Til eftertanke: Hjertet af Aalborg
En tidlig morgen i hjertet af Aalborg sætter Jonas Jakobsen, regionschef for Kirkens Korshær i Nord-, Midt- og Vestjylland sig ved siden af et udsat medmenneske på en bænk. En historie uden lykkelig slutning.
Skrevet af Jonas Jakobsen, regionschef i Kirkens Korshær Nord-, Vest- og Midtjylland.
Der var få mennesker på gaden, og morgenmylderet havde endnu ikke gjort sit indtog, som det har for vane, når dagen begynder lige dér i hjertet af Aalborg. For det er dér, midt i byens mylder, at dagen starter og slutter, når livet leves på gaden.
Han sad der tit, og den morgen valgte jeg at sætte mig ved siden af. Det var åbenlyst, at hans krop og sind var slidt. Nærheden på bænken var hans måde at sikre min tryghed, afstanden bidrog til hans egen. At skubbe andre fra sig havde han formentlig arbejdet på hele sit liv, for det var udført til perfektion, på ingen måde påtaget og med en helt særlig omsorgsfuldhed overfor enhver der nærmede sig.
Mit behov for at komme nærmere aktiverede hans behov for at komme væk. Han kendte godt ambivalensen, for den havde fulgt med ham hver eneste gang, han skubbede et andet menneske fra sig for at give plads til det selvhad, der udgjorde hans største afhængighed.
På bænken var afstanden tilpas og gav tryghed til en nænsom fortælling om et liv fra start til slut og videre til den næste slutning. En detaljeret fortælling om et komplekst liv i konstant søgen efter en værdig slutning. Om det var værdigheden eller slutningen, han reelt stræbte så ihærdigt efter, var svært at skelne fra hinanden.
Den morgen på bænken var jeg overbevist om, at hans redning ville være sikret, hvis bare jeg lærte ham godt nok at kende, og derfra kunne etablere den rette indsats. Betaget af hans forsøg på at nærme sig overså jeg, hvordan han forsvandt som fint sand mellem mine hænder og tilbage sad et menneske, jeg aldrig lærte at kende. Dertil var tiden for knap, og få måneder senere gik han bort.
Der var en helt særlig stilhed imellem hvert eneste af hans ord, et splitsekund, som stadfæstede fortællingens formål. Blikket rettet mod jorden, når utrygheden og skammen blev for stor. Blikket rettet mod de hvide skyer, når stoltheden fik plads og gav mod til den næste sætning.
I smuk forening skabte de blodsprængte øjne og stilheden mellem ordene et nærvær, der dén morgen lagde afstand til hjertet af Aalborg.
I hvert nummer af Korshærsbladet reflekterer nuværende og tidligere korshærspersoner over deres arbejde med nogle af samfundets mest udsatte mennesker. De fortæller om deres motivation, og hvordan de finder kræfterne til at holde ved og holde ud igennem op- og nedture.
Det er en refleksion over, hvordan det kristne udgangspunkt og værdierne omsorg, nærvær og respekt kommer til udtryk i Kirkens Korshærs daglige arbejde.
Indlægget blev oprindeligt bragt i Korshærsbladet #2 2021. Du kan læse mere om, hvordan du kan modtage bladet her.