Giv mere støtte til tidligere anbragte unge
Ny undersøgelse: Nok er antallet af unge hjemløse faldet, men unge mellem 18 og 29 år udgør næsten en tredjedel af alle hjemløse i Danmark. Hver tredje af dem har været anbragt i barndommen. Det kalder på handling nu, mener Kirkens Korshær.
Unge tabes i overgangen fra barn til voksen
Både i Aarhus, Aalborg, København og Sønderborg, hvor Kirkens Korshær har tilbud målrettet unge hjemløse, er erfaringen den, at har man været anbragt som barn, er der en større risiko for at ende på gaden som voksen. Her kan efterværn være med til at sikre en bedre overgang.
- De unge, vi ser, får ikke bevilget efterværn. De er blevet sat i egen bolig som 16-årige og får en støtteperson fem timer om ugen. Selv velfungerende unge ville have det skidt i den situation. Og de her unge har kun oplevet svigt og er helt alene.
Oplevelsen bakkes op af en ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der viser, at det ofte er i overgangen fra børne- og ungeområdet til udsatte- og voksenområdet, at de unge tabes.
Kirkens Korshær driver blandt andet ungdomsherberger og varmestuer for hjemløse og udsatte i Danmark. Og her ser de mange unge hjemløse, der har svære skæbner bag sig. I 2019 var der 6.431 hjemløse mennesker i Danmark. Af dem er omkring 1.920 personer unge hjemløse i alderen fra 18-29 år.
- Med den viden, vi har fra vores daglige arbejde, er det desværre ikke overraskende nyt. Mange af de hjemløse unge er tidligere anbragte børn. Det er vigtigt, vi bliver klogere på, hvordan de kan hjælpes bedre i overgangen mellem barn og voksen. Men også generelt hvad det er i vores samfund, som sender så mange unge ud i hjemløshed, mener chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.
Høj overdødelighed og udsathed blandt unge hjemløse
VIVEs undersøgelse peger på, at en stor del af de unge, der har været i hjemløshed i ungdomsårene, fortsat befinder sig i en marginaliseret og udsat livssituation, når de er sidst i 20’erne og først i 30’erne. Undersøgelsen kommer også med den alarmerende konklusion, at dødeligheden blandt unge i hjemløshed er mellem 8 og 14 gange højere end blandt unge i almenbefolkningen. Dette skyldes bl.a. en række samspil mellem udsathedsfaktorer som psykiske lidelser, misbrugsproblemer samt sociale og strukturelle svigt.
- De, har været anbragt som børn og er blevet flyttet fra børnehjem, til plejefamilie, til bofællesskab, hvor de andre unge har et misbrug og lever i kaos, har det svært. Når de endelig bliver 18, vil de ikke have noget med det offentlige at gøre mere og forsvinder ud på gaden, fortæller Winnie Berndtson, der er chef for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Hovedstaden og Bornholm.
Undersøgelsen viser også, at hovedparten af de unge, der blev registreret i hjemløshed i 2009, står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i 2018. Denne udvikling skal vendes, og i år satte Kirkens Korshær – med støtte fra EU, lokalt erhvervsliv og to kommuner – Inspiratoriet i gang. Inspiratoriet er et initiativ, der skal hjælpe og støtte unge hjemløse i Aalborg og Aarhus til at starte en uddannelse.
- Her går vi ind – sammen med kommunerne og i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv - og håndholder indsatsen; hjælper med at komme godt i gang, følger tæt i et skræddersyet forløb. Det fylder et af de huller, unge hjemløse kan falde i, lyder det fra Helle Christiansen.
Efterværn er støtte til tidligere anbragte unge, der er i alderen mellem 18 og 23 år. I dag har tidligere anbragte unge ikke automatisk ret til efterværn, men kun krav på, at der bliver truffet en beslutning om, hvorvidt de har behov for efterværnsstøtte, senest 6 måneder inden de fylder 18. år. Undersøgelser viser dog, at denne frist ikke altid overholdes, og at der er stor geografisk forskel på, hvordan kommuner giver efterværn.
Mere fleksibel og specialiseret støtte
Folketinget behandler i øjeblikket et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at ændre servicelovens regler om efterværn inden udgangen af 2020. Kirkens Korshær ser positivt på forslaget, der peger i retning af, at samtlige tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år får ret til efterværnsstøtte. Udover retten til efterværn er det dog vigtigt at sikre, at støtten passer til de unges komplekse behov.
VIVEs undersøgelse viser, at andelen, der har modtaget efterværn, er nogenlunde lige stor blandt både de tidligere anbragte unge, der kommer ud i hjemløshed, og dem, der ikke gør. Varigheden af efterværnet er dog markant kortere i gruppen, der er blevet registreret i hjemløshed.
Kirkens Korshær efterlyser derfor en lovgivning, der skaber bedre muligheder for længere, mere specialiserede og mere fleksible forløb, der passer til den enkelte unges behov. Her er det vigtigt at se på kommunernes muligheder for refusion, da efterværn i form af en støtteperson f.eks. udløser refusion, mens en fortsat anbringelse ikke gør.
- For os at se, er det i overgangene, at det for alvor halter. Vi taber simpelthen mennesker på gulvet, når man - i lovens forstand - fra den ene dag til den anden går fra at være barn til at være voksen. Når man går fra den ene lov til den anden. Eller fra den ene sektor til den anden. Man kunne fx indføre unge som en gruppe for sig, så vi sikrer, at tidligere anbragte børn får de rette sociale indsatser – fx bevarer tilknytningen til plejefamilie – også når de er blevet 18 år, slutter Helle Christiansen.
VIVE har udarbejdet undersøgelsen Hjemløshed i Ungdommen for Hjem til Alle alliancen med støtte fra Helsefonden og Bikubenfonden. Undersøgelsen er baseret på omfattende data fra de nationale kortlægninger af hjemløshed, data om ophold på § 110-boformer for borgere i hjemløshed, samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Kombinationen af data har gjort det muligt at give et detaljeret indblik i, hvem de unge er, og hvad der kendetegner deres livsforløb.
Undersøgelsen afdækker, hvad der kendetegner de unges livsforløb og udviklingen i deres livssituation i årene efter hjemløsheden. VIVE har fulgt de unge, der blev registreret i hjemløshed i starten af analyseperioden, i 2009, og afdækket, hvad der kendetegner livssituationen for disse unge i 2018.