Nogen, der altid lytter
Med omsorg, nærvær og respekt tilbyder telefonpasserne i Sct. Nicolai Tjenesten medmenneskellige samtaler for alle, der har brug en at tale med. Oftest er det ensomhed og isolation, som trykker i den anden ende af røret.
Skrevet af Stine Lene Hansen, leder af Sct. Nicolai Tjenesten.
Den første telefon ringer et minut i åbningstid mandag morgen kl. 8.59, hvor søndagens nattevagts
kruseduller endnu ses på et stykke papir ved siden af telefonen.
- Det er Nicolai-Tjenesten.
- Ja. Hej, det er bare fordi… Jeg synes normalt ikke, det er svært at være alene. Jeg kan godt lide mit eget selskab og sådan, men jeg synes det er svært at holde gejsten i denne her tid (red.: Coronatid)”, lyder det i den anden ende af røret.
Sådan starter mange samtaler for tiden i Sct. Nicolai Tjenesten. For ensomhed og isolation er kendetegnende for mange af dem, der ringer til os. Ikke bare i forhold til corona-isolationen, men i forhold til det liv, der er normen for mange af os andre.
Den isolation, man føler i forhold til familien, fordi det altid går galt, når man mødes. Som kommer, når handicappet eller sygdommen gør det svært at komme ud. Når angsten og depressionen vinder over lysten til at åbne op og tale, når man møder andre. Den isolation, der kommer, fordi krisen ikke kan deles med andre, måske fordi den er vokset fast – er blevet en tro følgesvend – noget som omgivelserne siger, man snart må komme sig over eller ikke kan blive ved med at tale om. Når alt kommer til alt, handler det kun om en enkelt ting, når de mange frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten sætter sig ved telefonerne: at de tilbyder en god samtale. Det italesætter vi gang på gang. Men, hvad
betyder det præcist?
Skal man bare lytte, eller skal man bidrage?
Er der tale om højt faglige samtaler eller mere en snak over hækken med naboen?
Kan man definere en medmenneskelig samtale – og er sådan en kristen – eller hvordan hænger det sammen?
Sct. Nicolai Tjenesten tilbyder samtaler med alle. Det betyder, at man ikke skal have en særlig diagnose eller livssituation for at kontakte os – det har vi gode kollegaer til i andre samtaletjenester. Og netop fordi alle er velkomne, holder vi fast i, at ethvert møde er udømmende, interesseret og nysgerrigt.
For det er i det møde, at vi kan leve op til Kirkens Korshærs grundfortælling om, at ethvert menneske er enestående og har umisteligt værdi. Og vi derfor møder dem med de stærke værdier, der ligger i nærvær, omsorg og respekt.
Nærvær, fordi vi lytter – også til den fortælling, der kan synes tom og ligegyldig for andre, men som er uendelig vigtigt for os.
Omsorg, fordi det ligger direkte i den kristne diakoni, som det at gøre kristendom, at møde næsten præcis som næsten er, også med de fortællinger, ingen anden kan rumme.
Respekt, fordi vi værner om anonymiteten og brugernes ret til at være præcis dem, de er.
Indlægget blev oprindeligt brag i Korshærsblad #1 2021. Læs mere om, hvordan du kan modtage bladet her.