Blå kors

Hos Blå Kors kan du få alkoholrådgivning på telefon. De driver også 11 væresteder for udsatte mennesker, samt finder bo- og behandlingstilbud til hjemløse og andre mennesker, som på grund af misbrug af alkohol og andre rusmidle,r har brug for omsorg og støtte for at fungere, komme i behandling og videre til et bedre liv. Blå Kors hjælper også hjemløse med nødherberger i vintermånederne.

Andre tilbud fra Blå Kors er som følger:

TUBA - terapi til unge
TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

Barnets Blå Hus
Barnets Blå Hus er Blå Kors’ støttecentre for børn fra familier med misbrugsproblemer. Børnene kan komme alene eller sammen med deres forældre og få støtte og gode oplevelser.

Ferielejre
Vi giver børn og unge et tiltrængt pusterum i sommer- og juleferien.

Familienetværket
Familienetværket tilbyder socialt samvær og gratis aktiviteter for udsatte familier, som har brug for et frirum i hverdagen.

4plus hjælper udsatte i arbejde
Selv om man har haft et misbrugsproblem eller været udenfor arbejdsmarkedet af andre grunde, er det muligt at komme i job igen gennem et forløb i Blå Kors Danmarks socialøkonomiske virksomhed 4plus.

Jul i Blå Kors
Vi giver julehjælp til familier, samler ind til julehjælp og laver juleaktiviteter og holder juleaften på væresteder. Desuden udgiver vi et julemærke.

Sociale projekter
Blå Kors får jævnligt midler til sociale projekter, som nødherberg for hjemløse, mentorordning og beskæftigelse og behandling for misbrugere.

Støtte til Grønland
Blå Kors Grønland hjælper mennesker i Grønland med at holde sig ude af alkoholmisbrug og støtter børn og unge, der vokser op i familier, som har det svært.

Klik dig ind på linket nedenunder og læs mere.