Der er kræfter i fællesskabet
Dagene i butikken er vildt sjove, siger Marianne, der sammen med Tommy er frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Flegmade i Vejle. Her er de frivillige blevet gode venner, og det er med til at give livet indhold.
Denne artikel blev udgivet første gang i Korshærsbladet vinteren 2019
"Har du brugt din dag rigtigt?"
Det spørgsmål stillede Tommy sig selv i begyndelsen af sin nye tilværelse som pensionist i september 2018. Svaret fra den nu tidligere ansatte i en boligforening var til alt held for udsatte mennesker i Vejle og resten af Danmark et nej.
- Jeg kunne ikke leve med bare at sidde derhjemme. Gjorde jeg stadig det, ville jeg gå i stå. Det giver motivation og input til ens eget liv at komme ned i genbrugsbutikken. Det betød meget, at jeg kom herned og blev en del af et større fællesskab, som leverede noget, der var brug for. At spille golf gør man for sin egen skyld, det her gør man både for sin egen og andres skyld, siger Tommy om sit frivillige arbejde i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Vejle.
Hans kollega Marianne, der har 11 års erfaring samme sted, forklarer, at fællesskabet rækker ud over Kirkens Korshær:
- Vi har lavet en klub, hvor de forskelliges kærester og mænd er kommet med. Vi går ud og spiser og tager til koncerter. Ikke alle har et stort netværk, før de kommer herned, men det får de. Det sociale gør, at vi kommer langt omkring.
Kollegaerne fra genbrugsbutikken er endda begyndt at rejse sammen. Marianne tilføjer:
- Og hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre at blive mere end venner? Nu behøver de jo ikke gå på Tinder.
Tommy mener, at samværet i butikken betyder, at det er nemmere at lave noget sammen. Det giver et fællesskab, der er godt i medgang, men ikke mindst i modgang.
- Mister man sin ægtefælle, har man ikke mistet det hele. Man har et fællesskab, man kan gå ned til. Jeg har ikke selv mistet, men jeg forestiller mig, at det kan være virkelig givende, at der er noget i ens liv, som ikke er fuldstændig ændret. Folk kan være en del af sorgen på en ordentlig måde. Der er kræfter i fællesskabet, der kan hjælpe én privat, fortæller Tommy.
- Ja, siger Marianne. Man kan virkelig komme videre. Også med sig selv. Var de ikke blevet hvervet som frivillige, ville nogle af butikkens medarbejdere måske sjældent have forladt deres hjem.
De forskelliges fællesskab
Omkring frokostbordet i butikken kan man møde en konsulent i en biavlerforening og en byggesagsbehandler. Og en elektriker. Og en ingeniør. Og en chauffør. Og en skovfoged, en tømrer og en IT-mand. Og ufaglærte med forskelligartede færdigheder og ansættelser under vesten. Frokostbordet er en vidensbank, fortæller Tommy.
- Dagene er vildt sjove, og jeg ved, at jeg ikke ville have mødt dem, hvis det ikke var for butikken, kommer det nærmest indrømmende fra Marianne. Man bliver klogere af at få nogle historier fra folks hverdag, fra de liv, de havde, før de blev en del af Kirkens Korshær. Det beriger os, men det er også vigtigt, at man finder nogle at pingponge med.
Allerede ved jobsamtalen forsøger man derfor at spore sig ind på, hvor i butikken den forhåbentlig kommende medarbejder passer ind, og en mentorordning gør, at vedkommende altid har nogle at gå til. Der er plads til alle, for der er brug for alle, fastslår Tommy.
Vi har en fælles lykkefølelse, når dagen er omme og har solgt for x antal tusinde. Det her giver mig indhold"
Ikke et arbejde
Udsatte mennesker i Danmark har brug for, at folk som Marianne og Tommy går på arbejde uden at få en krone for det. Men:
- Det føles ikke som at gå på arbejde, siger Marianne. Heller ikke selvom man kan være træt efter en lang dag. Det er faktisk blevet en form for afslapning. Mange af mine bekendte synes, det er fantastisk, at jeg orker at komme her, men det er ikke noget med at orke. Jeg nyder at komme herned. Jeg er simpelthen for nysgerrig til kun at arbejde tre timer. Jeg skal have hele dagen med, før jeg føler, jeg har udført et godt stykke arbejde, så jeg er her hver torsdag fra 9-17.
- Det er fuldstændigt ligegyldigt, at der ikke er en lønseddel sidst på måneden, lyder det fra Tommy. Vi er med til at hjælpe de mennesker, vi møder i Vejle. Det gør en stor forskel. Det kan jeg mærke på mange frivillige. Ved at kigge på den hverdag, der er omkring os, kan vi se, der er et behov. Vi har en fælles lykkefølelse, når dagen er omme og har solgt for x antal tusinde. Det her giver mig indhold, som gør, at jeg får skabt mig en god pensionisttilværelse.