Gavekort til genbrug
Nu kan du købe et gavekort til vores genbrugsbutikker, og på den måde støtte Kirkens Korshærs sociale arbejde. Det er en bæredygtig gave, som hjælper udsatte mennesker i Danmark. Her på siden kan du finde ofte stillede spørgsmål om gavekortet.
Spørgsmål og svar
- Hvor kan kortet købes?
-
På nuværende tidspunkt, kan man kun købe det på vores hjemmeside her: Køb gavekort . På sigt, vil det også blive muligt at købe lokalt. I det nye år, vil vi teste lokalt salg i udvalgte butikker.
- Kan man købe gavekort på alle beløb?
-
Mindste beløb er 50 kr. og max. beløb er 3000 kr. Beløb derimellem kan man selv vælge.
- Hvor lang tid tager det fra kortet er bestilt, til man modtager det?
-
Forsendelsen tager 2-7 dage, alt efter forsendelsesform og levering hos Post Nord. Man kan vælge almindelig post eller Quick-brev. Det koster henholdsvis 20 kr. og 40 kr.
- Kan kortet erstattes, hvis det går tabt i posten?
-
Ja hvis kortet går tabt i forsendelsen, vil det blive erstattet.
- Er der værdi på kortet, når det afsendes?
-
Nej, kortet er uden værdi, indtil det er blevet aktiveret med en aktiveringskode. Du skal først aktivere kortet når du har modtaget det.
- Hvor finder jeg aktiveringskoden?
-
Den 5-cifrede aktiveringskode står i fakturaen du modtager på e-mail efter købet er gennemført. Hvis du har købt gavekortet til en anden, er det modtagerens e-mail aktiveringskoden sendes til.
- Kan man sende gavekortet som gave?
-
Gavekortet kan leveres til en anden modtager end dig selv og man kan vælge at sende en hilsen med.
- Kan kortet tankes igen?
-
Ja via hjemmesiden på https://gavekort.kirkenskorshaer.dk/
- Skal der bruges en ny aktiveringskode ved genoptankning?
-
Nej, kortet skal kun aktiveres én gang.
- Kan et tabt eller stjålet kort erstattes?
-
Nej, når kortet er overdraget, har man selv ansvar i forbindelse med tab eller tyveri.
- Kan kortet bruges i alle Kirkens Korshærs butikker?
-
Kortet kan bruges i Kirkens Korshærs butikker, med få undtagelser - se listen her.
- Kan gavekortet bruges andre steder end i butikkerne?
-
På nuværende tidspunkt kan man kun bruge kortet i 212 af Kirkens Korshærs butikker, men på sigt vil det blive muligt at bruge kortet i Kirkens Korshærs varmestuer og andre tilbud. Kortet kan ikke anvendes uden for organisationen.
- Hvordan virker kortet?
-
Kortet skal køres igennem magnetlæseren ligesom et betalingskort. Der skal ikke bruges pin-kode.
- Skal man bruge hele beløbet på én gang?
-
Nej, det behøver man ikke. Man kan sagtens købe lidt ad gangen.
- Hvor kan man tjekke saldoen?
-
Man kan selv scanne QR-koden på bagsiden af kortet.
- Kan gavekortet byttes til kontanter?
-
Nej det kan man ikke. Men man kan vælge at donere beløbet til Kirkens Korshær, hvis man ikke selv kan bruge kortet. Læs mere her.
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for hjælp til køb/brug af gavekortet?
-
Du skal skrive på butik@kirkenskorshaer.dk, så svarer vi hurtigst muligt.
- Hvor længe er gavekortet gyldigt?
-
Gavekortet er gyldigt i 3 år efter udstedelsesdatoen.
- Kan jeg klage vedrørende en vare købt med gavekortet?
-
Du skal henvende dig i den forretning, hvor du har anvendt gavekortet.