Fattigdom skal være fortid

Fattigdom og afsavn i Danmark

Med Afsavnsundersøgelsen 2024 har Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion spurgt ind til, hvor mange danskere, der må undvære eller give afkald på ting, der ellers er væsentlige for deres trivsel.

Fattigdom er måske en vanskelig størrelse at definere. Til gengæld er den nem at genkende, når man møder den. Det gør vi hver eneste dag i Kirkens Korshær.

I vores arbejde møder vi mennesker, som ikke har råd til at spise tre måltider om dagen. Børn, som ikke har råd til at være en del af sociale fællesskaber. Voksne, som ikke har råd til medicin og varmt tøj.

Vi har fattigdom i Danmark. Og den gør ondt. Forskning viser, at fattigdom har store negative konsekvenser for både børn og voksne. For deres trivsel. Deres sundhed. Deres livsmuligheder.

Hvor stort er problemet med fattigdom og afsavn egentligt? 

Der findes kun begrænset data på, hvor mange danskere, der lever med afsavn og fattigdom. Derfor har Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion undersøgt omfanget af danskere, som lever med afsavn på grund af deres økonomi. Dermed er det muligt at sætte tal på fattigdom i Danmark. 

Kontakt
Tobias Sonne Olsen - pressekonsulent

Tobias Sonne Olsen

Pressekonsulent

29 32 13 72

tso@kirkenskorshaer.dk