Et kærligt puf

Siden 1990 har gadens folk kunnet søge varme og ly for natten hos Kirkens Korshær på Nørre Allé. Men fra april er det slut, når døgnvarmestuen flytter til området omkring godsbanen. 

De røde murstensbygninger og den store lukkede gård i nummer 25 vil i stedet danne rammerne for et nyt ungehus. Et hus som samler Kirkens Korshærs arbejdsfællesskaber og nattilbud til unge under et tag. En styrkelse af indsatsen for socialt udsatte unge i eller på kanten af hjemløshed. 

Det er ikke uden grund. Efter et årti med næsten konstant vækst i andelen af unge hjemløse har Aarhus indtaget førstepladsen som det sted i landet, hvor der er flest unge hjemløse. Det vil man gøre noget ved!   

Et vigtig alternativ  

På anden sal af det nye ungehus flytter det tidligere ungeherberg, Kirkens Korshærs ungenattilbud, ind. Et tilbud, som blev oprettet til det stigende antal unge, som opsøgte Kirkens Korshærs døgnvarmestue. Der var brug for et alternativ, for det til tider hårde miljø omkring døgnvarmestuen kan hurtigt få de unge i den forkert retning, fortæller leder, Nanna Asmussen.  

- Når man kommer et sted som døgnvarmestuen, møder man nogle inkarnerede misbrugere og folk, som har levet på gaden længe. Det er meget let at blive fristet af det fællesskab, som de har. Men det fører hurtigt til en deroute.  Med vores tilbud vil vi gerne være med til at foregribe det, siger hun. 

Tilbuddet er ikke et herberg, hvor man bliver indskrevet og bor i månedsvis, mens man venter på en permanent bolig. I stedet er det et akut tilbud, hvor man bliver indskrevet hver aften og udskrevet næste morgen.  

- Nogle kommer for en enkelt nat, inden de tager videre. Men vi har selvfølgelig rigtigt mange gengangere, som vi arbejder mere med. Med dem har vi en samtale om morgenen, en opfølgende samtale efter 14 dage og igen efter fire uger. Der kan vi tale om, hvor de er på vej hen eller gerne vil hen. Men med det sagt skal vi hele tiden have for øje, at det ikke er en langtidsholdbar løsning, siger Nanna Asmussen og fortæller, at tilbuddet arbejder tæt sammen med de andre tilbud og institutioner i området for at finde varige og gode løsninger for det enkelte unge menneske.  

En meningsfuld hverdag  

Spredt ud over resten af huset og den store gård på Nørre Allé, har CykelDoKK, Nål &Tråd, Mö&Flös og Træværkstedet til huse. De fire arbejdsfællesskaber skal give de unge et meningsfuldt alternativ til livet på gaden. 

Når man lever som hjemløs eller på kanten af hjemløshed handler livet næsten udelukkende om overlevelse. Om at finde penge til det næste måltid eller fix, et sted at være nogenlunde tryg i løbet af dagen og et sted at sove, når mørket falder på. Timerne bliver lange og dagene uden mening.

Men i arbejdsfællesskaberne skal man møde op, gøre sin del af arbejdet og bliver del af et hold, som arbejder sammen om fælles mål. Det er på alle måder enormt givende for de unge, fortæller en af lederne, Sanne Olivarius. 

- Mange af deltagerne får et større overskud til at håndtere hverdagen, når de har brugt dagen i et af vores værksteder. For det flytter fokus fra det, de ikke kan, til det, de kan. Og giver et afbræk fra alle problemerne. Lige så stille begynder det at rykke noget for dem, siger hun.  

Plads til håb og drømme  

Med arbejdsfællesskaberne er der en ambition om at ruste så mange som muligt til at leve et selvstændigt liv i egen bolig, til at få en uddannelse og på sigt at kunne forsørge sig selv. Men vejen dertil er forskellig fra person til person, for alle har forskellige udgangspunkter. 

- For nogle af deltagerne er det stort bare at finde et mål med livet. For de er et sted, hvor de ikke har håb eller drømme for deres fremtid. Det kan vi hjælpe dem med at finde overskuddet til at turde, siger Sanne Olivarius. 

Nøglen dertil er først og fremmest en stor fleksibilitet og lyst til at se den enkelte. Det betyder, at man gerne må sidde i et hjørne med høretelefoner på, hvis man har en ekstra hård dag. For det er nok, at man bare er der.  

Men også, at holdet bag arbejdsfællesskaberne er klart til at handle, når en af de unge giver udtryk for, at de er klar til at rykke på noget i deres liv. Men Sanne Olivarius understreger, at den unge selv skal være klar. 

- Vi kan vise dem vejen, men de skal selv gå den, ellers kommer de ingen vegne, siger hun. 

Derfor er der også unge, som falder igennem og helt eller delvist holder op med at komme i perioder. Unge, hvor det eneste, som personalet kan gøre, er at sige, at døren altid står åben, når og hvis de bliver klar.  

- Vi prøver at være så åbne og fleksible som muligt. Forsøger så godt vi kan at motivere dem. Når det ikke altid lykkes for os, er det i sidste ende ofte, fordi de ikke er klar til det endnu. Men så kommer de forhåbentligt tilbage senere, når de er det, siger Sanne Olivarius.    

Næstekærlighed og socialfaglighed   

Med en tro på at ethvert menneske er enestående og har umistelig værdi, møder Kirkens Korshær mennesker i øjenhøjde – også når de ligger helt ned. Og Kirkens Korshær møder mennesker uden krav om forandring. Det er og har altid været kernen i det sociale arbejde. Men især i forhold til de unge hjemløse og socialt udsatte, skal Kirkens Korshær turde gå skridtet længere, mener regionschef Niels Bjørnø. 

- Vi bliver nødt til at gå længere i arbejdet med de unge, så vi kan brobygge og hjælpe dem videre. Det er noget af det, vi gerne vil med det nye ungehus, hvor vi kobler den næstekærlige omsorg med de socialfaglige metoder, siger han.  

Hvad betyder det? 

- Det vil sige, at vi stadig skal tage imod og møde det enkelte menneske med næstekærlighed og uden krav om forandring. Men vi skal turde give de unge et kærligt puf i den rigtige retning. Og nok også et, som er lidt hårdere, end vi plejer, lyder hans svar.   

Gordiske knuder i systemet  

Ungehuset, arbejdsfællesskaberne og ungenattilbuddet er værktøjer i kampen for at få de unge tilbage på rette spor. Men det er ikke en løsning på de samfundsmekanismer og problemer, som i første omgang fik det til at køre af sporet. 

Forebyggelse, et mere rummeligt uddannelsessystem og et styrket efterværn for anbragte børn og unge er tre af kerneelementerne, hvis antallet af unge i hjemløshed for alvor skal bekæmpes, mener regionschefen. Men måske allervigtigst er det, at de gordiske knuder omkring dobbeltdiagnoserne bliver løst, understreger han. 

Det er meget ofte her, at de unge falder igennem og lander mellem to stole i ingenting. For med deres “bogstavkombinationer”, psykiske sårbarhed og misbrugsproblematikker har systemet svært ved at finde den rigtige kasse at putte dem i.  

- Vores specialiserede velfærdssystem er rigtigt godt for dem, der kun har et problem. Men har man mere end et, så falder man meget ofte igennem og bliver tabt, siger Niels Bjørnø og uddyber: 

- Lige nu kan du ikke blive udredt og få psykiatrisk behandling, hvis du har et misbrug. Og omvendt kan du ikke blive behandlet for misbrug, hvis du har psykiske problemer. Det er essentielt, at vi får løst den gordiske knude, hvis vi skal nå den hårde kerne af de unge hjemløse, siger han.    

Artiklen blev oprindeligt brag i Korshærsblad #1 2021. Læs mere om, hvordan du kan modtage bladet her.