Et hjem er mere end en bolig

-  For mig er et hjem et sted, hvor man føler sig tryg. Føler man sig ikke tryg, kan man ikke holde ud at være der – det har taget mange år for mig at føle mig tryg, siger Anders.

Han var ikke meget ældre end en konfirmand, da han for første gang stod uden tag over hovedet. Som kun 15-årig kunne han hverken søge hjælp på varmestuer eller herberger, så i stedet endte han på gaden.

”De måneder på gaden i sne og kulde – det var sgu hårdt. Jeg kan huske, når jeg sad på bænken i kulden og skulle sove. Jeg nåede lige at lukke øjnene før politiet kom og vækkede mig for at smide mig væk,” fortæller Anders.

For at klare sig igennem det hårde liv på gaden, begyndte Anders at tage stoffer og senere også at sælge dem. Det tog næsten tre år, flere overdoser og en dødelig undervægt på 46 kilo, før han igen blev stoffri.

Et helt almindeligt liv

Ude af misbruget fik Anders styr på tilværelsen. Han tog på højskole i Aarhus, hvor han mødte sin kone som han fik en datter med. Han uddannede sig til pædagog og blev leder på den lokale SFO:

- Jeg levede et ganske normalt liv ud over de følger, jeg havde, efter livet som hjemløs. Men så stod jeg pludselig med lederansvar – og det kunne jeg slet ikke. Der begyndte at komme rod i mit ægteskab og så krakelerede det hele, siger han.

I knap 12 år havde Anders levet en helt ”almindelig” tilværelse uden misbrug, men i 2007 blev han ramt af depression, som sende ham i et sort hul. Han mistede sit job, blev skilt og flyttede i egen lejlighed.

Her begyndte han igen et massivt stofmisbrug. I lejligheden var det som om, at væggene lukkede sig sammen om ham og skreg ”KOM UD HERFRA”. Så han søgte ud på gaden igen, hvor han følte sig mere tryg. For der var han omgivet af andre mennesker, hans venner, det han kalder sin familie.  

Hør Anders fortælle om, hvad et hjem er for ham i videoen

Kirkens Korshær har betydet meget

Tilbuddet om billig kaffe og et varmt måltid mad fik Anders til at besøge Kirkens Korshærs lokale varmestue. Han begyndte at komme der fast. Først et par gange om ugen, senere på daglig basis – også selvom han igen kom i egen bolig. Den faste kontakt med Kirkens Korshær gav ham ro og tryghed.

-Jeg vidste, at hvis jeg gik hjem og var ved at dø, så ville de spørge: 'Gad vide, hvad der egentlig blev af Anders? Skulle vi sende nogen op og se, om han er okay?' De vidste jo, hvor jeg boede, fortæller han.

Samværet med andre i Kirkens Korshærs varmestue, er ifølge Anders afgørende:

- Når folk bor alene, sidder de med mylderet i hovedet for sig selv – det er et helvede. Derforgår man på gaden, hvor der er andre, eller i Kirkens Korshær,” forklarer han og uddyber:

- Der var altid nogen i Kirkens Korshær, jeg var på fornavn med og det føltes dejlig varmt. De vidste, hvem jeg var, og jeg skulle ikke altid fortælle min historie forfra. De var reelt interesserede i mig. De spurgte ind til mit misbrug og holdt snor i mig.

I dag har Anders endegyldigt lagt stofferne på hylden. Han bor i egen lejlighed og har fået et flexjob på et værested for socialt udsatte. Hele livet har han haft svært ved at føle sig hjemme i egen bolig, men han er endelig ved at lære det.

Hjem for hjemløse

På grund af Corona bliver Kirkens Korshær landsindsamling i år digital. Vi ønsker ikke at udsætte vores indsamlere for smittefare, så i stedet for at stemme dørklokker, opfordrer vi til at hvile bentøjet og samle ind hjemmefra. Vi har altså stadig brug for din hjælp, som digital indsamler, til at samle ind til fordel for landets hjemløse.

*Kirkens Korshær tror på, at de mennesker, som kommer på vores sociale arbejdssteder skal have et fristed hos os. Derfor bruger vi som udgangspunkt altid anonymitet, når vi fortæller deres historie. Derfor fremstår Anders også kun med fornavn, selvom han ikke længere er bruger af Kirkens Korshærs tilbud. Organisationen er bekendt med hans fulde navn.