Nyhed

Hellestedet i Nykøbing F.

De frivillige medarbejdere får hjulene til at køre rundt i genbrugsbutikkerne og på værestederne. Her møder vi nogle af de frivillige i varmestuen i Nykøbing F.

Medarbejderne i varmestuen i Nykøbing F.

Af Rasmus Adserballe

Hjemløse mennesker på Lolland og Falster gemmer deres skam i skoven. Der er de fri for blikke fra de tidligere klassekammerater, som klarede sig bedre. Fri for ydmygelsen ved at blive forvist fra byens smukke torve, fordi turisterne ikke må se noget grimt.

Fri for Kirkens Korshær bliver de dog ikke. For frivillige fra varmestuen i Nykøbing Falster dukker op med varm kaffe, suppe, soveposer og tilbuddet om at komme med indenfor i et af områdets eneste værested for socialt udsatte. Et hellested, fortæller medarbejderne.

Mødes med varme og nærvær

Inge og Sten er to af de frivillige, og de sørger sammen med deres kolleger for, at varmestuen tiltrækker de, der er udstødt. Stedet er en succes, hvor trist det end lyder, fordi mange har brug for støtte. 36 familier fik julehjælp og ofte bankes der insisterende på døren udenfor åbningstid.

Når klokken slår 9 står Inge klar med et, ”Goddag, velkommen, vil du have en kop kaffe”.

 - Stedet er et hellested for vores gæster, og jeg føler mig som værtinden. Dem der kommer udefra – uanset hvem de er – bliver mødt med varme og nærvær. Jeg har en glæde ved at kunne gøre noget for andre. Hvis nogen råber om hjælp, kan jeg ikke sige nej. Sådan er det bare! Det giver mig utroligt meget at komme her, for jeg har et behov for at bruge mig selv. Og få noget igen. Jeg bruger måske 80% af mig selv, men får 100% tilbage, fortæller Inge.

Sten er ligeledes begejstret:

- Når jeg er på ferie, savner jeg vores gæster i varmestuen.

Alle er velkomne

Fælles for mange af brugerne af Kirkens Korshærs væresteder rundt omkring i Danmark er, at de har sår og ar på sjæl og legeme. Stedets leder, Maria Benzon, har derfor ledt efter frivillige med ”forståelse for, hvor svært det er at have det svært,” som hun udtrykker det.

Inge har arbejdet i psykiatrien og i Socialministeriet, mens Sten, der var 37 år på den lokale sukkerfabrik, lærte systemet og sindslidelse at kende gennem sin nu afdøde lillesøster:

- Hun var skizofren, og hende var jeg værge for. Så jeg kom i de dér kredse og på psykiatrisk hospital i rigtig mange år. Jeg så de personer, der var der. De var gode og kærlige, de skæve eksistenser. Jeg var med på deres udflugter, og da varmestuen så åbnede tænkte jeg, det kunne være spændende at være frivillig. Og hvis en af vores psykisk syge gæster skælder mig ud, ved jeg, det er sygdommen, der taler. En spurgte mig om, hvor syg man skulle være for at komme i varmestuen. Alle er velkomne, svarede jeg,

Inge og Sten mener dog ikke, at jobbet som frivillig kræver kendskab til psykisk sygdom. Men man skal kunne rumme dem og frem for alt kunne lytte. Man yder den indsats, man kan, og laver det, man er god til – og har lyst til.

 - Man skal blive frivillig i Kirkens Korshær, fordi man vil noget med mennesker, fortæller Inge og fortsætter:

- Selvom vi lever i det 21. århundrede og tror, at der er hjælp til alle, så er behovet for støtte til socialt udsatte der stadig. Og hernede kan man ikke være anonym som i storbyen. Alle kender alle. I København kan du gå ud af døren og ligne en hængt baggårdskat. Det er ligegyldigt. Der er ingen der lægger mærke til det. Det gør man hernede. De udsatte, der er barnefødt her, gemmer sig.

Det er dog som om, skammen og flovheden bliver hængt på knagerækken, når folk besøger varmestuen. Der er tale om mennesker, der har overnattet på et offentligt toilet eller er blevet jaget bort fra den trappeopgang, de for en stund kaldte hjem, som her på hellestedet bliver behandlet på lige fod med alle andre.

- Der kommer ikke noget godt ud af at dømme dem. De dømmer så rigeligt sig selv, siger Sten.

Frivillige som Inge og Sten møder varmestuegæsterne fordomsfrit, og det er en kæmpe fordel, fortæller Maria Benzon. Det er nemlig med til, at brugerne trives med at være her og tør formulere, at de gerne vil noget andet med deres liv. Uden de frivillige var stedet ikke andet end en billig café.

 

Bliv en del af fællesskabet og gør en forskel

Hvis du har lyst til at være en del af Kirkens Korshærs fællesskab og hjælpe udsatte mennesker, kan du melde dig som frivillig ved at skrive til frivillig@kirkenskorshaer.dk.

Vi har brug for mange slags frivillige, både på de sociale arbejdssteder og i vores genbrugsbutikker

 

Hjælp os

Støt

Hjælp hjemløse og fattige mennesker