![To mænd står og spiller bordfodbold og en anden person sidder og spiller klaver](/files/styles/landscape_04/public/media/image/CL_var171019-76-min.jpg?h=289976fd&itok=bJsyMIps)
Kirkens Korshærs sociale indsatser i Aarhus
Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der har sit virkeområde lokalt blandt samfundets marginaliserede og udstødte mennesker: Ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. I centrum for vores virke og menneskesyn står nærhed, omsorg og varme.
I Århus finder du Kirkens Korshær på flere adresser: Nørre Allé 25, hvor Haldor (ungehuset) holder til - på Thomas Koppels Gade 51, hvor Spor 7 (dag- og aftenvarmestue) ligger - på Kalkværksvej 43, hvor Natvarmestuen samt Stofindtagelsen befinder sig - på Kalkværksvej 2, hvor Naapiffik (den grønlandske varmestue) har til huse - på Årslev Møllevej 15, hvor forsorgshjemmet Tre Ege hører til.
Vi driver desuden Helligsølejren i Thy, som er en naturskønt beliggende udlejningsejendom med gode faciliteter. Se nærmere på de forskellige hjælpearbejder i menuen.