Kirkens Korshær logo (hvid)

Gå til hovedside

Nikolaj Plads 15
1067 København K

CVR: 82883711
EAN: 5790002333897

Bankoplysninger:
Reg.: 9541 konto: 5401429

Telefon: 33 12 16 00
kk@kirkenskorshaer.dk

Fattige børn og forældre får hjælp i Kirkens Korshær

Kirkens Korshærs Grundfortælling, Fundament og Værdier

Kirkens Korshærs arbejde præges af omsorgsfuldhed og troværdighed og hviler på et frivilligt engagement.

Man siger, at intet menneske er en ø. Alligevel bliver mennesker i Danmark i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser. Netværk brister. Uligheden og ensomheden følger med. Flere mister fodfæste i livet.
...

Grundfortælling

Det er her, Kirkens Korshær træder til. Hver dag møder vi mennesker, der lever på kanten af samfundet – udsatte og sårbare mennesker med svære sociale, psykiske og økonomiske problemer. Misbrug, fattigdom, ensomhed.

Vi møder dem i øjenhøjde, også når de ligger ned, og vi møder dem, også uden krav om forandring. Fordi ethvert menneske er enestående og har umistelig værdi, og fordi vi nægter at acceptere, at menneskers værdi nedskrives til deres evne til at klare sig selv.

I Kirkens Korshær hjælper mennesker hinanden. Vi tilbyder omsorg, nærvær og respekt – et måltid mad, et varmt bad, en samtale. Værdighed og fælleskab. Det ændrer ikke altid på nøden og elendigheden. Men det etablerer små øjeblikke af kontakt, som fylder tilværelsen med mening, forbundethed og livslyst. For de mennesker, vi møder. Og for de mennesker, vi er.

Kirkens Korshær er 400 ansatte og 8000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

Fundament

  • Kirkens Korshær har en kristen vision for mennesker og verden, kendetegnet ved fred, retfærdighed og glæ­de.
  • Kirkens Korshær ønsker at bidrage til et samfund, kendetegnet ved nærvær og ligeværd.
  • Kirkens Korshær søger at være til stede, hvor der er behov for det.

Værdier

Kirkens Korshærs arbejde præges af omsorgsfuldhed og troværdighed og hviler på et frivilligt engagement.

Formål

Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark.

Overordnede mål

Kirkens Korshær

  • tilbyder basale fornødenheder som husly, mad, tøj, samvær, samtale og forkyndelse
  • er insisterende talerør for udsatte mennesker
  • tiltrækker gode medarbejdere, både ansatte og frivillige
  • er en troværdig organisation
     

Læs mere om Kirkens Korshær 

Hjælp os

Støt

Hjælp hjemløse og fattige mennesker
Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden
Frivillige: Livet er bedre, når der er brug for dig

Bliv frivillig

Og vær med til at gøre en forskel