Fra kunsthåndværker til korshærsleder
Kirstine Madsen er uddannet på kunsthåndværkerskolen i Kolding med speciale i vævning. Siden da har hun undervist på højskole, startet sit eget firma og været viceforstander for FOF i Aarhus. Kirstine kendte i forvejen til organisationens arbejde igennem hendes mand, der de sidste 20 år har arbejdet i Kirkens Korshær. Og da det rette jobopslag kom, slog hun til med det samme.
Hvad består dit arbejde som korshærsleder i?
At være med til at skabe et rum på varmestuen, hvor vi møder mennesker fordomsfrit, uanset hvad deres forhistorie eller baggrund er. Samt ikke mindst at være talerør for udsatte mennesker og skaffe finansiering og politisk opbakning til at hjælpe flest mulige.
Hvad er det bedste ved at arbejde i Kirkens Korshær?
At mennesker kan komme anonymt på varmestuen, hvilket betyder, at vi ikke skriver journaler og bruger tid på dokumentation.
Hvad er den største oplevelse du har haft i dit arbejde i Kirkens Korshær?
At opleve mennesker, der på trods af forfærdelige oplevelser, også er i stand til at være givende og omsorgsfulde i forhold til medarbejdere og frivillige.
Læs mere om Kirstines vej ind i Kirkens Korshær i Horsens Folkeblad her.