”Der er ikke én ting, som ikke bliver bedre”
Varmestueleder hos Kirkens Korshær i Esbjerg, Poul Juhl Rasmussen, er ikke i tvivl om den forskel det vil gøre, når varmestuen næste år flytter i helt nybyggede lokaler. For her vil de få optimale rammer for at gøre en forskel for de mennesker, som kommer fast i varmestuen.
Pølsevognen er kørt, håndværkere og arkitekter taget hjem og pladsen omkring Kirkens Korshærs kommende varmestue i Esbjerg ligger øde hen efter et veloverstået rejsegilde. På den anden side af byggegrundens stålhegn, i den baggård, som hører til den nuværende varmestue i Exnersgade, summer det dog af liv. For selvom varmestuen egentligt snart skal lukke, er mange trukket fra rejsegildet og over til mere velkendte og trygge rammer.
- Der er ingen tvivl om, at vores brugere elsker at komme her. Men det er jo ikke bygningen, de elsker, men fællesskabet og relationerne konstaterer varmestueleder Poul Juhl Rasmussen, da lågen er lukket og låst bag dagens sidste besøgende.
Baggården ligger øde hen og efter en begivenhedsrig dag, er der endelig lidt ro. Tid til, at varmestuelederen kan sætte ord på den nye varmestue, og alt det, som den en dag skal rumme.
Der er en verden til forskel på, hvordan den varmestue som man i dag møder i Esbjerg, og hvordan den i fremtiden kommer til at se ud.
Copyright
Kenneth Agerbo
|
Copyright
Zeni Arkitekter
|
Den gamle frisørsalon
Samtalen om den nye varmestue starter dog et helt andet sted. Lige her i de nuværende lokaler. En toetagers murstens bygning, som tidligere blandt andet har rummet en frisørsalon - og som på ingen måde er tænkt som eller indrettet til arbejdet med socialt udsatte og sårbare mennesker. Noget som tydeligt bliver afspejlet i plantegningen, som strækker sig over to etager og en kælder.
Bygningen har efterhånden en del år på bagen. Det ses, når man kigger nærmere efter. Det teksturerede tapet, som dækker de fleste vægge, har med årene fået forskellige nuancer af gullig beige. Flere steder mangler der lister. Og husets eneste badeværelse og toilet er alt for småt og bærer præg af, hvor meget det bliver brugt.
- Vi kunne nok godt drive varmestue her i 15-20 år mere. Men det ville være omkostningstungt, og vi ville skulle gå på kompromis med rigtigt mange ting. På den måde ville vi sprøjte penge ind i en varmestue, som aldrig bliver optimal, siger Poul Juhl Rasmussen.
Som eksempel nævner han, at varmestuens otte kummefrysere står i kælderen. Hvilket betyder, at personale og frivillig skal op og ned ad en trappe, når der laves mad. At det nuværende sundhedsrum ligger ovenpå i et lokale, som ikke er indrettet til formålet.
- Der er nærmest ikke noget i vores nuværende lokaler, som virker. Men vi får det til at fungere – og det er ikke min – men medarbejdernes fortjeneste, siger Poul Juhl Rasmussen.
Et mørkt og lidt dystert sted
Selvom solen denne dag skinner, ligger varmestuen hen i halvmørke, som om solens stråler ikke rigtigt trænger igennem sprossevinduerne. Og det er et problem, fortæller varmestuelederen.
- Når du i dag træder ind i varmestuen, så er det er mørkt og lidt dystert miljø at træde ind i, siger han.
- Mange af de mennesker, som kommer hos os, dulmer deres psykiske udfordringer med forskellige former for misbrug. For dem er det at være inde i mørket ikke særligt godt eller rart. Måske er det derfor, at så mange søger udenfor.
Korshærsånden flytter med
De fleste dage er der mellem 60 og 70 mennesker ind og ud ad varmestuens dør. Og antallet af brugere er steget igennem foråret, hvor inflation og stigende priser har skubbet mange, der har balanceret på kanten af fattigdom udover kanten. En del af dem, som kommer her fast, har været bekymrede for, hvad alt det nye skal betyde. Om den varmestue de elsker og holder af forsvinder, når det hele rykker over i de nye lokaler.
- De har skulle vænne sig til tanken om det nye, siger Poul Juhl Rasmussen.
- Men jeg er ikke så bekymret, for sjælen herfra kommer hurtigt med. Det handler selvfølgelig om indretning og fysiske rammer. Men det handler mindst lige som meget om korshærsånden. At vi ikke er et kommunalt tilbud, men et sted, hvor du kan komme og gå, som du har lyst til. Derfor har vi også talt meget om, at det her med den nye varmestue ikke handler om, at vi skal redde dem eller gøre dem til andre mennesker, end dem de nu en gang er.
Sociale mursten
Vi er også nødt til at acceptere og omfavne, at det ikke er alle, som kommer til at udvikle eller forandre sig.
Den nye varmestue i Esbjerg er en del af projektet ’Sociale mursten – fremtidens væresteder’. Et projekt, hvor Kirkens Korshær i samarbejde med Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania arbejder med, hvordan de fysiske rammer i tre forskellige varmestuer kan påvirke de besøgende i en positiv retning. Målet er at skabe varmestuer, hvor de fysiske rammer aktivt bidrager til, at den enkelte får bedre trivsel, større livskvalitet og mod på livet.
- Der er ingen tvivl om, at det kan rykke noget for nogle af vores brugere, mener Poul Juhl Rasmussen.
- Men vi er også nødt til at acceptere og omfavne, at det ikke er alle, som kommer til at udvikle eller forandre sig. At der er nogle af dem, som kommer i varmestuen, som aldrig kommer over på jobcentret eller i misbrugsbehandling. For dem kommer vi til at være deres værested indtil den dag, hvor de engang ikke er mere. Men det er helt klart, at vi kan øge deres trivsel.
Ofte skal der ikke ret meget til, mener varmestuelederen. Han peger på et bordtennisbord, som står midt i gården. Fortæller, at det for nyligt er købt med fondsmidler.
- Det er helt vildt, hvor meget det kan gøre. Efter vi har fået det sat op, så har jeg set gutter, jeg ellers kun ser med en flaske i hånden, i stedet stå og spille bordtennis.
Alt det bygningen rummer
Træningsudstyr, samtalerum, multifunktionalitet og muligheden for at kunne lukke op og i efter behov. Bedre arbejdsmiljø og større sikkerhed for personalet, når og hvis der opstår konflikter. Det er blot nogle af de ting som varmestuelederen fremhæver ved de nye og sociale mursten, som varmestuen får.
- Der er ikke den ting, som ikke bliver bedre i den nye varmestue. Det eneste er måske, at vi får lidt mindre opbevaringsplads. Men det er nok meget godt, for så kommer vi også til at rode mindre, siger han med et grin.
En opsummering af den begejstring og forventning, som Poul Juhl Rasmussen har til den nye varmestue og alle dens muligheder. Muligheder, som han har et ansvar for bedst muligt at fylde ud, mener han. En af de ting, som varmestuelederen igennem samtalen fremhæver, er muligheden for i højere grad at kunne lave fremskudte indsatser i samarbejdet med kommunen og regionen. Blandt andet ved at etablerer et samtalerum, hvor man diskret kan tale sammen.
- For nogle af dem, som kommer i varmestuen, er det helt uoverskueligt at gå de 40 meter, som der er ned til jobcentret. Derfor ender de med at blive trukket i kontanthjælp eller med at få ’dummebøder’. Men med samtalerummet er der mulighed for, at medarbejderne fra jobcentret i stedet kan komme i varmestuen, fortæller han.
At de fremskudte indsatser virker, oplever han allerede i dag. Som eksempel fortæller Poul Juhl Rasmussen, om de kommunale hjemmehjælpere, som ofte kigger forbi varmestuen.
- En stor del af vores brugere har sundhedsmæssige udfordringer og derfor behov for kommunal hjemmehjælp. Men de er kun sjældent hjemme og kommer i stedet her. Derfor er hjemmehjælpen begyndt at opsøge dem i varmestuen, hvor de ved, at de kan fange dem.
- Nu får vi desuden et decideret sundhedsrum. Så vi kan tage bedre hånd om eksempelvis sårpleje. Det betyder, at vi forhåbentligt kan undgå en del alvorlige sygdomsforløb og eksempelvis amputationer.
Klik på pilene for at se plantegningen for de to plan.
Et rarere sted at være
Jeg hører meget ofte, at Kirkens Korshær får en ny varmestue i Esbjerg. Men det gør vi ikke – det gør brugerne. Det er deres sted.
Mursten er nu engang bare mursten. Det er menneskene, som kommer der, som er hjertet i varmestuen. Brugerne, medarbejderne og de frivillige. I forhold til sidst nævnte håber Poul Juhl Rasmussen også på, at de nye fysiske rammer kan gøre en stor forskel.
- Vi har nogle megaseje frivillige, som kommer her, fordi de kan se det smukke i menneskene og vores arbejde. Men vi har kun omkring fem, og det er lige omkring 20 for lidt, siger han med et skævt smil.
- Det bliver nemmere at rekruttere frivillige, når vi rykker over i det nye. For der er lækre faciliteter og godt grej. Og vi kan tilbyde dem, deres eget domæne, i steder for, at de skal arbejde midt i alt det andet, fortsætter han.
Eftermiddagen er ved at gå på held, og det er tid til at slutte samtalen for denne gang. Men er der noget, han gerne selv vil tilføje eller fremhæve? Han tænker sig lidt om inden, at han siger:
- Jeg hører meget ofte, at Kirkens Korshær får en ny varmestue i Esbjerg. Men det gør vi ikke – det gør brugerne. Det er deres sted. Dem som skal have effekten og glæden ved at være der.
- Projektet blev sat i gang i 2018 og forventes afsluttet i 2023
- Det samlede projekt beløber sig til 54,45 millioner kroner
- Støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond: 20 mio. kr.
- Støtte fra Realdania: 14,7 mio. kr.
- Egenfinansiering fra Kirkens Korshær: 19,75 mio. kr.
- Projektet vil i hele projektperioden blive fulgt af et forskningshold fra VIVE under seniorforsker Lars Benjaminsens ledelse.
- Sociale mursten: Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og Arkitektforeningen har taget initiativ til en forundersøgelse om Sociale mursten, der udkom i efteråret 2017. Læs den her.