Sociale mursten
Kan man med nye fysiske rammer skabe en varmestue, som øger trivslen og aktivt hjælper brugerne videre i livet? Det spørgsmål forsøger projektet ”Sociale Mursten - Fremtidens væresteder” at svare på.
Fysiske rammer har stor betydning. Det gælder ikke mindst for sårbare grupper, hvor de rigtige valg i forhold til indretning, lysindfald og placering af en bygnings forskellige funktioner kan have stor betydning. Forskningsresultater viser også, at en bygnings arkitektur påvirker stresshormonet kortisol.
Med projektet 'Sociale mursten' arbejder Kirkens Korshær i samarbejde med RealDania og Den A.P. Møllerske Støttefon med, hvordan de fysiske rammer i tre forskellige varmestuer kan påvirke de besøgende i en positiv retning. Målet er at skabe varmestuer, hvor de fysiske rammer aktivt bidrager til, at den enkelte får nyt mod på livet.