Psykisk syge ender på varmestuen
I Kirkens Korshær gør vi, hvad vi kan for psykisk syge mennesker, men behandling og offentlige tilbud skal der til.
Der kan være en tæt sammenhæng mellem at være socialt udsat og have en psykisk sygdom. Ofte kan en depression f.eks. indlede en social deroute. Men derouten kan også sætte gang i en psykose.
Det har næsten altid været sådan, at mange af dem, der kommer på Kirkens Korshærs væresteder, kæmper med en psykisk sygdom. Men i dag hører vi fra ledere af vores sociale arbejde rundt om i landet, at der er flere, end der plejer.
Den oplevelse understøttes af den seneste hjemløsetælling. Den viser, at andelen af hjemløse med en psykisk sygdom er steget fra 37 procent i 2009 til 53 procent i 2017.
Så står de i ingenmandsland og ser sig om, efter hvad der er af steder at gå hen.
Ifølge Knud Kristensen, formand for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, så kan det være, fordi der ikke er andre steder at gå hen. Han forklarer, at der er blevet skåret i antallet af psykiatriske sengepladser, og at dagtilbuddene ligger for langt væk.
- De bliver udskrevet fra psykiatriske afsnit for tidligt, fordi der er for få pladser. Og så står de i ingenmandsland og ser sig om, efter hvad der er af steder at gå hen. Hvis der er en varmestue, så går man derhen, fortæller Knud Kristensen.
Ødelagte liv
Konsekvenserne af psykiske sygdomme, der ikke bliver taget hensigtsmæssigt hånd om fra samfundet side er store. Nedsat arbejdsevne, langtidssygemeldinger, ustabil økonomi for den syge og deres familie, øgede behandlingsomkostninger for samfundet.
Men størst er de menneskelige konsekvenser:
- Ødelagte liv, tabte liv. Hvis vi ikke hjælper, så får vi et samfund, hvor vi fjerner os fra hinanden. Så mister vi forståelsen, og til sidst bliver vi bange. Og så hjælper vi i hvert fald ikke hinanden. Så går vi i en bue udenom, siger Knud Kristensen.
Der skal være plads til alle, der har behov for hjælp, på Kirkens Korshærs varmestuer og væresteder. Og medarbejderne gør, hvad de kan for at hjælpe brugere med en psykisk sygdom, f.eks. med at skabe kontakt til sundhedssystemet. Men en varmestue er ikke et behandlingssted.
Derfor kan vi kun opfordre til, at der fra offentlig side bliver taget hånd om de mennesker, som har en psykisk sygdom - før det bliver så slemt, at varmestuen er sidste holdeplads.
Da der for første gang blev talt hjemløse i Danmark i 2009, fandt man, at 37 procent af de hjemløse havde en psykisk sygdom.
I 2017 var den andel steget til 53 procent.