Derfor udsættes socialt udsatte og hjemløse for øget pres under coronakrisen

Manglende mulighed for at opholde sig indendørs

Biblioteker, sociale caféer og andre indendørsarealer har siden midten af marts været lukket ned. Denne nedlukning rammer hjemløse ekstra hårdt, da de bliver yderligere begrænset i at opholde sig indendørs. Rent lavpraktisk er hjemløse dermed udfordret i at få dækket helt basale behov, som adgang til rent drikkevand, toiletter og stikkontakter til at lade telefonen op.

Den manglende mulighed for ophold indendørs, på afstand fra gadens vind og vejr, kan også føre til andre udfordringer med at få søvn, hvile og ro i kroppen. 

Hygiejne- og helbredsmæssige udfordringer

Hjemløse borgere er ofte udfordret af et svækket immunforsvar, hvilket kan gøre dem mere modtagelige overfor sygdomme som hepatitis, tuberkulose, lungebetændelse, KOL og hudinfektioner. Hjemløse har ofte ikke kontakt til egen læge, og undersøgelser viser, at de i gennemsnit dør 22 år før den generelle befolkning.

Når offentlige toiletter er aflåste kan det også være en udfordring at varetage personlig hygiejne, hvilket kan føre til en større risiko for smitte og spredning af sygdomme.

Presset på pengepungen

I vores sociale arbejde har vi oplevet et større behov for udlevering af mad, tøj og andre fornødenheder. Mange hjemløse tjener penge ved at indsamle flaskepant og sælge hjemløseaviser og gademagasiner som Strada og Hus Forbi. I takt med nedlukningen af samfundet har der været færre mennesker i det offentlige rum, hvilket har begrænset hjemløses mulighed for at tjene penge. Mange udsatte borgere modtager økonomiske ydelser, men det har i en periode været uklart, hvorvidt 225-timers reglen blev suspenderet. For borgere med misbrugsproblemer, har der været usikkerhed om udbuddet af - og dermed også prisen på - forskellige stoffer. 

Manglende hjælp, kontakt og netværk

Coronakrisen har også begrænset adgang til hjælp og støtte fra det offentlige system, da mange aktiviteter og beskæftigelsesprojekter er lukket ned. Udsatte borgere har ikke i samme grad mulighed for at træffe deres sagsbehandler i kommunen.

Den delvise nedlukning af varmestuer og væresteder har også begrænset socialt udsatte adgang til støtte og netværk, fortæller Kirkens Korshærs regionschef for Østjylland, Niels Bjørnø:

Nogle af brugerne spørger dagligt; 'hvornår åbner varmestuen igen', de er tydelig ramt af lukningen. De bliver bange og angstfulde, og for dem er varmestuen det eneste faste holdepunkt de har i dagligdagen, den eneste relation de har forsvinder for dem i en periode. Det får dem til at stå tilbage med en forladthedsfølelse, som de ofte har mærket i deres livsfortælling.

Forvirring og usikkerhed

I Kirkens Korshærs sociale arbejde har vi set de ovenstående konsekvenser af coronakrisen forplante sig på flere måder. I det sociale arbejde oplever vi et meget stort behov for praktisk information, der kan forklare, hvordan den enkelte bruger passer bedst på sig selv og andre hjemløse og udsatte. Mange hjemløse og udsatte borgere har svært ved at orientere sig i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger. Det har f.eks. været svært at få svar på, hvordan man kan gå i karantæne, hvis man ikke råder over egen bolig. Dette har skabt usikkerhed og bekymring hos borgerne, der i forvejen kan have svært ved at overskue deres situation, fortæller regionschef Winnie Berndtson, der leder det sociale arbejde i Kirkens Korshær i København:

- Mange af dem vi møder på gaden, har ikke samme adgang til nyheder som andre, og mangler derfor korrekte informationer om, hvad der foregår i Danmark i øjeblikket.

Isolation, angst og ensomhed

I vores sociale arbejde er der en oplevelse af, at brugerne har forværret misbrug, øget psykisk sårbarhed og generel negativ udvikling af livskvalitet som følge af isolation og ensomhed. Den manglende fysiske kontakt udfordrer særligt hjemløse borgere, da de i forvejen ofte kæmper med problemer som social isolation og ensomhed. Dette kan tynge psyken i endnu højere grad end før, hvilket for mange manifesterer sig som angst og depression. 

I Kirkens Korshærs rådgivningenstjeneste, Sct. Nicolai Tjenesten, oplever de frivillige et stigende antal henvendelser fra mennesker, der mangler nogen at tale med om deres bekymringer, fortæller Stine Lene Hansen, der leder Sct. Nicolai Tjenesten. På én vagt af fire timer kan en frivillig f.eks. opleve at have 15 samtaler, imens 40 andre ringer og 'banker på'.

- Der åbner sig en kæmpe verden af isolation, når vi tager telefonen. Mennesker, der ringer til os føler sig isolerede, og særligt nu, hvor de måske sidder helt alene derhjemme. Hvis man ikke oplever daglig kropskontakt med andre mennesker, eller blot det at møde et andet menneske ansigt til ansigt, så påvirker det jo både ens nervesystem og humør.