Betaling af sagsomkostninger fastholder mennesker i kriminalitet
At pålægge dømte i straffesager at skulle betale for sagsomkostningerne, efterlader mange med uoverskuelig gæld efter afsoning. Det forhindrer resocialisering, skriver Kirkens Korshær og 27 medunderskrivere i en henvendelse til Folketinget, der i dag behandler spørgsmålet.
Bliver man i en straffesag dømt skyldig, hæfter man for sagsomkostningerne. Det efterlader efter afsoning mange med en uoverskuelig og uoverstigelig gæld, som de reelt ikke har mulighed for at betale. Det har negative konsekvenser for resocialiseringen, fordi det ikke giver incitament for eksempelvis at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Men reglerne for pålægning af sagsomkostninger bør ikke være en hindring for den succesfulde resocialisering, lyder det fra Kirkens Korshær og 27 medunderskriver i en henvendelse til Folketinget. Derfor bør de nuværende regler tænkes om og tilrettelægges efter en model, der tilgodeser den enkeltes mulighed for resocialisering og betalingsevne.
En ændring af reglerne bliver i dag første behandlet i Folketinget, efter at Socialistisk Folkepartis Jakob Mark, Karina Lorentzen Dehnhardt og Trine Torp har stillet det som beslutningsforslag. Et beslutningsforslag, der vil forpligtige regeringen til at tage initiativ til at ændre reglerne inden udgangen af året.
- Det siger loven
-
Reglerne for betaling af sagsomkostninger i straffesager, står beskrevet i Retsplejelovens kapitel 91.
Når en straffesag er afgjort, udsender politiet en opkrævning af sagsomkostningerne. Skyldneren har derefter 20 dage til at betale. Herefter sendes en rykker, hvor der gives en yderligere frist på 10 dage til at betale. Politiet kan give kortvarig henstand af gælden eller lave en kortvarende afdragsordning.
Er betalingen ikke modtaget indenfor 6 måneder, bliver inddrivelsen overdraget til Gældsstyrelsen. Her står 80.901 personer registreret som skyldnere, og kun omkring 18 procent har afdraget på deres gæld.
De færreste kan betale
Der er god grund til at kigge reglerne efter i sømmene. Et studie fra 2020, ’Sagsomkostninger i straffesager – Ny viden om et gammelt problem’, viste, at gælden for langt de fleste er ubetalelig. 72 procent af dem, hvis gæld var overgået til Gældsstyrelsen, blev vurderet til at være uden betalingsevne.
Studiet konkluderede ydermere, at det udfordrede manges muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv, og var med til at fastholde mennesker i en kriminel løbebane.
Det har ikke kun menneskelige konsekvenser. Årligt bliver der opkrævet straffesagsomkostninger på mellem 260 og 524 millioner kroner, mens der kun er et provenu på mellem 77 og 146 millioner kroner. Samlet udgjorde gælden for straffesagsomkostningerne per november sidste år 4.5 milliarder kroner.
I en henvendelse til Folketinget bakker Kirkens Korshær og 27 medunderskrivere op om, at reglerne for betaling af sagsomkostninger i straffesager ændres, så de i højere grad tilgodeser den enkeltes betalingsevne og resocialisering.
Bag henvendelsen står:
Kirkens Korshær. Sandy Madar, Direktør og stifter af Den Sociale Retshjælps Fond. Annette Olesen, ph.d., lektor, Aalborg Universitet. Karen Klemmed Hviid, Projektleder for Økonomisk Rådgivning, Blå Kors Danmark. Ole Hessel, direktør, Highfive Fonden. Helle Lokdam, Formand for Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete. Sysette Vinding Kruse, Advokat Kriminalforsorgsforeningen. Flemming Balvig, professor emeritus, Københavns Universitet. Anders Brinck Rosenholm, kriminolog og projektmedarbejder, Café Exit. Marianne Jensen, cand. jur., projektleder, LO Vendsyssel Økonomi- og gældsrådgivning. Claus Bonnez, Formand, KRIMs Retshjælp og Landsforeningen KRIM. Pernille Brændbyge, Jurist og daglig leder, KRIMs Retshjælp. Mariam Zaher, Jurist og projektleder, KRIMs Retshjælp. Anne Marie Michael, Jurist, Settlementet. Anne Okkels Birk, Kriminolog. Helle Achilles, adm. direktør, Tiponi ApS. Helle Achilles, adm. direktør, Tiponi Street ApS. Peter Achilles, adm. direktør, Tiponi Botilbud ApS. Peter Achilles, adm. direktør, Tiponi Misbrug ApS. Karoline Normann, advokat, medlem af Advokatrådet og formand for rådets strafferetsudvalg. Peter Dexters, Organisationschef, Café Exit. Benedikte Havskov Hansen, Vicedirektør, Danske Advokater. WeShelter. William Rentzmann, fhv. direktør for Kriminalforsorgen (privatperson). Theis Holm Trabolt, Cand.soc og medforfatter til antologistudiet «Sagsomkostninger i straffesager – Ny viden om et gammelt problem». Elisabeth Toft Rasmussen, Sekretariatsleder i SAVN – børn og pårørende til indsatte