Sårbare stemmer i natten

Når det normale Danmark sover, sidder Sct. Nicolai Tjenesten klar ved telefonerne. Når den samme person ringer for anden gang med en anden personlighed. For tredje gang med en tredje personlighed. Når der ikke er nogen, der har hørt ens stemme hele dagen. Så lytter Nicolai Tjenestens frivillige.

- Nicolai Tjenesten er et medmenneske at tale med, forklarer tjenestens leder Stine Lene Hansen.

- Vi dækker det kedeligste i samfundet, der hvor der ikke er drama og krise. Vi dækker samværet, vi dækker ensomheden.

Rundt om i Danmark sidder der mennesker, der ikke har nogen, der gider lytte. Mennesker, der føler sig helt alene i verden. De har ikke nogen grund til at stå op om morgenen, eller også kan de ikke overskue verden udenfor sengen. Unge, ældre, sunde, syge. Der er mange slags mennesker, der ringer til Nicolai Tjenesten, men fælles for dem er, at de mangler et medmenneske, der vil lytte, mens de taler.

Næstekærlighedens rolle
I Nicolai Tjenesten er det altid tusmørke. De har åbent næsten hele døgnet, men det er som at sidde i en hule på kanten af verden, mens man tager fra, når samfundet ikke magter mennesker. Hvis et menneske baserer sin viden om samfundet på de opkald, der kommer ind, så ser det trist ud.

Der er mennesker, som får lov at simre i deres egne problemer, uden at nogen lægger mærke til det eller gider have med dem at gøre. Om det er pengeproblemer, mentale problemer eller det store tabu: ensomhed, så rører vi ikke ved det.

- Vi har glemt at være medmennesker for hinanden. Vi forventer, at folk tager fat i os, hvis de har brug for os, men måske skal vi også gå ud og tage fat i dem, der har brug for os. Vi glemmer næstekærlighedens rolle, siger Stine Lene Hansen.

Før Stine Lene Hansen kom til Nicolai Tjenesten, var hun sognepræst. For hende er næstekærligheden det væsentligste, ikke bare for den frivillige i tjenesten, men også for borgerne i samfundet.

Vi skal stå sammen om problemerne. Dem, der har det bedre, skal hjælpe dem, der har det værre. Sådan ser Stine Lene Hansen verden, Nicolai Tjenesten og det danske samfund.

 - For tiden har jeg det bedst, og den, der ringer ind, har det for tiden dårligst. Så kan vi få en balance og løfte i flok. I stedet for at man skal løfte alene. Et problem vejer bare dobbelt så meget, når man skal løfte det alene. Og hver gang man deler det, så vejer det lidt mindre, forklarer hun.

Du er ikke interessant
Alle er som udgangspunkt anonyme i Nicolai Tjenesten.

Derfor præsenterer man ikke sig selv, når man tager telefonen. Man siger bare ”Nicolai Tjenesten”, og så venter man på, hvordan den anden har det bedst med at samtalen forløber. Nogle giver ikke noget navn, andre giver et opfundet navn. Det er ikke det vigtige. Det vigtige er, at det er den, der ringer ind, det handler om.

- Jeg har mange samtaler med velkendte stemmer, som jeg ikke aner, hvad hedder, siger Stine Lene Hansen.

En frivillig i Nicolai Tjenesten kan ikke dele ud af sit privatliv i en samtale. Det prikker huller i anonymiteten, også for den, der ringer ind. Og så fjerner det fokus fra den, det hele handler om.

- Som frivillig skal man acceptere noget, som vi nok ikke er så vant til i samfundet i dag. Når man sidder her, skal man være interesseret, ikke interessant, forklarer Stine Lene Hansen.

At vise interesse kan få den andens dag til at gå fra at være jævnt dårlig til et tåleligt leje. Derfor er Nicolai Tjenestens frivillige interesserede. Uanset hvad det er, den, der ringer ind, vil fortælle om. Om det er den samme formiddags-lægeserie, som de fortalte om i går, om det er den samme bitterhed som i sidste uge, om det er den samme person med flere personligheder. Så lytter den frivillige og spørger interesseret ind.

Den, der ringer ind, bliver hørt. Måske for første og eneste gang den dag, den uge, det år.

- Jeg talte med en før jul, og han glædede sig sådan til jul, for – fortalte han – han så altid sin familie 2. juledag. Jeg spurgte, hvornår ser du dem ellers? Han sagde 2. juledag. Én dag om året, fortæller Stine Lene Hansen.

De usynlige udsatte
Størstedelen af dem, der ringer ind, er ældre, ensomme og psykisk syge. De usynlige udsatte. De har fået den medicin, kommunal støtte og aflastning, de skal bruge. Deres børn og børnebørn har opgivet dem. De har ikke nogen fortalere. De har systemet, måske en venlig nabo og så Nicolai Tjenesten.

- Det virker trist på os, men for dem er det sådan, hverdagen er. Der findes ikke nærvær, der findes ikke berøring, der findes kun en venlig stemme i røret, siger Stine Lene Hansen.

Nicolai Tjenesten henvender sig ikke til en specifik målgruppe – børn, selvmordstruede, HIV-smittede og så videre – her kan alle, der har behov, ringe ind. For de ensomme, psykisk syge ældre er der ofte ikke andre steder, der henvender sig til dem.

Det, de har behov for, er ofte at lette den grå hverdag, hvor den frivillige i Nicolai Tjenesten er den eneste, der ved, at de er i live. Den eneste, der har anerkendt deres eksistens i dag.

Omvendt kan det også være det store drama, de skal have luft for, når paranoiaen flammer op, eller selvmordstankerne er for tunge at bære alene.

- Nu er jeg sikker på, at der er nogen, der piller ved mit garn, eller der er mikrofoner i frikadellerne! Der findes ikke et sted, hvor de kan komme af med det. De kan ikke komme til psykiater, for det er jo ikke akut. De har måske været paranoide hver dag i 30 år, fortæller Stine Lene Hansen.

De får deres medicin, de har fået al den støtte, de kan få, så der ikke mere, der kan gøres for dem. Udover, altså, at lytte til dem.

- Vi har brugere, der er alvorligt psykisk syge, og som har været samtalepartner herinde i over 20 år. De har ikke fået det nævneværdigt bedre i de år, og nu er de pludseligt blevet gamle, siger Stine Lene Hansen.

Accept uden fordømmelse
Cirka 45.500 ringer hvert år til Nicolai Tjenestens otte afdelinger rundt om i Danmark, og derudover er der mange, der kommer ind til en personlig samtale, eller som skriver til tjenestens medarbejdere. De får ikke rådgivning eller gode råd, dem, der henvender sig. Der bliver lyttet til dem uden fordømmelse.

- Vi dømmer ikke. Styrken ved det anonyme er, at man kan få fred. Det er ligesom skriftestolen i den katolske kirke, hvor man kan sige, hvad man har gjort. Det er vigtigt at føle sig tilgivet, forstået og accepteret, forklarer Stine Lene Hansen.

Hun understreger, at Nicolai Tjenestens ansatte og frivillige aldrig selv indleder en samtale om religion, men der er mange, der af sig selv beder om at blive tilgivet, velsignet, eller bedt for. Derfor ligger der også Bibler og salmebøger klar ved alle telefonerne, hvis der nu er nogen, der beder om det.

Det kan være alt fra små forestillede synder til deciderede forbrydelser, de kan have brug for at få sagt højt. Uanset størrelsesordenen eller alvorligheden er accept en basal nødvendighed for de fleste.

Stine Lene Hansen har haft mulighed for at tænke over det menneskelige behov, både i sin tid som sognepræst og nu som sjælesørger i Nicolai Tjenesten.

- Katolikker kan skrifte og vide, at de er tilgivet. Protestanter ved, at det slet ikke er dem, der dømmer, det er kun Vorherre. Men i dag er vi blevet psykologiserede. Vi kan give noget andet skylden for, hvordan vi opfører os. ”Jeg opfører mig sådan her - jeg slår andre - fordi jeg ikke blev elsket nok, derfor er det ikke min skyld”. Der er en fralæggelse af ansvaret, og så bliver det svært at få forløsning, siger hun.

Der er så mange forklaringer i dag – hvorfor jeg er sådan her, hvorfor mit liv er endt her, hvorfor det ikke er min skyld, at jeg gør sådan og sådan. Vi må ikke have fejl, der må ikke være skønhedspletter, og derfor må vi have forklaringerne frem. For vi undgår ikke fejl.

Måske er det, vi i virkeligheden har brug for, bare at være, sådan som vi nu engang er. Med fejl, mangler og pletter. Uden at (bort)forklare noget.

- Nogle gange tænker jeg faktisk, at dem, der skal tage ansvar, det er dem, der kan se, at der er et andet menneske, der har brug for accept. Og ikke omvendt. For det kan være rigtig svært at tage ansvar som den, der skal tilgives, siger Stine Lene Hansen.

Men hvordan så det?

- Folk i dag vil være interessante, sådan er spillet. Vi skal holde op med at gøre os interessante og skabe en interesse for andre mennesker i stedet. Vi skal have en verden tilbage, hvor vi er interesserede i samfundet og andre mennesker og de problemer, der er omkring os, i stedet for selv at gøre os interessante - det er vigtigt.

Om Sct. Nicolai Tjenesten

• Sct. Nicolai Tjenesten blev oprettet i 1957 af Kirkens Korshærs daværende chef Haldor Hald
• Nicolai Tjenestens medarbejdere har tavshedspligt, og man kan henvende sig anonymt. Tjenestens formål er at tilbyde en lyttende samtale, ikke rådgive eller missionere
• Tjenesten har omkring 1000 frivillige fordelt over hele landet. På et givent tidspunkt sidder der et par frivillige på hver af de otte afdelinger, Nicolai Tjenesten har rundt om i Danmark
• Der er fire lønnede ansatte
• Cirka 45.500 mennesker ringer ind til Nicolai Tjenesten om året med alt fra trusler om selvmord til daglige samtaler om hverdagen
• Nicolai Tjenesten har kontorer otte steder i Danmark

Ring til Sct. Nicolai Tjenesten

Ring 33 12 14 00 for at få fat i Sct. Nicolai Tjenesten i København og 70 120 110 for de lokale tjenester i Danmark, mandag til lørdag fra kl. 09-03 og søndage og helligdage fra kl. 13-03 året rundt.