Ny korshærschef: "Vi skal råbe endnu højere"
Som ny chef i Kirkens Korshær vil Jeanette Bauer især sætte fokus på protesten og rollen som fortaler for bedre vilkår til samfundets dårligst stillede.
Tekst: Rie Helmer Foto: Sebastian Stigsby
Hun har altid fundet sig godt tilpas i kirken. Et roligt helle, hvor resten af verden kan forsvinde. Et rum, hvor bevidstheden om alle de mennesker, hvis skuldre man står på, og dem, som skal komme efter, bliver tydelig. For 42-årige Jeanette Bauer, Kirkens Korshærs chef siden november, har kirken og den kristne tro været en fast base igennem livet.
- Troen har givet mig tryghed og en generel tillid til verden. Med den har jeg fået en grundlæggende følelse af, at når livet er sværest, er der nogen at læne sig op ad, siger hun.
Hun er den første af Kirkens Korshærs chefer, der ikke er præst, selv om hun har læst teologi på universitetet. Under studierne var hun frivillig på Kirkens Korshærs hovedkontor, hvor hun traf den nu afdøde korshærschef, Bjarne Lenau.
- Jeg oplevede den ild, der brændte i ham for socialt udsatte mennesker, fortæller hun og fortsætter, - Lige siden har jeg haft en næsegrus beundring og kæmpe ydmyghed overfor det arbejde Kirkens Korshær gør. Det er så godt, så vigtigt og så rigtigt.
Bedre vilkår er det vigtigste
Jeanette Bauer blev ikke præst, men kommunikationsuddannet fra RUC og oplevede også den næste korshærschefs brændende passion for bedre vilkår til de dårligst stillede, da hun af Helle Christiansen blev ansat som organisationens pressechef i 2017. Siden blev hun forfremmet til afdelingsleder for presse, politik og analyse. Hun synes, det er store aftryk at fylde ud efter Helle Christiansen, og hun kommer ikke med ”en revolution”, som hun siger, men vil arbejde videre i Helle Christiansens spor. De seneste år har Bauer stået ved siden af korshærschefen som en del af ledelsen. Dermed har hun selv været med til at lægge planerne for det arbejde, hun nu skal føre videre.
Selv voksede Jeanette Bauer op i små kår, og hun kender til den fattigdom og ensomhed, der er forbundet med det. Derfor tøver hun heller ikke et sekund med svaret på spørgsmålet om, hvad den vigtigste opgave for hende og Kirkens Korshær nu er:
At vi i så rigt et samfund som det danske er nødt til at lægge helt grundlæggende omsorg i hænderne på organisationer som vores, er skandaløst.
- Det er at forsvare socialt udsatte menneskers rettigheder og kæmpe for bedre vilkår. At vi i så rigt et samfund som det danske er nødt til at lægge helt grundlæggende omsorg i hænderne på organisationer som vores, er skandaløst. Det bedste ville jo være, hvis vi blev arbejdsløse, fordi der ikke længere var brug for os. Men det går den modsatte vej. Selv om det går rigtig godt for rigtig mange i vores samfund, halter det gevaldigt med dem, som ikke passer ind i kasserne. Vores normalbegreb bliver mere og mere snævert, siger hun.
Det lukkede fællesskab
Et konkret eksempel er den måde, vi designer vores byrum på. Jeanette Bauer oplever, at vi gør os umage for ikke at forholde os til det, der ikke er pænt og rosenrødt, men i stedet forsøger at få det til at gå væk og lukker øjnene for konsekvenserne.
- Vi sætter armlæn midt på bænkene, så man ikke kan ligge og hvile sig. Vi sætter pigge på ristene, så man ikke kan sidde og få lidt varme. Der er ingen steder at oplade sin telefon, som er en livline, når man lever på gaden, og vi sørger ikke for rent vand og ordentlige toiletforhold til dem, der ikke har et hjem. Det er et helt fysisk billede på, hvordan der er nogle, vi ikke vil have med i vores fællesskab. Vi bryster os udadtil med, at vi er frie, lige og rige i Danmark, men der er mennesker, vi taber. Det er jeg meget optaget af, at vi får gjort opmærksom på.
Protest mod nedgøring og overgreb
Historisk har det været et formål for Kirkens Korshær, at organisationen vil værne om sine medmennesker både ved at give basal hjælp og ved at protestere mod nedgøring og overgreb. Den basale hjælp består i omsorg, nærvær og respekt til de mennesker, der opsøger Kirkens Korshærs varmestuer, væresteder, herberger og andre hjælpemuligheder. Organisationen stræber efter at være i øjenhøjde, også med mennesker, der ligger ned, og forsøger at dække de helt grundlæggende menneskelige behov: et måltid mad, et bad, rent tøj og en seng at sove i. Protesten består i at råbe det omgivende samfund op og bære vidnesbyrd om, hvordan mennesker også lever i det her land.
- Der er mennesker, som melder sig ud og hellere vil forsøge at overleve på egen hånd end være en del af systemet. Det er ikke på nogen måde romantisk, fordi de vælger en ”fri” tilværelse til. Det er et fravalg, som sker af frygt. De oplever, at det offentlige gør deres liv værre end det er i forvejen. Det er børnefamilier, som lever på et absolut eksistensminimum, som ikke engang optræder i statistikkerne, for der ikke er en sag på dem på kommunen. De oplever, at vores samfund og fællesskab ikke vil dem, fortæller Jeanette Bauer.
- Jeg ser det blandt andet, når vi har besøgsdage for de frivillige, som arbejder i vores genbrugsbutikker og på den måde finansierer vores sociale arbejde. De kommer på besøg for at opleve, hvem vi hjælper, og hvordan pengene bliver brugt. Og de bliver chokerede over det, de oplever. Det er endda mennesker, som kender til Kirkens Korshær indefra og på den måde er tættere på, end så mange andre. Der er virkelig mange i vores samfund, som ikke aner, hvordan mennesker lever på skyggesiden i Danmark.
Helt ud i samfundets hjørner
Det er også derfor, Jeanette Bauer nu vil lægge endnu mere vægt på fortalerrollen og protestdelen af jobbet som chef for Kirkens Korshær. Hun ser det som organisationens pligt at oplyse ikke mindst politikerne om de vilkår, vi byder samfundets dårligst stillede. De skal forstå alvoren og konsekvenserne, når de for eksempel er med til at nedsætte diverse ydelser.
- Det er vigtigt, at politikerne gør sig ekstra umage for at komme helt ud i hjørnerne af samfundet, og det er vores opgave at blive ved med at banke på deres dør og fortælle om, hvordan mennesker lever, siger hun.
Det politiske niveau er heller ikke fremmed for Jeanette Bauer selv, der er tidligere regionsrådsmedlem i region Sjælland for Socialdemokratiet, hvor hun var formand for Social- og Psykiatriudvalget.
Det er vigtigt, at politikerne gør sig ekstra umage for at komme helt ud i hjørnerne af samfundet, og det er vores opgave at blive ved med at banke på deres dør og fortælle om, hvordan mennesker lever
Netop hendes viden om politik og hendes kompetencer indenfor kommunikation, betyder, at ”ingen vil være i tvivl om, hvad vi mener”, som hun selv siger. Hun går til jobbet med en ambition om at vende Kirkens Korshær endnu mere ud mod verden, for det kræver folkelig opbakning at ændre vilkårene for de mennesker, organisationen hjælper. Og selv om kalenderen allerede er propfuld, har Jeanette Bauer planer om at færdiggøre teologistudierne, så korshærschefen også denne gang, med tiden, bliver en præst.
TRE AF KORSHÆRSCHEFENS MÆRKESAGER
Vi skal blive ved med at være der, hvor ingen andre er og være det fællesskab, der favner. Vi oplever for eksempel i vores telefonrådgivning Sct. Nicolai Tjenesten, at der er et kæmpe pres på for at få en relation til et andet menneske. Det er et grundlæggende behov for alle mennesker, som vi skal være med til at dække.
Jeg drømmer om, at Kirkens Korshær bliver førstevalget for de frivillige. Ikke alene fordi vi mangler hænder, men også fordi vi har et fantastisk fællesskab, som det burde være alle forundt at opleve.
Jeg ser et enormt potentiale for Kirkens Korshær som talerør og vidne på, hvordan mennesker lever. Vi skal protestere og gøre opmærksom på vilkårene. Jeg mener, vi har en pligt til at oplyse og bære vidnesbyrd om en virkelighed, mange ikke kender til.
Artiklen blev oprindeligt bragt i Korshærsblad #4 2021. Du kan læse mere om Korshærsbladet, og hvordan du kan modtage det her.
