længere. For Kirkens Korshærs varmestuer er ikke bare et trygt sted, hvor man kan få en billig kop kaffe, lidt varme og ro. Det er også fællesskaber, aktiviteter og - hvis den enkelte er parat - det første skridt på vejen mod at ville noget andet med livet. 

Nøglen dertil er det, som Kirkens Korshær kalder 'Være-, Gøre- og Handle'-tilgangen til det sociale arbejde. En tilgang som er oparbejdet gennem organisationens over 100 år lange historie. 

Med finansiering fra Socialstyrelsens kompensationspulje til civilsamfundsorganisationer vil Kirkens Korshær over de næste to år arbejde med at videreudvikle, beskrive og dokumentere ’Være-, Gøre- og Handle’-tilgangen i det sociale arbejde.

Projektets tre hovedformål
  1. At styrke og videreudvikle ’Være-, Gøre- og Handle’- indsatserne, så socialt udsatte mennesker kan få styrket livskvalitet, bedre trivsel og mening med livet. 
  2. At finde et fælles sprog og forståelse af, hvad ’Være-, Gøre- og Handle’ tilgangen kan.
  3. At arbejde med en fælles og fleksibel tilgang til dataregistrering og dokumentation i Kirkens Korshærs sociale arbejde.

Nye puljemidler sikrer projektets udbredelse

Med ansættelsen af en projektgruppe, har udviklingsprojektet fået de bedste muligheder for at komme godt fra start, og arbejdet er i fuld gang. For allerede nu arbejder projektgruppen på at udarbejde det første bud på et samlet katalog over ’Være-, Gøre- og Handle’-aktiviteter og indsatser. De første nye dataindsamlingssystemer prøves af og lokalt arbejdes der på at udvikle nye ’Være-, Gøre- og Handle’-indsatser.  

Det igangværende udviklingsprojekt vil blive rullet ud i varmestuer i Holbæk, Aalborg og København samt i samtaletjenesten ’Sct. Nicolai Tjenesten’ og besøgstjenesten ’Arresthustjenesten’. Med en ny bevilling fra Socialstyrelsens anden kompensationspulje, der er kommet efter vinterens nedlukning af genbrugsbutikkerne, har Kirkens Korshær fået 14.2 millioner kroner til at bygge videre på projektet.

Det betyder, at Kirkens Korshær over de næste par år vil udvide udviklingsprojektet fra de oprindelige fem arbejdssteder til at inkludere endnu flere sociale arbejdssteder. Kirkens Korshær og projektgruppen er nu i gang med at lægge en udrulningsplan.

Om projektet

Det første ’Være-, Gøre- og Handle’-projekt igangsættes i 2021 og forventes afsluttet i 2023. Det samlede projekt beløber sig til 18.2 millioner kroner. Projektet er finansieret via Socialstyrelsens ’Kompensationspuljen til civilsamfundsorganisationer, der varetager sociale tilbud.'

Projektet rulles ud i lokale varmestuer i Holbæk, Aalborg, København samt i samtaletjenesten ’Sct. Nicolai Tjenesten’ og besøgstjenesten ’Arresthustjenesten’.

Med en ny bevilling fra Socialstyrelsen på 14,2 millioner kroner vil Kirkens Korshær udbrede udviklingsprojektet 'Være-, Gøre- og Handle' til endnu flere arbejdssteder over de næste par år.

 

Kontakt
Anne Marie Frøkjær Barrie - projektleder

Anne Marie Frøkjær Barrie

Projektleder

20 37 88 90

a.barrie@kirkenskorshaer.dk
Ann-Kathrine Kværnø-Jones - analysekonsulent

(På orlov) Ann-Kathrine Kværnø-Jones

Analysekonsulent

23 82 18 90

ak.jones@kirkenskorshaer.dk