Når ensomhed bliver ramt af corona
Det seneste år er ensomheden blevet ramt af corona og har fået et nyt skræmmende ansigt. Det mærker de frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten, hvor flere end nogensinde ringer ind.
Skrevet af Jørgen Raft, frivillig Sct. Nicolai Tjenesten
Husker du de dage i marts måned sidste år, da Danmark lukkede ned og vi fik nyheder, som mange af os ikke forstod alvoren af?
De fleste af os husker, hvor meget det fyldte.Vi talte om det med vore nære. Familie og venner. På arbejdspladsen.
I hjemmet. Gennem samtale blev vi ofte roligere. Vi var ikke de eneste, der ikke helt forstod. Det, at vi kunne tale om det med andre, hjalp os igennem de urolige dage og uger, ja måneder. Det hjalp ikke at være alene om det.
En stor gruppe mennesker havde ingen at tale med, ingen at søge trøst hos, ingen at kunne blive beroliget sammen med. Ingen at kunne spørge. Ingen at kunne få svar fra. En del af de mennesker har altid haft Sct. Nicolai Tjenesten som anker. Altid har de kunnet ringe, høre en stemme. En anden stemme end deres egen.
I Sct. Nicolai Tjenesten rådgiver vi ikke en speciel gruppe af mennesker. Vi er til for at lytte, og taler med alle.
Og det blev der for alvor behov for. Vi fik kendskab til utryghed, følelsen af afmagt, angst for hvad der kunne ske, fortvivlelsen. Samtalerne blev længere end de plejede at være. Brugerne ville ikke slippe kontakten, ikke slippe den stemme, der kunne berolige. Brugerne havde jo netop ikke, som vi andre, en person i sofaen ved siden af sig, et familiemedlem i røret, en god ven på besøg.
Ensomheden blev ramt af corona. Den blev endnu mere synlig, endnu mere markant.
Ensomheden fik et nyt og skræmmende ansigt.
Sct. Nicolai Tjenesten har travlt i hele Danmark, 18 timer i døgnet. Vi kan altid bruge flere frivillige.
Artiklen er skrevet af Jørgen Raft, som er frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten og blev bragt i Kirkens Korshærs magasin til frivillige: "Frivilligbladet - April 2021". Artiklen er redigeret april 2021.