Kan du ikke bare få dig et job?

Det går godt for økonomien, ledigheden falder, boligmarkedet stiger. Et andet sted, hvor der også er vækst, er i Kirkens Korshærs børne- og familiestøttende arbejde, hvor flere familier henvender sig og beder om hjælp.

- Siden kontanthjælpsloftet ser vi, at flere forældre kommer og spørger, om de kan få mad her, fortæller Hanne Okwera, leder af det Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej i København, hvor cirka 75 familier henvender sig hver uge.

Det er en gruppe af mennesker, der altid har haft det svært på grund af dårlig økonomi, psykiske og fysiske sygdomme og dysfunktionelle familiebaggrunde med misbrug, afsavn og omsorgssvigt.

- Men før klarede de sig lige. Nu hvor deres økonomi er endnu trangere, har de svært ved at holde styr på deres depression og deres angst. Alt er en kamp for de mennesker, vi hjælper, forklarer Hanne Okwera.

På Christianshavn i København, har de siden 2007 arbejdet målrettet med de udsatte familier, der bor i området, men værestedet har været en del af lokalområdet årtier.

- For 20 år siden så vi ikke børnefamilier skralde eller blive sat ud af deres lejligheder, fortæller Ingrid Flye, leder af det sociale arbejde på Torvegade på Christianshavn.

Så kunne man jo tænke: Københavnerproblem…

- Vi ser flere familier, der skralder. Flere, der må betale regningerne med børnepengene. Flere, der kommer til os og siger ’vi har ingenting’, fortæller Mette Fink, Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Herning.

Du må skralde

Det er en udviklingen, de også ser i Mødrehjælpen, hvor familier bl.a. kan få rådgivning om deres økonomi. Nanna Boysen er socialrådgiver og tager telefonen, når desperate forældre ringer ind.

- Efter kontanthjælpsloftet kan du overleve, men så kan du heller ikke andet. Forældrene mindre energi til at være opsøgende i forhold til job, fordi de hele tiden skal tænke på, hvad de skal gøre i morgen, og så er der bare ikke energi til overs, fortæller Nanna Boysen.

Forældrenes situation har selvfølgelig også konsekvenser for børnene. F.eks. skal børn i dag de fleste steder bruge en computer for at kunne lave deres skoleopgaver, men den har forældrene ikke råd til. Og det er måske de heldige, for:

- Der er også dem, der ikke har råd til at købe mad. Rigtig mange lever af deres børnetilskud, det var der ikke før. I dag går den ydelse til mad. Det er meget fattigt, hvis man som socialrådgiver kun kan henvise til, at du må ud og skralde. Og det er sket. Der var ikke andet, jeg kunne sige til hende, siger Nanna Boysen.

Find et job

Hvorfor finder de udsatte mødre og fædre sig så ikke bare et arbejde? Så kan de jo købe alle de computere og al den mad, de har lyst til.

- ”Kan du ikke bare…” Det siger vi jo ikke til en med kræft! Man er bare ikke altid sin egen lykkes smed. Vi skal huske, at der ikke altid skal så meget til, før man rammer bunden. Sygdom, fyring, skilsmisse, uheld, siger afdelingsleder i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg Lene Højland Laursen.

Dem, der har svært ved at få og beholde ordinære jobs, har ofte rigtig meget med sig i bagagen.

- De er alle er vokset op i noget forfærdeligt rod. Ingen af dem har haft det, vi ville kalde en helt normal opvækst. Vi hører om seksuelle overgreb og rigtig meget misbrug, så de har ikke haft gode forudsætninger, siger Lene Højland Laursen.

- Så der er ikke noget at sige til, at man selv får noget at slås med, konstaterer Lene tørt.

Fra Als til Aalborg ser Kirkens Korshærs medarbejdere konsekvenserne af fattigdom og svigt. I et firkantet samfund bliver de fattige og udsatte borgere skæve eksistenser, der ikke passer i de lige kasser.

Beskæftigelses-social-politik

Kasserne i samfundet er i dag job eller uddannelse. Hvis du ikke passer ned i dem, har du et problem. Det ser socialrådgiver Mette Brix hver dag.

Økonomiske stramninger skal øge motivationen til at arbejde – hvilket virker for nogen, men hvad med resten?

- Flertallet er jo ikke Dovne Robert og Fattig Karina. Dem får vi jo ud på arbejdsmarkedet. Flertallet er her, fordi de ikke kan andet, siger Mette Brix.

Socialpolitikken er blevet til beskæftigelsespolitik. Uanset hvad der er galt med dig, må du kunne arbejde.

- Socialpolitik som beskæftigelsespolitik gennemsyrer hele vores lovgivning. Det primære for sagsbehandleren er at sende borgeren i arbejde eller uddannelse, så systemet kan ikke håndtere dem, der ikke kan det, forklarer Mads Bilstrup, der er regionsformand i region nord for Dansk Socialrådgiverforening.

Passer du ikke ned i kasserne, er du ”bare” på kontanthjælp. Og så kan du gennemgå det ene forløb, den ene aktivering og arbejdsprøvning efter den anden, mens du bliver støvsuget for det mindste tegn på arbejdsevne.

Og det er netop, ifølge Hanne Okwera, problemet. Systemet er ikke gearet til mennesker, der har det så dårligt, som nogle af dem, der kommer til Kirkens Korshær efter hjælp. Når socialpolitik bliver til beskæftigelsespolitik, tager systemet sig kun af det, der direkte har med arbejdsevnen at gøre. Men de familier, der kommer til Kirkens Korshær efter hjælp har ofte mange problemer – og sjældent handler de direkte om evnen til at arbejde.

Så hvis ikke arbejde, hvad skal der så til for at hjælpe de fattige familier?

Giv tid
Ifølge forsker Jørgen Elm Larsen hjælper penge fænomenalt på fattigdom. Så det er én løsning. En anden løsning er, samstemmende fra medarbejderne i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde: tid! Giv mødrene og fædrene (og alle de andre) tid til at få det bedre. Tid til at finde en hensigtsmæssig måde at være på arbejdsmarkedet på.

- Har du haft problemer hele livet, gør et tremåneders offentligt projekt og en aktivering dig ikke i stand til at fungere som alle andre, siger Mette Fink Møller.

Vi som samfund og system skal se det hele menneske og ikke kun en arbejdsevne. Vi skal holde op med at få mennesker til at passe i kasser og i stedet få kasserne til at passe til mennesket. Flere skånejobs, fleksjobs, nedsat tid.

- Jobs, der passer mennesker, fremfor omvendt, siger Mette Fink.

I Aalborg understreger Lene Højland Laursen også vigtigheden af tid.

- Det er det lange seje træk, der rykker noget. Og det er det vi kan, siger hun om det arbejde, der bliver lavet på alle Kirkens Korshærs væresteder. Her skal man ikke leve op til krav og følge regler. Så længe man opfører sig ordentligt, står døren altid åben. Her er der tid til at tale og lytte.

- Her kan de få luft. Det er de gode dage, hvor vi kan flytte nogle sten fra deres vej og hjælpe dem med møderne på skolen og med sagsbehandleren, fortæller Mette Fink Møller.

En del af medarbejdernes tid går nemlig med at gå med til møder, så moren eller faren har nogen at støtte sig til. Nogen, der taler deres sag, og som hjælper dem med at huske, hvad det var, de ville sige til sagsbehandleren.

Det er lige præcis støtten i hverdagen, der er fokus for medarbejderne over hele landet. 

- Der er nemlig grænser for, hvor presset et menneske kan blive. Alle har en grænse. Alt er en kamp for dem, vi hjælper, fortæller Hanne Okwera.

Netop derfor. Giv tid. Giv ro. Der er ikke noget, der er ”bare lige”.

- Du kan ikke ordne et menneskes liv med et knips, afslutter Lene Højland Laursen.