Sct. Nicolai Tjenesten by night

Om Nicolai

Sct. Nicolai Tjenesten blev oprettet tilbage i 1957, efter at Kirkens Korshærs daværende chef Haldor Hald i Ekstrabladet var blevet udråbt til Københavns “selvmorderpræst”. Reaktioner på den artikel viste et stort behov for et sted, hvor mennesker kunne henvende sig anonymt for at kunne tale med et medmenneske om deres problemer.

Haldor Hald bad derfor de københavnske sognepræster om at medvirke i en anonym, folkekirkelig samtaletjeneste, organiseret af Kirkens Korshær. Tanken var, at præsterne påtog sig aften- og nattevagterne og selv sørgede for at finde medarbejdere, således at der altid var mindst to personer på vagt.

Ca. 100 præster sagde ja til at deltage, så Sct. Nicolai Tjenesten kunne åbne 12. september 1957.

I dag er Sct. Nicolai Tjenesten i København en af Kirkens Korshærs arbejdsgrene. Der er tre lønnede medarbejdere og over 100 frivillige.

Allerede i 1958 blev der oprettet Sct. Nicolai Tjenester i Aalborg og Odense, og i dag findes der i alt 8 tjenester fordelt over hele landet. Kun i København er der lønnede medarbejdere; de andre tjenester består udelukkende af frivillige medarbejdere.

Alle tjenesterne arbejder efter de samme normer: Man kan henvende sig anonymt; og medarbejderne har tavshedspligt.
Der er tale om et folkekirkeligt arbejde, der kan benyttes af alle. Tjenesten mål er at yde udømmende, interesserede og nysgerrige samtaler med et medmenneske.

Alle kan få kontakt til Sct. Nicolai Tjenesten ved at ringe på telefonnummer 70 120 110. I København er der også mulighed for at henvende sig personligt mandag til torsdag fra kl 09 til kl 17 og fredag fra kl 9 til kl 13, dog med senest ankomst en halv time før.

 

Sct. Nicolai Tjenestens målgruppe

Sct. Nicolai Tjenesten henvender sig til alle, store som små, der ønsker en uforpligtende, anonym og fortrolig samtale med et medmenneske.

 

Støt Nicolai

Sct. Nicolai Tjenesten er afhængig af indsamlede midler, så store og små bidrag modtages med tak.
Sct. Nicolai Tjenesten i København er en af Kirkens Korshærs arbejdsgrene med 3 lønnede medarbejdere og mere end 100 frivillige. 

Støtte direkte til Sct. Nicolai Tjenesten gives på bankkonto 9541-6517099 eller via mobilepay på 492063 eller ved at støtte Kirkens Korshær.

Tjenesterne uden for København er selvstændige græsrodsinitiativer, der helt hviler på frivillig arbejdskraft. Hvis man vil støtte den enkelte tjeneste, kan yderligere oplysninger herom hentes hos den lokale kontaktperson.