Nyhed

Danskernes syn på fattigdom i Danmark

Der findes fattigdom i Danmark – og det er politikerne, der har skabt den. Det mener en stor del af danskerne både nationalt og regionalt ifølge en ny rundspørge, som Voxmeter har lavet for Kirkens Korshær.

Psykisk syge udskrives til ingenting

Ja, der findes fattigdom i Danmark

Hele landet

72,5 procent af danskerne mener, at der findes fattigdom i Danmark. Kun 16,4 procent mener ikke, at der findes fattigdom i Danmark.

Findes der fattigdom? National opdeling

Regionalt

Regional opdeling rundspørge findes fattigdom

Ifølge Danmarks Statistik levede næsten 260.000 danskere i relativ fattigdom i 2017. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at 100.000 danskere oplever, at de ikke har penge til nok mad.

Tidligere undersøgelser af danskernes syn på fattigdom, som Altinget fik lavet, viser en stigning i andelen af danskere, der mener, at der findes fattigdom i Danmark – og et fald i andelen, der ikke gør.

Ifølge de undersøgelser mente 57 procent i 2013, at der fandtes fattigdom, og 42 procent at der ikke fandtes fattigdom i Danmark. I 2015 mente 67 procent, at der fandtes fattigdom, mens 21 procent ikke gjorde.I 2019 er andelen, der mener, at der findes fattigdom, altså steget til 72 procent. Og andelen af danskere, der ikke mener, at der findes fattigdom, er faldet til 16 procent.

 

Politikerne har ansvaret for fattigdommen

Hele landet

47 procent af danskerne, altså næsten halvdelen, mener, at der er politikerne, der har skabt den fattigdom, vi har i Danmark. Hvorimod under en tredjedel mener, at det er de fattige selv, der har ansvaret. Næsten lige så mange er i tvivl.

Hvem har ansvaret for fattigdommen

Regionalt

Hvem har ansvaret regionale opdeling

Integrationsydelsen blev indført i 2015 og kontanthjælpsloftet i 2016. Den samme periode, hvor fattigdommen ifølge Danmarks Statistik steg.  

 

Fattigdommen er stigende

Hele landet

44,9 procent af danskerne mener, at fattigdommen i Danmark er stigende, 30,6 procent mener, at den er uændret, mens kun 6,8 procent mener, at den er faldende.

Er fattigdommen stigende eller faldende

Regionalt

Er fattigdommen stigende, faldende regional opdeling

Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg den relative fattigdom i Danmark 26 procent mellem 2015 og 2017. en stigning, der sandsynligvis hænger sammen med indførelsen af integrationsydelsen i 2015 og kontanthjælpsloftet i 2016.

 

Politikerne gør ikke nok for at bekæmpe fattigdommen

Hele landet

Over halvdelen af danskerne (52,5 procent) mener helt eller delvist, at politikerne gør for lidt for at nedbringe fattigdommen i Danmark. Under hver femte (18,9 procent) mener helt eller delvist, at politikerne gør nok.

Gør politikerne nok?

Regionalt

Gør politikerne nok? Regional opdeling

Desværre er det ikke alle fattige børnefamilier, der får glæde af det midlertidige tilskud til familier ramt af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, som regeringen i begyndelsen af september fik vedtaget. Mens vi venter på den ydelseskommission, der skal komme med forslag til fremtidens offentlige ydelser, lever mange børn og voksne altså stadig i fattigdom.

 

Om rundspørgen

Rundspørgen er udført af Voxmeter for Kirkens Korshær i august 2019 blandt 1000 respondenter og er repræsentativ for den danske befolkning over 18 år.