En nat i de hjemløses land
I et vinkelret samfund er de hjemløse skæve eksistenser. Unge misbrugere, syge ældre, psykisk syge og flere og flere indtil nu velfungerende og veluddannede mennesker falder udover kanten af samfundet. På Hillerødgade er dørene så åbne, at alle kan komme igennem.
Tekst: Martha Madsen
Foto: Massimo Fiorentino
Det er midnat, og gadens folk kan komme indenfor. Kirkens Korshær driver en natcafé på Hillerødgade i Københavns Nordvestkvarter. En ”natcafé”. Som om man kan få en latte.
Den hjemløse kan få en helt almindelig kop kaffe på Hillerødgade. Og en madras at sove på. Eller bare et tag over hovedet og tryghed, indtil solen står op igen.
En 18-årig med et årelangt hårdt misbrug. En 80-årig pensionist. En mandlig prostitueret. En homoseksuel araber, der ikke kan tage hjem til forældrene. En transkønnet kvinde. En med traumer, en anden med en psykose, en er lige blevet løsladt fra fængslet, en anden er lige blevet udskrevet fra hospitalet …
- Her er dørene så åbne, at alle dem, der ikke passer ned i kasserne, kan komme ind. Vi er der, hvor ingen andre er. Vi får dem, der ikke kan være andre steder, siger Patrycja Wyszomirska. Hun er socialrådgiver og har i flere år arbejdet på Hillerødgade, hvor Kirkens Korshær udover natcafeen også driver et herberg.
De firkantede kasser
Her er der pladser til par, til unge, en skærmet kvindegang, et bofællesskab, du må have hund, transkønnede bliver behandlet som det køn, de føler sig som.
Engang var gruppen af hjemløse som regel sutterne på bænken. I dag er billedet langt mindre entydigt.
- Men systemet har behov for at lave kasser, som borgerne skal passe ned i. Standardløsninger. Men hvad hjælper det? Spørger Patrycja Wyszomirska og fortæller om en beboer, en kvinde i 50erne, der har haft job, bolig og familie trods sin ADHD, men nu er blevet hjemløs:
- For at komme ind i systemet og få hjælp, skal hun diagnosticeres, men den diagnose udløser jo ikke livslang hjælp, kun en socialrådgiver. Diagnosen vil til gengæld følge hende hele livet.
Der er mørkt i natcafeen. De fleste vil bare sove, for det er udmattende at drive rundt på gaden hele dagen. Ikke have noget sted at høre til eller hvile, ikke at vide, hvor du kan sove om natten. Hvis du ikke kan komme ind nogen steder, sover du ikke den nat – det er for farligt på gaden.
Hjemløs mangfoldighed
Michelle Brink Andersen er også socialrådgiver. Hun fortæller om en mangfoldig gruppe af mennesker, der søger ly på i natcafeen.
- Vi ser flere ældre for tiden. Vi har en på 80, der overnatter hos os. Men der er også mange unge med psykiske sygdomme, siger hun.
På gaden skal man kende de rigtige mennesker. Hvis du er alene og sårbar, bliver du overfaldet, berøvet, tvunget til at hæve dine sidste penge. I natcafeen er der stille.
- Her kommer også flere med en længerevarende uddannelse, som har været igennem en deroute. Ja, og så ser vi unge helt ned til 18 år, der har været hjemløse længe og er hardcore misbrugere. Men hvis de skal have hjælp, er kravet fra systemet, at de skal holde helt op først, fortæller Patrycja Wyszomirska.
Løsninger?
Michelle Brink Andersen og Patrycja Wyszomirska er enige om, at der mangler skæve løsninger til de hjemløse med komplekse problemer. For de passer ikke ned i systemets firkantede kasser.
- Du kan ikke lave standarder for at arbejde med de her mennesker, de er forskellige, og deres problemer minder måske om hinanden, men er komplekse på mange måder, siger Michelle Brink Andersen.
Der er ikke særlig mange boliger, de har råd til. Især ikke i København, hvor Hillerødgade ligger. Skal deres psykiske sygdom behandles, før de kan komme på afvænning for deres misbrug – eller omvendt? Det er region og kommune ikke enige om alle steder i landet. Du skal kunne dokumentere, at du er hjemløs, og hvad du har levet af. Men hvordan?
- Jeg er socialrådgiver, og jeg kan dårligt nok gennemskue systemet! Vi mangler, at dem med komplekse problemer kan blive taget mere i hånden, siger Michelle Brink Andersen.
På Hillerødgade får de 16 hjemløse væk fra gaden om måneden. De får dem en plads på et herberg eller et forsorgshjem, de hjælper dem til at rejse tilbage til deres hjemland, eller endda får dem i egen bolig. Men det er ikke nemt:
- Det er meningen, at man kun skal bo på herberget i seks måneder, før man får et andet sted at bo – men i realiteten er man på herberget gennemsnitligt i to år, siger Michelle Brink Andersen.
Solen står op, de hjemløse mennesker vækkes. De får en kop kaffe og lidt morgenmad, før de skal ud på gaden igen. Indtil midnat.
” Hjemløsheden opstår i et samspil mellem både samfundsmæssige forhold som boligmangel, arbejdsløshed og lignende, og individuelle sårbarhedsfaktorer som psykisk sygdom og misbrugsproblemer…
Særligt psykisk sygdom nævnes som en væsentlig faktor i mange tilfælde (36 pct.), ligesom også problemer med stofmisbrug (27 pct.) eller alkoholmisbrug (23 pct.) er væsentlige faktorer. De psykosociale faktorer står dog ikke alene – for 25 pct. nævnes økonomiske vanskeligheder som en væsentlig årsag, og for 20 pct. er mangel på en egnet bolig eller et botilbud en væsentlig årsag. For 16 pct. af de hjemløse borgere er en udsættelse af boligen en væsentlig årsag, ligesom der var 18 pct., der ikke længere kunne bo hos familie og venner. Endelig nævnes også skilsmisse som en væsentlig årsag – for 25 pct. af de hjemløse kvinder og 13 pct. af de hjemløse mænd. For 7 pct. af de hjemløse mænd var løsladelse fra fængsel en væsentlig årsag til hjemløsheden.”
- VIVE’s hjemløsetælling 2017
